Blues: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
vi har skrevet noget til dig knud |
Zoizit (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Cgt, fjerner ændringer fra Torben11111111111111111111111111111 (diskussion | [[Speciel:Bidrag/To... |
||
Linje 1:
[[File:OhAintIGotTheBlues-1871.jpg|thumb|''Oh Ain't I got The Blues'', nodehæfte fra 1871]]
'''Blues''' er en [[musikgenre]], der opstod i [[USA]].
De [[afrika]]nske [[slave]]r blev hentet til [[Amerika]] i [[17. århundrede|1600]]–[[19. århundrede|1800]]-tallet, og under deres fortvivlede forhold opstod en ny [[musik]]form: En blanding af deres indfødte, pentatoniske [[sang]] og den europæiske musiktradition. Musikken var stærkt påvirket af slavernes dårlige sociale og arbejdsmæssige forhold. Det var ikke tilladt at tale sammen, men da det tydeligvis gav en bedre arbejdsmoral, accepterede man at slaverne sang. I bomuldsplantagerne udvikledes deres taktfaste råb "field holler", der blev brugt til at holde arbejdskadencen, til for eksempel blues.<ref>{{cite book|title=They All Played Ragtime: The True Story of an American Music|first1=Rudi|last1=Blesh|first2=Harriet Grossman|last2=Janis|publisher=Sidgwick & Jackson|page=186|year=1958|url=https://books.google.com/books?id=awHY-w8_iTsC&pg=PA186|isbn=978-1-4437-3152-2}}</ref><ref>{{cite book|title=The New Encyclopedia of Southern Culture: Ethnicity|first1=James G. Jr.|last1=Thomas|page=166|publisher=University of North Carolina Press|year=2007|isbn=978-0-8078-5823-3}}</ref>
Blues, som musikalsk sangtradition, kendes helt tilbage fra ca. [[1860]], i en form hvor forsangeren sang et par strofer, som andre svarede på ("call and response"). Tydeligt inspireret af den europæiske religion og musiktradition, kom den "frie" og for europæere, pentatoniske sang senere i nemt genkendelige systemer, som kunne overleveres til andre. Det hele sat i et vist system med ganske få [[akkord (musik)|akkorder]].
En fremtrædende komponist af mange af de bluessange var [[W. C. Handy]], der står bag den berømte St. Louis Blues, og nogle af de kendteste sangerinder er [[Mamie Smith]] og [[Bessie Smith]], som var de mest fremtrædende blandt en række sorte, kvindelige sangere, der sikrede bluesmusikkens egentlige kommercielle gennembrud omkring 1920.<ref name="mo21">Mørup (2008), s. 21</ref> Handy fik tilnavnet The Father of the Blues, fordi hans kompositioner satte gang i en bølge af blueskompositioner fra populærkomponister, der kan sammenlignes med [[ragtime]]bølgen tyve år før.<ref name="mo8">Mørup (2008), s. 8</ref>▼
I lighed med andre folkelige genrer som [[westernmusik]], [[oldtime]] og [[gospel]] var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte ligesom [[jazz]] og gospel bar prædikaterne "race records" eller bare "blues." De første indspilninger var ''The Dallas Blues'' af den (hvide) [[violin]]ist [[Hart Ward]], samt to udgivelser med [[W. C. Handy]], ''Memphis Blues'' og [[St. Louis Blues]].<ref name="mo8"> Mørup (2008), s. 8</ref>
==Etymologi==
Antagelig stammer termen ''blues'' fra "blue devils", som er et udtryk for melankoli og sorg. Dette kan være en reference til [[George Colman]]'s enakter ''Blue Devils'' fra 1798.''Trésor de la Langue Française informatisé'' fastlægger denne etymologi for begrebet ''blues'' og angiver Colmans farce som den første brug af begrebet på engelsk.<ref>{{cite web|url=http://atilf.atilf.fr/dendien/scripts/fast.exe?mot=blues |title=Blues |publisher=Centre Nationale de Ressources Textuelles et Lixicales |accessdate=October 15, 2010 |archiveurl=http://www.webcitation.org/5msLYsJNm?url=http%3A%2F%2Fatilf.atilf.fr%2Fdendien%2Fscripts%2Ffast.exe%3Fmot%3Dblues |archivedate=January 18, 2010 |deadurl=no |language=fr |df=mdy }}</ref> ''Blue devils'' har muligvis også været anvendt i England allerede i 1600 - tallet som udtryk for intense synsbedrag forårsaget af alvorligt alkoholmisbrug. Dette kan forklare, hvorfor ''blues'' af prædikanter i USA blev betegnet som "djævelens musik" i modsætning til ''[[spiritual]]s, der lovpriser Gud''<ref name=huff>[http://m.huffpost.com/us/entry/2399330 Devi, Debra (2013). "Why Is the Blues Called the 'Blues'?" ''Huffington Post'', 4 January 2013]. Hentet den 15. november 2015.</ref> Ordet "blues" i dens nuværende betydning, en melankolsk sindsstemning, eksempelvis forårsaget af modløshed og kærestesorg, blev i [[USA]] formentlig først set anvendt hos den amerikanske digter [[Washington Irving]] i [[1807]].
== Bluesmusikkens elementer ==
{{Lyt|filnavn=AcousticShuffle.ogg|titel=Blues|beskrivelse=Eksempel på en bluesmelodi}}
Bluesen er genkendelig på sine blå, skæve toner, da man i princippet synger melodien i [[mol (toneart)|mol]], mens [[Akkord (musik)|akkorderne]] spilles i [[dur]]. Oprindelig var blues fri for [[tonalitet]] i gængs forstand; man sang med en underintonation, med tone[[Interval (musik)|intervaller]] mindre end en halvtone, og det gav den det klagende/grædende udtryk, som var en refleksion af slavernes situation. Efterhånden blandedes sangen med harmoniske og melodiske dele fra den europæiske tradition. Man noterer blues som en [[durskala]], hvor enten tredje, som den mest almindelige, femte eller syvende trin sænkes en halv tone. Det er dog stadig muligt for sangeren at synge på toner mindre end en halvtone, på guitaren frembringes det ofte ved at strengen vrides på [[Guitar|gribebrættet]] efter at tonen er slået an. Sammenholdt med at akkorderne spilledes i dur, og sangen i mol, gav det en spænding i musikken som efterhånden blev overført til andre stilarter. Det er bluesguitaren der introducerer den [[terts]]fri akkord, vi i dag kender som [[Powerakkord]]en.
Eksempel på en 12-takters bluesform
<div style="font-size: 100%">
E<sup>7</sup> (A<sup>7</sup>) E<sup>7</sup>
E |----------------|----------------|----------------|----------------|
B |----------------|----------------|----------------|----------------|
G |----------------|----------------|----------------|----------------|
D |----------------|2—2-4—2-5—2-4—2-|----------------|----------------|
A |2—2-4-2-5-2-4—2-|0—0-0—0-0—0-0—0-|2—2-4—2-5—2-4—2-|2—2-4—2-5—2-4—2-|
E |0—0-0—0-0—0-0—0-|----------------|0—0-0—0-0—0-0—0-|0—0-0—0-0—0-0—0-|
A<sup>7</sup> E<sup>7</sup>
|----------------|----------------|----------------|----------------|
|----------------|----------------|----------------|----------------|
|----------------|----------------|----------------|----------------|
|2—2-4—2-5—2-4—2-|2—2-4—2-5—2-4—2-|----------------|----------------|
|0—0-0—0-0—0-0—0-|0—0-0—0-0—0-0—0-|2—2-4—2-5—2-4—2-|2—2-4—2-5—2-4—2-|
|----------------|----------------|0—0-0—0-0—0-0—2-|0—0-0—0-0—0-0—2-|
B<sup>7</sup> A<sup>7</sup> E<sup>7</sup> (B<sup>7</sup>)
|----------------|----------------|----------------|----------------|
|----------------|----------------|----------------|----------------|
|----------------|----------------|----------------|----------------|
|4—4-6—4-4—4-6—4-|2—2-4—2-5—2-4—2-|----------------|----------------|
|2—2—2—2—2—2—2—2—|0—0-0—0-0—0-0—0-|2—2-4—2-5—2-4—2-|2—0-1—2---------|
|----------------|----------------|0—0-0—0-0—0-0—2-|0---------------|
</div>
Tekstmæssigt er blues bygget op af tre linjer på hver fire musiktakter, den anden linje er en gentagelse af første, og den tredje indeholder en begrundelse for eller svar på det foregående, eksempel fra første vers af St. Louis Blues:
:''I hate to see the evening sun go down''
:''I hate to see the evening sun go down''
:''cause my baby he done left this town''
Teksten fylder kun de første to takter af linjen, de sidste to udfyldes af en instrumentalist med en kort [[improvisation]], en [[fill-in]].
Selve blues-sangen med "call and response" kan muligvis henføres til vestafrikanske stammekulturer som brugte formen "Jeg viser noget et par gange, og I gentager det" som eksempelvis fra en jagt eller religiøs ceremoni, med "råb og svar".
Bluestekster med seksuelle undertoner er blevet betegnet som ''dirty blues''. Selv om bluesmusikere som [[Robert Johnson]] blev kritiseret for at udøve "djævelens musik", er den kristne tro et gennemgående tema i mange bluessange. Fx havde [[Charley Patton]] og [[Skip James]], en række religiøse tekster på deres setlister.<ref>{{cite AV media notes|title=Ten Years of Black Country Religion 1926–1936 |last1=Calt |first1=Stephen |last2=Perls |first2=Nick |last3=Stewart |first3=Michael |publisher=[[Yazoo Records]] |id=L-1022 |location=New York |type=LP back cover notes |url=http://www.wirz.de/music/yazoo/grafik/1022b4.jpg |archiveurl=http://www.webcitation.org/5msLYVAIE?url=http%3A%2F%2Fwww.wirz.de%2Fmusic%2Fyazoo%2Fgrafik%2F1022b4.jpg |archivedate=January 18, 2010 |deadurl=no |df=mdy }}</ref>
== Bluesstilarterne og deres oprindelse ==
I lighed med andre genrer har blues også sine forskellige stilarter eller undergenrer, som det også kaldes. Helt groft kan det opdeles i city blues og country blues (ikke at forveksle med populærmusikkens [[country]]) efter deres oprindelse fra by eller land. Der er selvfølgelig flydende grænser, men denne opdeling holder.
Fremstillingen af disse stilarter giver ligeledes et vist indtryk af bluesmusikkens historie, idet genrerne stort set er opstået i nedenstående rækkefølge.
=== Klassisk blues ===
Denne betegnelse er lidt misvisende, for den er formodentlig yngre end de følgende former for blues. Det er blues fremført af en sangerinde akkompagneret af et [[jazz]]band. Når den for mange fremstår som klassisk, så er det dels fordi det var den, der var underholdning på værtshusene i New Orleans og andre steder, hvor man underholdt med [[jazz]] og det var den første bluesform, der i [[1920'erne]] blev udgivet på lakplade og blev udbredt i store dele af [[USA]]. Musikken fremføres efter jazzens helt grundlæggende regler med [[improvisation]], men sangen er præget af [[gospel]]musikkens sangform.
▲En fremtrædende komponist af mange af de bluessange var [[W. C. Handy]], der står bag den berømte St. Louis Blues, og nogle af de kendteste sangerinder er [[Mamie Smith]] og [[Bessie Smith]], som var de mest fremtrædende blandt en række sorte, kvindelige sangere, der sikrede bluesmusikkens egentlige kommercielle gennembrud omkring 1920.<ref name="mo21"> Mørup (2008), s. 21</ref> Handy fik tilnavnet The Father of the Blues, fordi hans kompositioner satte gang i en bølge af blueskompositioner fra populærkomponister, der kan sammenlignes med [[ragtime]]bølgen tyve år før.<ref name="mo8"
=== Barrellhouse blues ===
| |||