Forskel mellem versioner af "F.C. Kiærskou"

799 bytes fjernet ,  for 4 år siden
Opdaterer til nutidsdansk, laver afsnitinddeling og fjerner {{forældet}}
({{infoboks person}})
(Opdaterer til nutidsdansk, laver afsnitinddeling og fjerner {{forældet}})
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
{{infoboks person}}
 
[[Fil:Parti fra Amager med etatsråd L.P. Holmblads oliemølle og stearinlysfabrik.jpg|thumb|F.C. Kiærskou, ''Parti fra Amager med etatsråd [[L.P. Holmblad]]s oliemølle og stearinlysfabrik'', 1851, privat eje.]]
'''Frederik Christian Jacobsen Kiærskou''' (ved dåben: ''Kiærschou'') ([[26. marts]] [[1805]] i [[København]] – [[6. juni]] [[1891]]) var en dansk [[landskabsmaler]], far til [[Hanne Unna]].
 
'''Frederik Christian Jacobsen Kiærskou''' (ved dåben: ''Kiærschou'') ([[26. marts]] [[1805]] i [[København]] – [[6. juni]] [[1891]]) var en dansk [[landskabsmaler]],. Han var far til [[Hanne Unna]].
Kiærskou var søn af kopist i Politiretten Frederik Jacob Kiærskou og Susanne Dorothea født Lind. Da forældrene døde fra ham i hans 9. år, blev han sat i [[Waisenhuset]]s skole, og efter sin konfirmation kom han ind i [[Kunstakademiet]]s ornamentklasser, hvor han gik i nogle år. Samtidig var han bleven sat i malerlære for at uddannes til dekorationsmaler, da landskabsmaler [[Jens Peter Møller]] anså det for en sikrere levevej end at blive kunstner. Imidlertid begyndte han at rykke op i Akademiets skoler, fra Frihåndstegneskolen til Gibsskolen (1827), og da han som dekorationsmaler (malersvend) hos Hambros enke må have anset sin stilling som sikret, giftede han sig 24. november samme år med Ida Gindrup (død 6. november 1880). Han vedblev dog at besøge Akademiet, rykkede i 1830 op i modelskolen og vandt ved sommerkonkursen i 1832 et [[accessit]] og i 1833 en pengepræmie som landskabsmaler. Han havde nemlig dels på [[Eckersberg]]s, dels på [[J.L. Lund]]s malerskoler ihærdig lagt sig efter landskabsmaleriet og var allerede begyndt at udstille i dette fag fra 1826. Hans billeder vandt hurtig anerkendelse, og i 1837 var Akademiet villigt til at anbefale ham til [[Fonden ad usus publicos]], men rådede ham dog til hellere at vente. Da det endnu ikke var lykkedes ham i 1840 at opnå rejseunderstøttelse, rejste han til [[Fyn]] til en svoger, som synes at være den, der lånte ham penge til udenlandsrejsen, og der fra over [[Hamborg]] til [[Dresden]] og [[München]]. I 1841-42 havde han endelig Akademiets sædvanlige rejsestipendium. I München, hvis malerskoles indflydelse vedblev at spores hos ham, navnlig i behandlingen af træernes løvværk, var han så heldig at sælge flere billeder til grev [[A.W. Moltke]], som også i hjemmet havde støttet ham; ligeledes havde [[Kunstforeningen]] både før og under rejsen købt billeder af ham. Da han i forsommeren 1843 var kommet hjem, [[Agré|agreeredes]] han efter at have indsendt et parti fra [[Etsch]]dalen og nogle skitser og fik til opgave at male et ''Landskab i en tyrolsk Bjærgegn''. Få dette billede blev han 1845 medlem af Akademiet. I 1848 blev han tillige medlem af Kunstakademiet i [[Stockholm]], og i 1859 fik han titel af professor.
 
== Opvækst og uddannelse ==
Kiærskous billeder udmærke sig ved smuk anordning og i det hele et heldigt valg af emner; men i udførelsen spores stadig den ældre skoles lyst til at give for meget i det enkelte i tegningen, navnlig i træerne, hvorunder den maleriske virkning lider, og et vist konventionelt præg bliver fremherskende. Der var imidlertid stedse så meget tiltalende i Kiærskous, i de senere år især temmelig små landskaber, at han til sin sene alderdom bevarede en anselig kreds af købere. Af hans større billeder ejes flere af grev Moltke-Bregentved, ligesom han heller ikke sjælden solgte billeder til udlandet, [[Sverige]], [[Tyskland]] og Amerika. Hans største billede, et portrætlandskab med [[Bernstorff Slot]], blev malet som brudegave til prinsesse Alexandra af Wales (1863) og er nu i [[England]], i [[Den Kongelige Malerisamling]] findes et landskab fra [[Bleking]] (udstillet 1855), hvori blæstvejrsstemning virkningsfuldt er gengivet, og et ''Sjællandsk Landskab'' (udstillet 1871); desuden ejer samlingen tre af hans ungdomsarbejder. Kiærskou, som fra 1867 havde medlemsbolig på [[Charlottenborg]], var en lille, væver mand med et frisk og forholdsvis ungdommeligt udseende og med en utrættelig arbejdskraft, som først døden afbrød, i det han 6. juni 1891 uden foregående ildebefindende pludselig faldt død om. Siden 1865 havde han været tilsynshavende (konservator) ved den Moltkeske Malerisamling.
Kiærskou var søn af [[kopist]] i [[Kriminal- og Politiretten|Politiretten]] Frederik Jacob Kiærskou og Susanne Dorothea født Lind. Hans forældrene døde da han var 9 år, og han blev derfor sat i [[Waisenhuset]]s skole.
 
Efter sin konfirmation kom han ind i [[Kunstakademiet]]s ornamentklasser, hvor han gik i nogle år. Samtidig var han blevet sat i malerlære for at uddanne sig til dekorationsmaler, da landskabsmaler [[Jens Peter Møller]] anså det for en sikrere levevej end at blive kunstner. Imidlertid begyndte han at rykke op i Akademiets skoler, fra Frihåndstegneskolen til Gibsskolen (1827), og da han som dekorationsmaler (malersvend) hos Hambros enke må have anset sin stilling som sikret, giftede han sig 24. november samme år med Ida Gindrup (død 6. november 1880).
 
== Karriere ==
Han vedblev dog at besøge Akademiet, rykkede i 1830 op i modelskolen og vandt ved sommerkonkursen i 1832 et [[accessit]] og i 1833 en pengepræmie som landskabsmaler. Han havde nemlig dels på [[Eckersberg]]s, dels på [[J.L. Lund]]s malerskoler ihærdig lagt sig efter landskabsmaleriet og var allerede begyndt at udstille i dette fag fra 1826. Hans billeder vandt hurtig anerkendelse, og i 1837 var Akademiet villigt til at anbefale ham til [[Fonden ad usus publicos]], men rådede ham dog til hellere at vente.
 
Kiærskou var søn af kopist i Politiretten Frederik Jacob Kiærskou og Susanne Dorothea født Lind. Da forældrene døde fra ham i hans 9. år, blev han sat i [[Waisenhuset]]s skole, og efter sin konfirmation kom han ind i [[Kunstakademiet]]s ornamentklasser, hvor han gik i nogle år. Samtidig var han bleven sat i malerlære for at uddannes til dekorationsmaler, da landskabsmaler [[Jens Peter Møller]] anså det for en sikrere levevej end at blive kunstner. Imidlertid begyndte han at rykke op i Akademiets skoler, fra Frihåndstegneskolen til Gibsskolen (1827), og da han som dekorationsmaler (malersvend) hos Hambros enke må have anset sin stilling som sikret, giftede han sig 24. november samme år med Ida Gindrup (død 6. november 1880). Han vedblev dog at besøge Akademiet, rykkede i 1830 op i modelskolen og vandt ved sommerkonkursen i 1832 et [[accessit]] og i 1833 en pengepræmie som landskabsmaler. Han havde nemlig dels på [[Eckersberg]]s, dels på [[J.L. Lund]]s malerskoler ihærdig lagt sig efter landskabsmaleriet og var allerede begyndt at udstille i dette fag fra 1826. Hans billeder vandt hurtig anerkendelse, og i 1837 var Akademiet villigt til at anbefale ham til [[Fonden ad usus publicos]], men rådede ham dog til hellere at vente. Da det endnu ikke var lykkedes ham i 1840 at opnå rejseunderstøttelse, rejste han til [[Fyn]] til en svoger, som synes at være den, der lånte ham penge til udenlandsrejsen, og der fra over [[Hamborg]] til [[Dresden]] og [[München]]. I 1841-42 havde han endelig Akademiets sædvanlige rejsestipendium. I [[München]], hvis malerskoles indflydelse vedblev at spores hos ham, navnlig i behandlingen af træernes løvværk, var han så heldig at sælge flere billeder til grev [[A.W. Moltke]], som også i hjemmet havde støttet ham; ligeledes havde [[Kunstforeningen]] både før og under rejsen købt billeder af ham. Da han i forsommeren 1843 var kommet hjem, [[Agré|agreeredes]] han efter at have indsendt et parti fra [[Etsch]]dalen og nogle skitser og fik til opgave at male et ''Landskab i en tyrolsk Bjærgegn''. Få dette billede blev han 1845 medlem af Akademiet. I 1848 blev han tillige medlem af Kunstakademiet i [[Stockholm]], og i 1859 fik han titel af professor.
 
Kiærskous billeder udmærke sig ved smuk anordning og i det hele et heldigt valg af emner; men i udførelsen spores stadig den ældre skoles lyst til at give for meget i det enkelte i tegningen, navnlig i træerne, hvorunder den maleriske virkning lider, og et vist konventionelt præg bliver fremherskende. Der var imidlertid stedse så meget tiltalende i Kiærskous, i de senere år især temmelig små landskaber, at han til sin sene alderdom bevarede en anselig kreds af købere. Af hans større billeder ejes flere af grev Moltke-Bregentved, ligesom han heller ikke sjældenofte solgte billeder til udlandet, [[Sverige]], [[Tyskland]] og Amerika. Hans største billede, et portrætlandskab med [[Bernstorff Slot]], blev malet som brudegave til prinsesse [[Alexandra af Danmark|Alexandra af Wales]] (1863) og er nu i [[England]], i [[Den Kongelige Malerisamling]] findes et landskab fra [[Bleking]] (udstillet 1855), hvori blæstvejrsstemning virkningsfuldt er gengivet, og et ''Sjællandsk Landskab'' (udstillet 1871); desuden ejer samlingen tre af hans ungdomsarbejder. Kiærskou, somfik fra 1867 havde medlemsbolig på [[Charlottenborg]], var en lille, væver mand med et frisk og forholdsvis ungdommeligt udseende og med en utrættelig arbejdskraft, som først døden afbrød, i det han 6. juni 1891 uden foregående ildebefindende pludselig faldt død om. Siden 1865 havde han været tilsynshavende (konservator) ved den Moltkeske Malerisamling.
 
Han døde den 6. juni 1891 uden foregående ildebefindende pludselig faldt død om. Siden 1865 havde han været tilsynshavende (konservator) ved den Moltkeske Malerisamling.
 
Han blev [[titulær professor]] 1859 og [[Ridder af Dannebrog]] 1874. Kiærskou er malet af [[Just Holm]] 1862 ([[Frederiksborgmuseet]]), [[David Monies]] 1867 og [[Henrik Olrik]] 1871 (hos udstillingskomiteen på [[Charlottenborg]]). Portrætteret på Monies' maleri af et kunstnerselskab, litograferet af Kiærskou. Litografi af [[Peter Gemzøe]].
{{commonscat|Frederik Christian Kiærskou|F.C. Kiærskou}}
* {{kid navn|984}}
 
{{DBL
|Link=http://runeberg.org/dbl/9/0207.html
|Forfatter(e)=[[Philip Weilbach]]
|Bind nr=9
|Side nr=205
}}
{{den danske guldalder}}
{{FD|1805|1891|Kiærskou, F.C.}}
83.432

redigeringer