Åbn hovedmenuen

Ændringer

756 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
m
tilføjer citat af Keith Richards
 
== Inspiration ==
Alle Robert Johnsons numre anses for klassikere, og de har inspireret utallige [[blues]]- og [[Rock]] – [[guitarist]]er. [[Eric Clapton]] har betegnet ham som "den vigtigste bluesmusiker, der nogensinde har levet."<ref>{{Cite document |title=The 50 albums that changed music |url=http://www.guardian.co.uk/music/2006/jul/16/popandrock.shopping |work=The Observer |location=UK |date=July 16, 2006 |accessdate=November 1, 2008}}</ref> Clapton har udgivet en hyldest [[CD]], ''Me and Mr. Johnson'', som udelukkende indeholder Robert Johnson kompositioner og tillige medvirket på de fleste af hans øvrige sange, blandt andet sammen med [[John Mayall]] og [[Cream]]. [[The Rolling Stones]] er blandt de talrige Bands, der har indspillet ''Love in Vain'', mens ''I Believe I'll Dust My Broom'' – undertiden under titlen ''Dust my Blues'' – er indspillet af mere end hundrede Bluesmusikere. Alle Johnsons kompositioner er blevet genindspillet af [[Peter Green]] (Peter Green Splinter Group) på ''Me and the Devil'' fra 2001. Blandt hans beundrere er også [[Keith Richards]], som har fortalt, at da [[Brian Jones]] introducerede ham til Johnsons musik, udbrød han:"Hvem er den anden fyr, der spiller sammen med ham?"- Richards havde ikke forstået, at der kun var én guitar, spillet af Johnson. "Jeg kunne høre to guitarer og det tog mig lang tid at indse, at han spillede det hele selv."<ref name="Buncombe">{{cite journal| title=The Grandfather of Rock'n'Roll: The Devil's Instrument| last=Buncombe| first=Andrew| journal=[[The Independent]]| date=July 26, 2006| url=http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-grandfather-of-rocknroll-the-devils-instrument-409317.html}}</ref>, sagde Richards, som senere udtalte, at "Robert Johnson var alene mand et helt orkester."
 
== En interessant teori ==
 
Mange eksperter har påpeget, at Johnsons stemme er usædvanlig lys på de to originale [[Album]]s, og på denne baggrund er opstået en diskussion om, hvorvidt pladeselskabet har forøget tempoet på disse indspilninger. <ref>Ferguson & Gellis (1976)</ref> <ref>[http://www.touched.co.uk/press/rjnote.html Steady Rollin' Man: a revolutionary critique of Robert Johnson]</ref> Det hævdes her, at indspilningerne lyder mere [[autentisk]]e, hvis de spilles i 80% af det tempo, som pladerne anvender. Nogle numre, f.eks. ''Love in Vain'' lyder imidlertid "uldne" i det alternative tempo, mens andre, f.eks.'' Me and the devil blues'', forekommer mere autentiske i det "nye" tempo.
 
11.492

redigeringer