Dansk kultur: Forskelle mellem versioner

Kulturarven består dels i [[Artefakt (arkæologi)|artefakt]]erne, dels i [[mindekultur]]en. De overleverede artefakter er typisk bevarede på [[museum|museer]], hvor de udgør [[kilde (historievidenskab)|kilde]]r til fortidens kultur.<ref> Kristensen, Bent Egaa (2007): ''Historisk Metode: En Indføring I Historieforskningens Grundlæggende Principper'', Hans Reitzel. ISBN 978-87-412-5045-8, s.250f</ref> Brugen af de overleverede artefakter, mindekulturen og overleverede fortællinger i form af [[myte]]r betegnes ofte som [[historiebrug]]. Monumenter, helligdage og mindefester er stærke symboler, der understøtter nutidens anvendelse af kulturarven, ofte med henblik på at fremme den aktuelle sociale struktur. [[Maurice Halbwachs]] var blandt de første, der analyserede erindringernes sociale strukturer. Denne indfaldsvinkel betegnes som ''den kollektive erindring''<ref name="Vega">[http://www.academia.edu/4277152/Erindringen_det_erindrede_og_den_de_erindrende_-_erindring_som_social_handling Marianne Vega Poulsen:(2002): ''Erindringen, det erindrede og den/de erindrende – erindring som social handling'']</ref> Denne erindring om den særlige (danske) kultur er ikke sammenfaldende med den historiske [[forskning]], men et udtryk for den selektion af betydninger, som er alment accepterede af befolkningen.<ref>Anette Warring:''Kollektiv erindring - et brugbart begreb?'', i: Bernard Eric Jensen m.fl. (red.): Erindringens og glemslens politik, 1996, s. 205-233.</ref>