Versionen fra 13. aug. 2016, 17:45 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m →‎Litteratur: indsat litteratur ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. feb. 2017, 14:18 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m sprogret Gå til næste forskel →
Linje 10: Oprindelig fandtes i Pommern keltiske folk, men allerede i den romerske kejsertid beboedes landet af de til [[vandaler]]nes stamme hørende [[rugier]] og [[turcilinger]]. Først i slutningen af 5. og i 6. århundrede indvandrede [[vendere\|venderne]], der benævnte landet ''Pomorje'' (kystland), mens nordboerne kaldte det Vendland, hvorefter de øst for [[Oder]] boende folk, på [[Karl den Store]]s tid, benævntes pomorjaner (''Pomerani'').<ref name="Salmo390">[http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0406.html ''Salomonsen'', s. 390]</ref> Først ~~1124—28~~1124-28 begyndte [[kristendom]]men, på foranledning af [[biskop]] [[Otto af Bamberg]]s [[Kristen mission\|missionsrejser]], at vinde indpas i landet, og 1140 grundedes det første [[bispedømme]] i [[Julin]]. Samtidig begyndte landets [[germanisering]] via klostrene og nedersaksiske nybyggere. Allerede siden 1060 havde Pommern egne fyrster, hvis stamfar er [[Swantibor]] (død 1106). I 1113 indtog [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)\|Lothar III]] Pommern, der genvandt selvstændigheden 1155 under Sobieslaw. I 1231 gav kejser [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)\|Frederik II]] Pommern som i [[len]] til [[Markgrevskabet Brandenburg]]. Gennem [[middelalderen]] var der stadige kampe og stridigheder med nabostaterne, særlig Brandenburg og byen [[Stralsund]], der hørte under [[Hanseforbundet]].<ref name="Salmo390"/> I 1493 opgav Brandenburg endeligt sin lensoverhøjhed over Pommern.{{kilde mangler\|dato=februar 2015}} I 1532 blev landet delt i hertugdømmerne [[Hertugdømmet Stettin\|Stettin]], Forpommeren, og [[Hertugdømmet Wolgast\|Wolgast]], [[Bagpommern]].<ref name="Salmo390"/>

Pommern: Forskelle mellem versioner