Åbn hovedmenuen

Ændringer

1.104 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
m
Opdateret
[[Fil:Læsesalen statsbiblioteket.jpg|thumb|Læsesalen juni 2012 på Statsbiblioteket]]
[[Fil:Bøger på reol ikke ordnet alfabetisk.jpg|thumb|Bøgerne i Statsbibliotekets reoler er ikke ordnet alfabetisk, men efter nummerorden]]
'''Statsbiblioteket''' erblev etableret i 1902 og virkede under det navn som [[universitetsbibliotek]] for [[Aarhus Universitet]] og som nationalbibliotek. Biblioteket har betjent forskere, overcentralbibliotekstuderende forog Danmarkslånere [[folkebibliotek]]erfra folkebibliotekerne og udgørbedrevet sammenbiblioteksfaglig medforskning. Fra 2017 er Statsbiblioteket og [[Det Kongelige Bibliotek]] Danmarksfusioneret [[nationalbibliotek]]under det fælles navn Det Kgl. Bibliotek.
 
== Historie og tal ==
BiblioteketStatsbiblioteket blevåbnede i 1902 i etableretAarhus efter vedtagelse i [[Folketinget]] og [[Landstinget]] i [[1897]]. ogFormålene åbnetvar i [[1902]] for blandt andetbl.a. at aflaste [[Det Kongelige Bibliotek]] og sikre det danske, pligtafleverede materiale. Også opgaverne som universitetsbibliotek for Aarhus Universitet og overcentralbibliotek for folkebibliotekerne blev en del af Statsbibliotekets virke.
 
Pr. 1/1 2017 fusionerede Statsbiblioteket med Det Kongelige Bibliotek. Bibliotekerne skal fremover fungere som én organisation under navnet Det Kgl. Bibliotek.
Ved oprettelsen modtog biblioteket fra [[Det Kongelige Bibliotek]]
ca. 100.000 [[dublet]]ter (bind som biblioteket havde mere end ét eksemplar af). Her udgjorde [[Caspar Frederik Wegener]]s bogsamling en grundstamme. I [[2004]] havde biblioteket over 3½ million [[bog|bøger]] og [[tidsskrift]]er (hver tidsskriftstitel er kun talt én gang), der var fordelt på 109.503 hyldemeter. De samlede udgifter til driften lå på godt 153 millioner kr, hvilket bl.a. dækker over 233 fuldtidsansatte (eller rettere: årsværk). Indtægter fra driften lå på 14½ million kr.
 
Indtil 1963 havde Statsbiblioteket til huse på Vester Allé i Aarhus i den til formålet nyopførte bygning ”Smykkeskrinet”, tegnet af arkitekten [[Hack Kampmann]].
Det er placeret i den nordlige del af Universitetsparken, hvor dets 45 meter høje gule bogtårn med magasiner er vartegn. I parken foran biblioteket blev der [[1976]] og [[1984]] indrettet underjordiske magasiner, og i [[2000]] blev et [[Sundhedsvidenskab]]eligt bibliotek åbnet i den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland|Fødselsanstalt]] i den sydlige del af universitetsparken. Indtil [[1963]] havde Statsbiblioteket til huse i den bygning, hvor [[Erhvervsarkivet]] i dag holder til.
 
I 1963 flyttede biblioteket i nye bygninger beliggende i forbindelse med Aarhus Universitet. Det er placeret i den nordlige del af Universitetsparken, hvor det 45 meter høje gule bogtårn med magasiner er et markant vartegn. I parken foran biblioteket er der indrettet underjordiske magasiner.
 
I år 2000 blev et Sundhedsvidenskabeligt bibliotek under Statsbiblioteket åbnet i den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland|Fødselsanstalt]], også kendt som Victor Albeck-bygningen, i den sydlige del af universitetsparken.
Ved oprettelsen modtog Statsbiblioteket ca. 100.000 dubletter fra Det Kongelige Bibliotek. Her udgjorde [[Caspar Frederik Wegener]]s bogsamling en grundstamme. I 2016 havde biblioteket over 5 millioner fysiske bøger, tidsskrifter og andre materialer. Dertil kommer adgang til mere end 3 mio. elektroniske/digitale dokumenter. Desuden er Statsbiblioteket lovmæssigt forpligtet til at indsamle og opbevare digitale radio- og tv-udsendelser samt den danske del af internettet. I 2015 udgjorde det mere end 3.000.000 GB.
 
I 2016 havde Statsbiblioteket 195 årsværk. Omkring 632.000 besøgte Statsbibliotekets lokaliteter og der blev foretaget omkring 584.000 fysiske udlån.<ref>{{cite web |url= http://www.statsbiblioteket.dk/om-statsbiblioteket/publikationer/arsrapport-2016 |title=Årsrapport 2016 |language=dansk | publisher=Statsbiblioteket |work= |accessdate=8. marts 2017}}</ref>
 
== Opgaver ==
Statsbiblioteket modtager også [[pligtaflevering]] af [[avis]]er, radio, tv, lydudgivelser, film- og videoudgivelser. Pligtafleveringen af aviser hænger sammen med loven om [[Statens Avissamling]] fra [[1916]], mens musikudgivelser blev en del af opgaven i [[1989]] ved en udvidelse af formålet med [[Statens Mediesamling]], der blev oprettet i [[1987]] for at indsamle og bevare [[tv]]- og [[radio]]optagelser. I [[2005]] blev opgaverne yderligere udvidet, idet en ny pligtafleveringslov dels forpligtede Statsbiblioteket til at indsamle [[tv]] og [[radio]], hvor det før var sket ved aftaler, og dels forpligtede Statsbiblioteket og [[Det Kongelige Bibliotek]] at indsamle det danske internet. Dette bliver gjort ved fire årlige ''tværsnitshøstninger'', ''selektive høstninger'' af udvalgte websites, der afspejler det danske samfund her og nu og op til 3 ''begivenhedshøstninger'' per år. De indsamlede danske websites gemmes for eftertiden i to kopier på hhv. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek.
 
 
{{bredt billede|Panorama fra bogtårnet.jpg|1000px|Panorama fra bogtårnet}}
 
== Noter ==
{{reflist|colwidth=30em}}
 
== Litteraturhenvisninger ==
10.025

redigeringer