Forskel mellem versioner af "Kænguruer"

13.878 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
udvidelse, mest oversat fra tysk wiki
m (Weblars flyttede siden Kænguru til Kænguruer: flertal for dyregruppe (familie))
(udvidelse, mest oversat fra tysk wiki)
{{taksoboks
| navn = KænguruKænguruer
| farve = pink
| status = LC
| statussystem = iucn3.1
| billede = Kangaroo and joey03.jpg
| billedbredde = 250px
| billedtekst = En[[Grå kængurumorkæmpekænguru]] med(''Macropus sin unge i sin lommegiganteus'')
| domæne = [[Eucaryota|Eukaryota]]
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| klasse = Mammalia ([[Pattedyr]])
| underklasse = Marsupialia ([[Pungdyr]])
| orden = Diprotodontia
| familie = Macropodidae
| familie_autoritet = [[John Edward Gray|Gray]], 1821
| slægt = Macropus
| art =
| binomialnavn =
| binomial_autoritet =
| udbredelseskort =
| udbredelseskort_bredde = 225px
| udbredelseskort_tekst =
}}
'''Kænguruerne''' (Macropodidae) er en [[Familie (biologi)|familie]] af [[pungdyr]]. De hører til blandt de mest velkendte pungdyr og er typiske repræsentanter for [[Australien]]s fauna, men findes også på [[Ny Guinea]]. Kænguruer kendetegnes ved de tydeligt længere bagben og er planteædere, der overvejende er aktive i skumringen og om natten. Familien omfatter cirka 60 nulevende [[art]]er. Flere arter er [[Uddød|uddøde]] i moderne tid. Til de mest udbredte og almindelige arter hører de tre arter af [[kæmpekænguru]]er. Andre arter er truet af [[udryddelse]]. De varierer i størrelse fra 35 cm til 2 meter, hvortil kommer halens længde. De fleste arter lever på jorden, bortset fra arterne i slægten [[trækænguruer]] (''Dendrolagus''), der klatrer i træer. Nogle af de mindre arter kaldes [[wallaby]]er.
'''Kænguruerne''' er en talrig dyrefamilie, og omfatter nogen af de største af [[pungdyr]]ene. En kænguru har lange bagben som bliver brugt til at hoppe med; de korte forben bliver brugt til støtte sig på, når de græsser; Desuden bruges deres hale til at holde balancen. Gruppens videnskabelige navn kommer fra det [[græsk]]e ''macropod'' som betyder ''«lang fod»''. Kænguruerne ses ofte ved floder nær [[Australien]]s nærmeste huse. Kænguruen lever kun vildt i Australien. En nyfødt kænguru er kun omkring 2 centimeter lang.
Der ca. 69 arter kænguruer mellem størrelserne 23 cm til 2 meter lange (ekskl. hale) og i vægt fra 0,5 kg til 90 kg.
 
==Udseende==
Forskellen i størrelse er stor blandt kænguruer. Mens den største art, [[rød kæmpekænguru]], kan blive op til 1,8 meter høj og veje 90 kilogram, vejer harewallabyen ''[[Lagorchestes hirsutus]]'' kun 0,8 til 1,8 kilogram og har en længde på omkring 35 centimeter.<ref>Ronald M. Nowak: ''Walker's Mammals of the World''. 6. Auflage. Johns Hopkins University Press, Baltimore 1999, ISBN 0-8018-5789-9. Side 115 og 119.</ref>
 
Forbenene er små og har fem fingre, der anvendes til fødeindtagelse og som støtte ved langsom gang. Bagfoden er smal og langstrakt. Kænguruer er [[sålegænger]]e, hvilket betyder at de går på hele fodfladen. Den første tå på bagfoden mangler, den anden og tredje tå er sammenvoksede, men ender i to adskilte kløer, der anvendes ved pelspleje (ligesom hos andre arter i [[Orden (biologi)|ordenen]] [[Diprotodontia]]), den fjerde tå er den længste og kraftigste, den femte er af mellemstørrelse.
 
==Opdagelse og navn==
{{søsterlinks|commons=Macropus|wikt=kænguru}}
[[Fil:The Kongouro from New Holland (Kangaroo) NMM ZBA5754 (cropped).jpg|thumb|[[George Stubbs]]: Et portræt af Kongouro fra New Holland (datidigt navn for øen Australien), 1772, [[National Maritime Museum]], Greenwich, London]]
Gruppens videnskabelige navn, Macropodidae, kommer fra det [[græsk]]e ''macropod'' som betyder ''«stor fod»'' (μακρός makrós ‚stor‘ og πούς poús, genitiv ποδός podós ‚fod‘).
 
Et af de tidligste skriftlige vidnesbyrd hos europæerne om eksistensen af kænguruer findes i den britiske søfarer [[James Cook]]s dagbogsoptegnelser fra juli [[1770]], der tillige indeholder en beskrivelse.<ref name =Hawkesworth/>
Betegnelsen kænguru (engelsk: ''kangaroo'') stammer fra [[aboriginer]]-stammen [[Guugu Yimidhirr]], der lever på [[Kap York-halvøen]] i det nordøstlige Australien. Ordet er afledt af „gangurru“, der tjener som betegnelse for den [[grå kæmpekænguru]].<ref name=Horwitz/><ref name=Harper/> Stammen har flere ord for de forskellige kænguru-arter. I følge en vidt udbredt myte skulle Cook som første europæer have set disse dyr, og navnet kænguru skulle betyde "Jeg forstår ikke" og være svaret på britens naturlige og på engelsk formulerede spørgsmål "Hvad er det for et dyr?". At denne historie ikke var sand, blev først opdaget af [[lingvist]]en John B. Haviland i 1970'erne.<ref name=Haviland/><ref name=del/>
 
== Udbredelse og levested ==
[[Fil:Petrogale Brachyotis.jpg|thumb|[[Klippewallabyer]] lever i klippeterræn]]
Kænguruer forekommer i [[Australien]] og på nærliggende øer som [[Tasmanien]] og [[Ny Guinea]]. Her lever de i så forskellige [[habitat]]er som [[regnskov]]e og busk- eller græsbevoksede tørre [[savanne]]r og [[ørken]]områder. Nogle arter såsom klippewallabyer lever også i bjergområder op til 3100 meter over havet.
 
==Formering==
[[Fil:Joey in pouch.jpg|thumb|Unge i pungen]]
Som hos alle pungdyr fødes kænguruunger efter en kort [[drægtig]]hedsperiode på omkring 20 til 40 dage og er sammenlignet med [[placentale pattedyr]] relativt uudviklede. Selv hos den største kænguruart, den [[rød kæmpekænguru|røde kæmpekænguru]], måler ungen ved fødslen kun 2,5 centimeter og vejer 0,75 gram.<ref name=adw/> Normalt fødes kun en enkelt unge, tvillinger er sjældne. Den kravler efter fødslen selv fra fødekanalen ind i pungen og suger sig fast med munden til en dievorte, som den ikke giver slip på i de næste to til tre måneder.
 
Hos mange arter findes en "forsinket" fødsel: Umiddelbart efter en unges fødsel parrer hunnen sig igen. Dette [[embryo]] fortsætter ikke med at vokse, før den store unge endegyldigt har forladt pungen. Først da udvikler embryoet sig videre og fødes. Evolutionært er dette sandsynligvis en tilpasning til ugæstfri omgivelser: skulle ungen dø eller moren måtte forlade den, så er der straks en efterfølger klar.
 
Efter omkring et halvt år forlader ungen for første gang pungen; efter omkring otte måneder er den blevet endegyldigt for stor til at kunne være i pungen. Ungen får dog lov til at die indtil en alder af omkring et år, hvilket sker ved at den stikker sit hoved ind i pungen, hvor ofte allerede en ny lille unge dier. I sådanne tilfælde drikker den store og lille unge af forskellige dievorter, der desuden giver mælk af forskellig sammensætning.
 
== Bevægelse ==
[[fil:Red-Kangaroo-5legs.jpg|thumb|Ved langsom bevægelse anvender kænguruer alle fire lemmer og halen]]
 
Alt efter kravet til hastighed har mange kænguruarter to måder at bevæge sig på: Ved højere tempo springer de kun med bagbenene, halen forbliver i luften og tjener til at holde balancen. På denne måde kan de i et kortere tidsrum komme op på 50 km/t. Hos de større arter er disse spring ofte 9 meter lange, hos en grå kæmpekænguru er der målt 13,5 meter lange spring.<ref>Nowak (1999), side 120.</ref>
 
Ved langsom gang benytter kænguruer fem lemmer: Mens dyret støtter med forpoterne og halen, svinger bagbenene frem og så snart disse igen er sat i jorden, flyttes forpoter og hale igen. Den hoppende bevægelsesmåde er meget effektiv ved høj fart. Takket være meget elastiske muskler kan de uden stort energiforbrug komme hurtigt fremad, hvad der er en fordel i et tørt klima med til dels få føderesurser. Ved lavere fart er denne bevægelsesmåde dog ineffektiv og energikrævende. Kænguruer kan ikke bevæge sig baglæns.
 
== Menneskelig anvendelse ==
Kænguruer var vigtigt jagtbytte allerede for [[aboriginer]]ne, de jagede dem på grund af kødet og anvendte desuden pelsen. På den anden side fik kænguruerne nye levesteder på grund af aboriginernes afbrændinger, der tidligere udførtes som en del af jagten og i nyere tid som en del af [[svedjebrug]]. Afvekslingen mellem afbrændte flader med ny grøn vegetation og tæt bevoksning gav dyrene føde og tilflugtsmuligheder.
 
Også europæerne jagede disse dyr efter deres ankomst. I dag er de fleste australske kænguruarter fredet. Den [[Rød kæmpekænguru|røde]] og [[grå kæmpekænguru]], der siden europæernes ankomst er blevet talrigere og uden naturlige fjender, jages dog – i modsætning til mange andre kommercielt udnyttede dyr findes ingen opdræt af kænguruer. Afskydningen er nøje underlagt kvoter; årligt nedlægges i Australien omkring 3 millioner dyr.<ref>[http://www.smh.com.au/news/environment/an-industry-thats-under-the-gun/2007/09/25/1190486311919.html?page=fullpage An industry that's under the gun: Bericht der Sydney Morning Herald vom 26. September 2007]</ref>
 
Kængurukød bliver i Australien anvendt til dyrefoder,<ref name=anhalt/> størstedelen eksporteres – 80 % til Europa.<ref name=bbc2001/> Også [[læder]] fremstilles af de jagede kænguruer. Kængurulæder har ry for at være meget slidstærkt på grund af [[kollagen]]fibrenes regelmæssighed<ref name=kia/> og anvendes bl.a. til handsker (fx indersiden på motorcykelhandsker), sko og støvler.
 
==Klassifikation==
De cirka 60 [[art]]er af nulevende kænguruer i familien Macropodidae samles i 11 [[Slægt (biologi)|slægter]]:<ref name=msw3/><ref name=Haaramo2004/>
* Slægt ''Lagostrophus''
** [[Stribet wallaby]] (stribet harekænguru), ''Lagostrophus fasciatus''
* Slægt ''Dendrolagus'': [[trækænguruer]]
** ''Dendrolagus inustus''
** [[Lumholtz's trækænguru]], ''Dendrolagus lumholtzi''
** [[Bennetts trækænguru]], ''Dendrolagus bennettianus''
** [[Sort trækænguru]], ''Dendrolagus ursinus''
** [[Matschies trækænguru]], ''Dendrolagus matschiei''
** ''Dendrolagus dorianus''
** ''Dendrolagus goodfellowi''
** ''Dendrolagus spadix''
** ''Dendrolagus pulcherrimus''
** ''Dendrolagus stellarum''
** ''Dendrolagus mbaiso''
** ''Dendrolagus scottae''
* Slægt ''Dorcopsis''
** [[Müllers kratwallaby]], ''Dorcopsis muelleri''
** ''Dorcopsis hageni''
** ''Dorcopsis atrata''
** ''Dorcopsis luctuosa''
* Slægt ''Dorcopsulus''
** ''Dorcopsulus vanheurni''
** ''Dorcopsulus macleayi''
* Slægt ''Lagorchestes'', harewallabyer
** ''Lagorchestes conspicillatus''
** ''Lagorchestes hirsutus''
* Slægt ''Macropus''
** [[Sandfarvet wallaby]], ''Macropus agilis''
** [[Sortstribet wallaby]], ''Macropus dorsalis''
** ''Macropus eugenii''
** [[Sorthåndet wallaby]], ''Macropus irma''
** [[Hvidstrubet kratwallaby]], ''Macropus parma'' (genopdaget, troet uddød i 100 år)
** ''Macropus parryi''
** [[Rødhalset wallaby]], ''Macropus rufogriseus''
** ''Macropus antilopinus''
** [[Bernards wallaroo]], ''Macropus bernadus''
** [[Wallaroo]] (bjergkænguru), ''Macropus robustus''
** [[Rød kæmpekænguru]], ''Macropus rufus''
** [[Vestlig grå kæmpekænguru]], ''Macropus fuliginosus''
** [[Grå kæmpekænguru]] (østlig grå kæmpekænguru), ''Macropus giganteus''
* Slægt ''Onychogalea'', klohalewallabyer
** [[Seleklohalewallaby]], ''Onychogalea fraenata''
** [[Nordlig klohalewallaby]], ''Onychogalea unguifera''
* Slægt ''Petrogale'', klippekænguruer
** [[Kortøret klippekænguru]], ''Petrogale brachyotis''
** ''Petrogale burbidgei''
** [[Dværgklippekænguru]], ''Petrogale concinna''
** ''Petrogale persephone''
** ''Petrogale rothschildi''
** [[Ringhalet klippekænguru]], ''Petrogale xanthopus''
** ''Petrogale assimilis''
** ''Petrogale coenensis''
** ''Petrogale godmani''
** ''Petrogale herberti''
** ''Petrogale inornata''
** ''Petrogale lateralis''
** ''Petrogale mareeba''
** [[Børstehalet klippekænguru]], ''Petrogale penicillata''
** ''Petrogale purpureicollis''
** ''Petrogale sharmani''
* Slægt ''Setonix''
** [[Korthalet kratwallaby]]: ''Setonix brachyurus''
* Slægt ''Thylogale'', kratwallabyer
** [[Tasmansk kratwallaby]], ''Thylogale billardierii''
** ''Thylogale browni''
** ''Thylogale brunii''
** ''Thylogale calabyi''
** ''Thylogale lanatus''
** [[Rødbenet kratwallaby]], ''Thylogale stigmatica''
** [[Rødnakket kratwallaby]], ''Thylogale thetis''
* Slægt ''Wallabia''
** [[Tofarvet wallaby]], ''Wallabia bicolor''
 
==Noter==
{{Reflist|2|refs=
<ref name=msw3>Groves, C.P. (2005). Wilson, D.E.; Reeder, D.M., eds. [http://www.departments.bucknell.edu/biology/resources/msw3/browse.asp?id=11000193 Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference (3rd ed.)]. Baltimore: Johns Hopkins University Press. p. 70. OCLC 62265494. ISBN 0-801-88221-4.</ref>
<ref name=Hawkesworth>John Hawkesworth: ''Ausführliche und glaubwürdige Geschichte der neuesten Reisen um die Welt, welche auf Befehl und Kosten des jetzt regierenden Königs von England in den Jahren 1764 bis 1772 … unternommen worden sind'', oversat af J.F.Schiller, Berlin: Haude und Spener, 1775, bind 4 (her citeret efter Guy Deutscher: ''Im Spiegel der Sprache'', München:Beck 2010, side 181 f.)</ref>
<ref name=Horwitz>Tony Horwitz: ''Cook – Die Entdeckung eines Entdeckers.'' Piper, München 2006, side 27f. ISBN 3-492-24473-4</ref>
<ref name=Harper>{{cite web |title=kangaroo |work=Online Etymology Dictionary |author=Douglas Harper, Historian |date= 2009-12-22 |publisher=Dictionary.com |url=http://dictionary.reference.com/browse/kangaroo| accessdate=2013-09-25}}</ref>
<ref name=Haviland>John B. Haviland: ''A last look at Cook's Guugu-Yimidhirr wordlist.'' In Oceania. 44 (3), 1974, side. 216–232 [http://www.anthro.ucsd.edu/~jhaviland/Publications/HavilandOceania.pdf PDF] – se side 216 (note 1) og 229</ref>
<ref name=del>{{cite web |title=kangaroo |work=The American Heritage, Dictionary of the English Language, Fourth Edition |publisher=Houghton Mifflin Company |date=2004 |accessdate=2009-12-22 |url=http://dictionary.reference.com/browse/kangaroo }}</ref>
<ref name=Haaramo2004>{{cite web|last=Haaramo|first=M|title=Macropodidae: kenguroos|work=Mikko's Phylogeny Archive|publisher=|location=|date=20 December 2004|url=http://www.fmnh.helsinki.fi/users/haaramo/Metazoa/Deuterostoma/Chordata/Synapsida/Metatheria/Notometatheria/Diprotodontia/Macropodidae.htm|accessdate=15 March 2007}} En [http://web.archive.org/web/20070331021022/http://www.fmnh.helsinki.fi/users/haaramo/metazoa/Deuterostoma/chordata/Synapsida/Metatheria/Notometatheria/Diprotodontia/Macropodidae.htm arkiveret] version fra 31. marts 2007.</ref>
<ref name=adw>[http://animaldiversity.ummz.umich.edu/site/accounts/information/Macropus_rufus.html Animal Diversity Web: ''Macropus rufus'']</ref>
<ref name=anhalt>[http://www-proj.loel.hs-anhalt.de/oeko/exoten/praesentation/kaenguru.html Der springende Punkt …], hentet 10. maj 2009. [https://web.archive.org/web/20090402071842/http://www-proj.loel.hs-anhalt.de/oeko/exoten/praesentation/kaenguru.html Arkiveret version]</ref>
<ref name=bbc2001>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/1222330.stm Kangaroo meat boom]. BBC-News fra 16. marts 2001</ref>
<ref name=kia>Information fra [http://www.kangaroo-industry.asn.au/products/leather_review.htm KIAA (Kangaroo Industry Association of Australia)] En [http://web.archive.org/web/20160331192727/http://www.kangaroo-industry.asn.au/products/leather_review.htm arkiveret] version fra marts 2016.</ref>
 
}}
 
==Kilder og eksterne henvisninger==
* Terence J. Dawson: ''Kangaroos''. Cornell University Press, Comstock, Cornell 1995, ISBN 0-8014-8262-3.
* Tim Flannery: ''Mammals of New Guinea''. Cornell University Press, Cornell 1995, ISBN 0-8014-3149-2.
* Udo Gansloßer (Hrsg.): ''Die Känguruhs''. Filander, Fürth 1999, 2004, ISBN 3-930831-30-9.
* [[Bernhard Grzimek]]: ''Grzimeks Tierleben.'' Band 10, ''Säugetiere 1''. Droemer-Knauer, München / dtv, München / Bechtermünz, Augsburg 1979, 2000, ISBN 3-8289-1603-1, S. 128–164.
* Ronald Strahan: ''Mammals of Australia''. Smithsonian Books, Washington DC 1996, ISBN 1-56098-673-5.
* Ronald M. Nowak: ''Walker's Mammals of the World''. 6. Auflage. Johns Hopkins University Press, Baltimore 1999, ISBN 0-8018-5789-9.
* Torben W. Langer, ''Australiens dyr''. Lademann 1972, ISBN 87 15 080781
* {{runeberg.org|salmonsen|2|15|0134.html Kængurer}}
{{søsterlinks|commons=Macropus|wikt=kænguru}}
 
{{Autoritetsdata}}
{{Dyrstub}}
 
[[Kategori:Dyr fra Australien]]