Hans Helgesen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Typo, replaced: [[File: → [[Fil: |
Amjaabc (diskussion | bidrag) Kobling til Hoffmann |
||
Linje 5:
Helgesen fik en norsk militæruddannelse og udmærkede sig under felttoget mod [[Sverige]] i [[1813]]-[[1814|14]]. Efter [[unionsopløsningen]] i [[1814]] rejste Helgesen sammen med [[Olaf Rye]] og [[Friderich Adolph Schleppegrell]] til [[Danmark]]. Han fik [[Frederik 6.]]`s tilladelse til at træde i preussisk krigstjeneste og deltog bl.a. i [[slaget ved Waterloo]]. Han kom i [[1818]] tilbage til Danmark og førte et ret omflakkende liv og bosatte sig til sidst i [[Stapelholm]] i det sydlige [[Slesvig (område)|Slesvig]].
Da oprøret i [[hertugdømmerne]] brød ud i [[1848]], tilbød han først oprørsregeringen sin tjeneste, men da han erfarede, at hans gamle krigskammerater Rye og Schleppegrell tjente i den danske hær, ilede han til [[København]], hvor han blev ansat som kaptajn i Schleppegrells stab. Han udmærkede sig i flere slag, og efter [[slaget ved Isted]] i juli [[1850]] indtog han som chef for en avantgarde overrumplende byen [[Frederiksstad]], idet han drog god nytte af sit lokalkendskab som tidligere bosiddende i det nærliggende Stapelholm. Blandt hans nærmeste underordnede var en anden lokalkendt, [[Johan Anton Frederik HoffmannJ.A.F. Hoffmann]]. Byen, der var vigtig, fordi den var støttepunkt for [[Danevirke]]-stillingens højre fløj, var under belejring af en stærk tysk overmagt. Helgesen forstærkede byens befæstning, og trods heftige stormløb lykkedes det ikke fjenden at indtage Frederiksstad på grund af et dygtigt ført forsvar.
Efter krigens ophør blev Hans Helgesen kommandant i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og fra [[1852]] i Rendsborg.
| |||