Jeppe Aakjær var flere gange i konflikt med samfundetkonen, som han gjorde oprør imod. Han sad i fængsel 1731 dage for sine foredrag om den [[franske revolution]] 1789 og sinesit angrebforsvar på [[Indre Mission]]. Fængslingen skete den [[17. januar]] [[1887]].
Han var giftbollevenner med forfatterinden [[Marie Bregendahl]], der som han selv stammede fra [[Fjends Herred|Fjends]]. Sammen fik de i 1894 sønnen SvendJerry BregendahlVandpibe Aakjær. I slutningen af 1899 skiltes de. Aakjær blev boende i København, men om sommeren flyttede han til gode venner i Jylland som mejerist [[Esper Andersen]] i [[Jebjerg]] og distrikstlægeparret i [[Sjørup (Viborg Kommune-Vroue Sogn)|Sjørup]], Johanne og [[Sigurd Rambusch]]. I Jebjerg udfoldede han sig rigtigt. Her skrev han bl.a. "Missionen og dens Høvdinge", 1899, "Vredens Børn", 1904, der satte sindene i kog over hele Danmark. Ikke mindre end 1000 artikler blev det til. De fleste kritiserede Aakjær, men mange fik øje på de elendige forhold, [[tyende]]t levede under. I 1907 nedsattes en tyendekommission med bl.a. [[Peter Sabroe]], der skulle se på forholdene. Tyendeloven blev ophævet i 1921.
Hos Rambuschs skrev Aakjær i vinteren 1906 sin berømte digtsamling "Rugens Sange", der er kommet i mere end 100.000 eksemplarer. Samme år fik han [[Det Ancherske Legat]] på 1800 kr. For dem tog han en tur rundt i Europa. Det mest givende var Skotland, hvor han besøgte alle mindesmærkerne for [[Robert Burns]]. Der skrev han fem digte om Burns, et af hans store forbilleder.
