Trykfaldssyge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Trykfaldssyge''', også '''dekompressionssyge''', '''bends''' og '''[[caisson]]s syndrom''' er en tilstand, der opstår, når man efter at have været
under [[tryk (fysik)|tryk]] i længere tid kommer tilbage til normalt [[tryk (fysik)|tryk]], og denne trykændring foregår for hurtigt.
 
Linje 9:
Når [[tryk (fysik)|trykket]] falder (under opstigning fra en dybde), vil [[kvælstof]][[partialtryk]]ket også falde, og dette fald bevirker, at det [[kvælstof]], der er opløst i kroppens væv, vil begynde at forlade kroppen igennem [[blodbane]]n og [[lunge]]rne.
 
Begrænser [[Dykker (person)|dykkeren]] ikke opstigningshastigheden eller undlader at foretage de nødvendige [[dekompression|dekompressionsstop]]sstop, vil det [[kvælstof]], der er på vej ud af kroppen i [[blodbane]]n, danne bobler. Disse bobler sætter sig i [[blodbane]]n og kroppens væv, og her blokerer de for tilførslen af arterielt [[blod]] til kroppens væv.
 
Denne tilstand kaldes trykfaldssyge. Populært går tilstanden også under det lidt upræcise navn dykkersyge.
Linje 17:
Man undgår (som dykker) at få trykfaldssyge ved at gennemføre en kontrolleret (langsom) opstigning, der planlægges ved hjælp af en [[dykkercomputer]] eller en [[Dekompression|dykkertabel]].
 
Man kan mindske risikoen for trykfaldssyge ved at indånde en speciel [[gas]] med lavere indhold af
[[kvælstof]] (f.eks. [[nitrox]]) i stedet for alm. [[luft]].
 
Linje 24:
 
* Kontrolleret opstigning
Ved at foretage en opstigning der er tilpas langsom bliver nitrogenen udvasket fra kroppens væv via udåndingen, så der ikke opstår større bobler af nitrogen i vævet. Ved dybere dyk kombineres den langsomme opstigning med deciderede stop på forskellige dybder. Disse stop kaldes [[dekompression|dekompressionsstop]]sstop.
 
* Nedsætning af nitrogenindholdet i indåndingsluften
Linje 30:
 
== Historie ==
I år [[1841]] blev trykfaldssyge observeret for første gang. De første mennesker, der blev ramt af trykfaldssyge, var [[caisson|sænkekassearbejdere]], der gravede tunneler i fugtig jord. For at forhindre [[vand]] i at trænge ind i tunnelerne, havde man hævet [[tryk (fysik)|trykket]] i tunnelerne. Disse arbejdere opholdt sig igennem længere tid under et [[tryk (fysik)|tryk]] der var højere end det normale atmosfæretryk. Når disse arbejdere igen vendte tilbage til atmosfære[[tryk (fysik)|tryk]], fik de ofte [[smerte]]r og andre [[symptom]]er på trykfaldssyge.
 
Senere opdagede man lignende [[symptom]]er hos dykkere, der havde dykket med komprimeret [[luft]], og hos [[pilot]]er der havde fløjet højt i [[flyvemaskine|fly]] uden trykkabine.
 
Fælles for disse mennesker var, at de blev syge efter at trykket omkring dem var faldet.
 
Symptomerne var ofte smerter i og omkring et led, især knæ, skuldre og hofter, og derfor betegnede man denne lidelse for ''The Bends,'' et udtryk der stadig bliver brugt om trykfaldssyge i dag.
 
Så tidligt som i år [[1650]], da den første luftpumpe var blevet udviklet, gjorde den [[Irsk (afstamning)|irske]] videnskabsmand [[Robert Boyle]] en interessant opdagelse, da han udsatte en [[slange]] for [[vakuum]]. Slangen vred sig i smerte, og Boyle opdagede, at der var opstået en boble i slangens [[øje]]. Også andre steder i slangens krop fandt Boyle bobler. Boyle konkluderede, at boblerne skyldtes den [[dekompression]], slangen havde været udsat for.
Linje 77:
 
== Eksterne links ==
[https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/anaestesi-og-operationsklinikken/undersoegelse-og-behandling/Sider/trykkammerbehandling.aspx Trykkammerbehandling på Rigshospitalets] på rigshospitalet.dk
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Dykning]]