Carl Leonhard Reinhold: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 2:
'''Carl Leonard Reinhold''' (født [[26. oktober]] [[1758]] i [[Wien]], død [[10. april]] [[1823]] i [[Kiel]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[filosof]]. Han var far til [[Ernst Christian Gottlieb Reinhold]].
 
Reinhold trådte som ung ind i et [[barnabiter]][[kollegium]], hvor han studerede [[teologi]] og filosofi og snart efter blev lærer i disse fag. Da han følte, at hans [[rationalist]]iske tænkemåde ikke passede til hans stilling som [[klosterbroder]], flygtede han 25 år gammel til [[Weimar]], hvor han blev medarbejder ved [[Wieland]]s ''[[DeutscherDer Teutsche Merkur]]'' og dennes ven og senere svigersøn. Begejstret over [[Immanuel Kant|Kants]] ''Kritik der reinen Vernunft'' blev han en ivrig kantianer og bidrog virksomt til at gøre den kantske filosofi kendt ved i ''Merkur'' 1785—87 at offentliggøre sine ''Briefe über die kantische Philosophie'', og blev 1787 [[professor]] i [[Jena]], i den filosofiske bevægelses brændpunkt, hvorfra han 1794 gik til [[Kiel]]. I Jena udkom hans hovedværk ''Versuch einer neuen Teorie des menschlichen Vorstellungsvermogens'' (1789). Det er resultatet af en energisk fordybelse i den kantske filosofi, der søger at hæve dennes kritiske modsætning mellem sanselighed og forstand, ved at finde et dybere liggende princip, bevidstheden som forestillingsevne. Bevidsthedens grundsætning lyder: Forestillingen adskilles i bevidstheden fra det forestillende, subjektet (formelementet) og det forestillede, objektet (stofelementet) og sættes i forhold til begge. De af Kant opstillede former og grundsætninger skal da udledes af hin sætning som de særlige måder, på hvilke forestillingen stilles i forhold til subjekt og objekt. Han foregriber her meget af [[Fichte]], til hvilken han
senere sluttede sig, for så igen, ærlig søgende som han var, at slå ind på andre standpunkter. Reinhold har også haft betydning for [[dansk litteratur]] ved sin indflydelse på [[Baggesen]].