Avnbøg (art): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) m Weblars flyttede siden Almindelig Avnbøg til Avnbøg (art): navn i følge allearter.dk |
Weblars (diskussion | bidrag) navnet er blot avnbøg ifølge allearter.dk |
||
Linje 11:
| familie = Betulaceae ([[Birke-familien]])
| slægt = Carpinus
| slægt_da = [[Avnbøg (slægt)|Avnbøg]]
| art = C. betulus
| binomialnavn = Carpinus betulus
Linje 17:
}}
[[File:Carpinus betulus MHNT.BOT.2004.0.494.jpg|thumb|''Carpinus betulus'']]
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (januar 2013) i denne artikel -->
'''
== Beskrivelse ==
[[Bark (plantedel)|Barken]] er først gråbrun med nogle spredte hår. Senere bliver den grå og glat, og til sidst er den grå med fine, lyse striber på langs. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er spredte, tiltrykte, smalle og ret spidse. Skællene viser grønt allerede fra [[efterår]]et.
Line 30 ⟶ 29:
Avnbøg [[Blomstring (botanik)|blomstrer]] ved eller lige efter [[løvspring]] i [[maj]]. Han- og hun[[blomst]]erne sidder i hver sine rakler. Hunraklerne bliver senere til store bundter af tre-vingede frø. [[Frø (plantedel)|Frøene]] [[Spiring (plante)|spirer]] meget villigt.
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af en dybtgående [[pælerod]] med kraftige siderødder. Avnbøg har mange finrødder, som helst skal have [[symbiose|samliv]] med en [[mycorrhiza]]-svamp (af slægten ''[[Lactarius]]'').
Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 (25) x 10 m (30 x 20 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.
Line 38 ⟶ 37:
Avnbøg hører hjemme i blandede [[løvskov]]e på [[mineralrig]] og varm bund i det sydøstlige [[Europa]] (inklusive det sydøstlige [[Jylland]], [[Bornholm]], [[Møn]], [[Falster]] og [[Sydsjælland]]).
[[Art (biologi)|Arten]] indgår i [[plantesamfund]]et [[Carpinion betuli]], og på [[Leitha-bjergene]] ved [[Neusiedler See]] i [[Burgenland]], [[Østrig]], findes arten på varm, [[Næringsstof (plantenæring)|næringsrig]] muldbund over [[kalksten]] sammen med bl.a. [[
== Anvendelse ==
Unge planter og nedhængende grene gnaves gerne af hjortevildt og harer. Nedfaldne tørre frø ædes om vinteren af fugle. Den bruges især i [[Læhegn|læplantninger]], men bliver meget smuk som enkeltstående træ og kan bruges i smågrupper i den indre del af [[Vildtremise|vildtplantninger]] og i [[skovbryn]].
Avnbøg er meget skygge- og vindtålende. Den stiller ikke store krav til jordbunden, men trives dog bedst på den bedre [[jord]]. Træet tåler kraftig [[Beskæring af planter|beskæring]], klipning og nedbidning. Løvet er [[muld]]dannende.
== Hyppige skader ==
[[Nectria cinnabarina|Cinnobersvamp]] og musegnav er meget hyppige skader på træet.
{{-}}
|