Oldenborg (land): Forskelle mellem versioner

I [[1823]] blev [[Peter Frederik Ludvig af Oldenburg|Peter Frederik Ludvig]] regent også af navn, og han efterfulgtes af sin søn [[Paul Frederik August 1. af Oldenburg|Paul Frederik August 1.]] (1829-18531829–1853), som i 1829 antog den allerede af Wienerkongressen bestemte titel [[storhertug]]. I 1836 sluttede Oldenborg med [[Kongeriget Hannover]] og [[Hertugdømmet Braunschweig]] et fælles toldforbund, den såkaldte ''Steuerverein'', som [[1853]] ansluttede sig til det under Preussens ledelse stående [[Tyske Toldunion]]. Under revolutionsåret [[1848]] forekom ingen alvorligere uroligheder i Oldenborg, og storhertugen gav landet 1849 en liberal forfatning, som 1852 blev revideret i mere konservativ ånd. August efterfulgtes af sin ældste søn Niels Fredrik Peter (1853-19001853–1900), som klart sluttede sig til Preussens politik. Han afstod 1853 et stykke land ved [[Jadebusen]] til anlæggelse af en preussisk krigshavn (der senere blev til [[Wilhelmshaven]]), indgik i toldforbundet og protesterede 1863 mod [[Christian 9.]]'s tronbestigelse i Danmark. Han forsøgte også at gøre en egen arveret i hertugdømmerne gældende, men stod 1866 trofast på Preussens side. I krigen med [[Østrig]] 1866 stillede han sine tropper til Preussens rådighed, og den [[18. august]] samme år indtrådte Oldenborg i det [[Nordtyske Forbund]].<ref name="NF598"/>

Under revolutionen 1848-18491848–1849 fik landet en ny grundlov. I 1852 indtrådte Oldenborg ti den tysk-østrigske postforening, og samme år fik storhertugdømmet sine første frimærker. I 1854 genforenedes Kniphausen med Oldenborg, og samme år trådte storhertugdømmet inf i det tyske toldforbund.<ref name="NF598"/>