Frådsten: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m tilføjet info om Sdr. Starup kirke i Sønderjylland
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 6:
Frådsten findes især ved skrænterne i de store dale på egnen omkring [[Roskilde]] og [[Holbæk]], ved [[Broby]] på [[Fyn]] og i de østjyske [[tunneldal]]e mellem [[Haderslev]] og [[Århus]]. I disse egne findes flertallet af de ca. 100 danske middelalderkirker, som helt eller delvist er bygget af frådsten. I den findes bladaftryk fra [[dværgbirk]] og netpil, som vidner om, at udfældningen af kildekalk begyndte lige efter [[istiden]], inden [[skov]]en indvandrede til Danmark. Omkring [[1840]] begyndte landmænd ved [[Jelling]] at grave frådsten nede ved [[Grejs Å|Grejsåen]], og fra kunne [[1920]] kunne bønderne på andre gårde i Jelling og nabosognene købe kildekalk fra grave i Grejs Ådal til [[gødskning]]. Kalkindholdet i kildekalken var meget højere (75-93 pct) end i [[mergel]] (15-20 pct). Der blev gravet kalk syd for Jelling Skov indtil begyndelsen af 1970'erne. I dag er kildekalksgravene i Grejs Ådal groet til med pilekrat. <ref>http://vejle.lokalavisen.dk/istiden-efterlod-kalk-i-grejs-/20140323/artikler/703229889/2086</ref>
 
Frådsten var sandsynligvis et ret almindeligt og let tilgængeligt byggemateriale i tidlig [[middelalder]], nok især i [[Østjylland]], hvor isen for 10.000 år siden efterlod et stærkt kuperet landskab med en stærkt kalkholdig [[jordbund]]. Her har frådsten været udbredt, mens det i dag er sjældent at se i landskabet. Sandsynligvis er det opbrugt til byggeri. Det kan være sket meget tidligt i middelalderen, og måske en årsag til, at man i stedet begyndte at opføre [[kirke]]r i [[kvadersten]]. <ref>http://www.geolex.dk/news.php?readmore=87</ref> I dag kan frådsten dog stadig ses i [[natur]]en, hvis man tager til [[Grejsdalen]] nord for [[Vejle]], hvor frådstensklipperne er omkring tre meter høje og dannet ved, at kalkholdigt kildevand har [[cement]]eret en [[grus]]et [[smeltevand]]saflejring. Dette har efterladt en hård bjergart, som har været anvendt som byggemateriale til flere af egnens kirker. <ref>http://www.geolex.dk/articles.php?article_id=332</ref> Der er også bevaret et frådstens-profil nedenfor Jelling Skov.
 
== Sagnet ==
Angiveligt sad [[Knud den Hellige]] ved havet og udtalte et ønske om, at de endeløse mængder af havskum eller havfråde kunne anvendes til at bygge kirker af. <ref>Kristjan Bure: ''Danske kirker'' (s. 26), Turistforeningen for Danmark, årbog 1962, Det berlingske bogtrykkeri</ref> Efter hans død i [[1086]] blev der i [[Odense]] bygget en frådstenskirke - frådstenen sandsynligvis hentet fra Odense Ådal - som efter en brand i [[1247]] blev genrejst og i dag udgør [[Odense Domkirke]], hvor der endnu ses frådsten i [[krypt]]en. <ref>http://www.odense.dk/borger/kultur-natur-og-fritid/parker-natur-og-udeliv/natur/ud-i-det-blaa-odense-aa/ud-i-det-blaa/post-16-odensedksktknud</ref>
 
== Anvendelse ==
Frådsten er anvendt til byggemateriale i nogle af Danmarks ældste kirker; især i Østjylland (se [[Vor Frue Kirke (Århus)]]) og omkring [[Roskilde Fjord]], hvor der fandtes et frådstensleje ved [[Vintre Møller]] inderst i [[Holbæk Fjord]]. En af de ældste og mest interessante er [[Veng Kirke]] 7 km nord for [[Skanderborg]]. <ref>http://www.geolex.dk/news.php?readmore=87</ref> [[Tveje Merløse Kirke]] er ligeledes rejst af frådsten. En af [[Sønderjylland|Sønderjyllands]]s ældste kirker, [[Sønder Starup Kirke|Sønder Starup kirke]] lidt øst for [[Haderslev]], er for en stor dels vedkommende opført af frådsten.
 
Omkring Elverdammen ved [[Roskilde]] findes kalkstensaflejringerne også som søaflejringer (søkalk). <ref>https://www.geocaching.com/geocache/GC36V27_grejs-klipper?guid=b597f300-1625-4793-bef6-ebd1636dc692</ref>
Linje 22:
 
{{Commonskat|Travertine}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Kalksten]]