Versionen fra 10. nov. 2016, 17:19 redigér Vrenak (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 6.436 edits m opr. ord ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. feb. 2017, 16:47 redigér fjern redigering Made0160 (diskussion \| bidrag) 6 edits m kommafejl Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 6: [[Atom]]teorien er en grundlæggende [[teori]] indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet [[atom]]er. En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er [[stofbevarelsesloven]]. Loven siger, at der ikke sker nogen ændring i atomantallet under en almindelig [[kemisk reaktion]]. Det betyder, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række [[kemisk reaktion\|kemiske reaktion]]er, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Stofmængden – antallet af molekyler angivet i [[Mol (enhed)\|mol]] – kan imidlertid sagtens være forandret, idet der i kemiske reaktioner brydes kemiske bindinger (og dannes nye). Herved dannes der (som regel) nye molekyler, som hver især kan indeholde flere eller færre atomer, og dermed er stofmængden ændret. Eksempel:<br /> Linje 15: Hvis 6 mol dihydrogen (brint) reagerer fuldstændigt med 3 mol dioxygen (ilt), dannes 6 mol vand. Den samlede stofmængde (antallet af molekyler), er altså gået fra 9 mol til 6 mol. [[Masse (fysik)\|Massen]] vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Stofferne angives, at være i en af 4 forskellige tilstandsformer: ''fast'' (s), ''flydende'' (l), ''gas'' (g) samt ''vandig opløsning'' (aq). Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af [[ion (kemi)\|ioner]] og [[molekyler]]. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres [[ilt]]atomer fra luften med [[kulstof]]atomer og [[brint]]atomer i træet), eller de kan reagere med [[lys]] og andre former for stråling (et [[fotografi]] dannes ved, at lys ændrer molekyler på en [[film (billeder)\|film]]). Linje 23: En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion, vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som [[kemisk ligevægt]], [[termodynamik]] og [[kinetik (kemi)\|kinetik]]. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er [[kvantemekanik]]ken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til, at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge. == Se også ==

Kemi: Forskelle mellem versioner