Carl Leonhard Reinhold: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle
Linje 1:
[[Fil:Karl Leonhard Reinhold.jpg|thumb|Carl Leonhard Reinhold.]]
'''Carl Leonard Reinhold''' (født [[26. oktober]] [[1758]] i [[Wien]], død [[10. april]] [[1823]] i [[Kiel]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[filosof]].
 
Reinhold trådte som ung ind i et [[barnabiter]][[kollegium]], hvor han studerede [[teologi]] og filosofi og snart efter blev lærer i disse fag. Da han følte, at hans
<!-- R. traadte som ung ind i et Barnabiterkollegium, hvor han
[[rationalist]]iske tænkemåde ikke passede til hans stilling som klosterbroder, flygtede han 25 år gammel til [[Weimar]], hvor han blev medarbejder ved
studerede Teologi og Filosofi og snart efter blev
[[Wieland]]s ''[[Deutscher Merkur]]'' og dennes ven og senere svigersøn. Begejstret over [[Immanuel Kant|Kants]] ''Kritik der reinen Vernunft'' blev han en ivrig
Lærer i disse Fag. Da han følte, at hans
kantianer og bidrog virksomt til at gøre den kantske filosofi kendt ved i ''Merkur'' 1785—87 at offentliggøre sine »Briefe über die kantische Philosophie'',
rationalistiske Tænkemaade ikke passede til hans
og blev 1787 [[professor]] i [[Jena]], i den filosofiske bevægelses brændpunkt, hvorfra han 1794 gik til [[Kiel]]. I Jena udkom hans hovedværk
Stilling som Klosterbroder, flygtede han 25 Aar
''Versuch einer neuen Teorie des menschlichen Vorstellungsvermogens'' (1789). Det er resultatet af en energisk fordybelse i den kantske
gl til Weimar, hvor han blev Medarbejder ved
filosofi, der søger at hæve dennes kritiske modsætning mellem sanselighed og forstand, ved at finde et dybere liggende princip,
Wieland’« »Deutscher Merkur« og dennes Ven
bevidstheden som forestillingsevne. Bevidsthedens grundsætning lyder: Forestillingen adskilles i bevidstheden fra det forestillende, subjektet
og senere Svigersøn. Begejstret over Kant’s
(formelementet) og det forestillede, objektet (stofelementet) og sættes i forhold til begge. De af Kant opstillede former og grundsætninger skal da
»Kritik der reinen Vernunft« blev han en ivrig
udledes af hin sætning som de særlige måder, på hvilke forestillingen stilles i forhold til subjekt og objekt. Han foregriber her meget af [[Fichte]], til hvilken han
Kantianer og bidrog virksomt til at gøre den
senere sluttede sig, for så igen, ærlig søgende som han var, at slå ind på andre standpunkter. Reinhold har også haft betydning for [[dansk litteratur]] ved sin indflydelse på [[Baggesen]].
kantske Filosofi kendt ved i »Merkur« 1785—87
<!-- Hans Søn, Chr. Ernst G. I. R., f. 1793 i Jena, d.
at offentliggøre sine »Briefe über die kantische
Philosophie«, og blev 1787 Prof. i Jena, i den
filos. Bevægelses Brændpunkt, hvorfra han 1794
gik til Kiel. I Jena udkom hans Hovedværk
»Versueh einer neuen Teorie des menschlichen
Vorstellungsvermogens« (1789). Det er
Resultatet af en energisk Fordybelse i den kantske
Filosofi, der søger at hæve dennes kritiske
Modsætning mellem Sanselighed og Forstand, ved
at finde et dybere liggende Princip,
Bevidstheden som Forestillingsevne. Bevidsthedens
Grundsætning lyder: Forestillingen adskilles i
Bevidstheden fra det forestillende, Subjektet
(Formelementet) og det forestillede, Objektet
(Stofelementet) og sættes i Forhold til begge.
De af Kant opstillede Former og
Grundsætninger skal da udledes af hin Sætning som de
særlige Maader, paa hvilke Forestillingen
stilles i Forhold til Subjekt og Objekt. Han
foregriber her meget af Fichte, til hvilken han
senere sluttede sig, for saa igen, ærlig søgende
som han var, at slaa ind paa andre
Standpunkter. R. har ogsaa haft Bet. for dansk
Litt. ved sin Indflydelse paa Baggesen. — Hans
Søn, Chr. Ernst G. I. R., f. 1793 i Jena, d.
smst. 1855 som Prof., har videre søgt at
udvikle Faderens Lære og bl. a. udg. »R.’s Leben
und litterarisches Wirken« (Jena 1825). -->
 
{{commonskat}}
 
== Kilder ==