Græs-familien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ghfgh
Linje 31:
Nogle græsser er spinkelt bygget og bliver kun nogle få centimeter store (fx [[Enårig Rapgræs]]). Andre arter har [[Ved|forveddede]] strå og når højder indtil 40 meter eller mere, som eksempelvis bambus-arten [[Dendrocalamus giganteus]]. En- og toårige arter har sædvanligvis enkelte eller få skud i løse tuer med bløde blade. Hos disse græsser bærer alle eller de fleste [[Stængel (plantedel)|stængler]] blomsterstande. De længerelevende arter danner i de fleste tilfælde fastere strå og bladplader og danner ud over blomstrende skud et større eller mindre antal ikke blomstrende skud. De vokser i løse eller tætte tuer eller plæneagtigt. Den sidstnævnte vækstform fremkommer, når [[plante]]rne enten udbreder sig ved hjælp af mere eller mindre lange overjordiske, krybende, grønlige eller rødlige stængler, kaldet [[stolon]]er (fx [[Kryb-Hvene]]) eller ved hjælp af underjoriske, hvide eller brune [[rhizom]]er (fx [[Almindelig Kvik|Alm. Kvik]]). Ud over farven lader de to typer sig også adskille ved hjælp af knæene på udløberne med rødder: stoloner har på hvert knæ fuldstændige blade med bladskede, hvorimod rhizomer på disse steder blot har små, tynde skælformede [[lavblad]]e. Hos tuedannende arter dannes kun meget korte udløbere, eller de unge sideskud udvikler sig indeni moderskuddets bladskeder, dette ses hos [[Fåre-Svingel]]. På denne måde opstår på grund af de tæt sammentrængte skud den typisk tueformede vækstform hos mange græsser. De fleste græsser har trævlerødder; de danner ingen hoved- eller [[pælerod]]. Ved stængelgrunden og ved udløbernes knæ dannes talrige rødder, der hver især kan udvikle siderødder af 1. og 2. orden. På denne måde kan der opstå rodsystemer med en betragtelig størrelse. Således kan en enkelt plante af Rød Svingel eksempelvis udbrede sig 250 meter i [[diameter]].<ref name="Heywood" />
 
=== Strå og blade bla ===
[[Fil:Alopecurus-da.svg|thumb|upright|Strå og blade hos [[Knæbøjet Rævehale]]]]