Morgenbladet (norsk ugeavis): Forskelle mellem versioner
Skabt ved at oversætte siden "Morgenbladet" |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 12. mar. 2017, 18:30
Morgenbladet er en norsk ugeavis, der dækker politik, kultur og videnskab.
| Morgenbladet | |
|---|---|
.png){kind=logo} | |
| Generelle informationer | |
| Type | Ugeavis |
| Hovedsæde | Oslo, Norge |
| Oprindelsesland |
Norge  |
| Grundlagt | 1819 |
| Ejer(e) |
NHST Media Group (90,1%) Fritt Ord (4,5%) Forlagskonsult AS (4,5%) Others (0,9%) |
| Redaktør | Anna B. Jenssen |
| Politik | Ingen |
| Format | Kompakt |
| Sprog | Norsk |
| Oplag | 29,046 (2015) |
| Udmærkelser |
ViS-prisen for forskningsjournalistik |
| Andet | |
| Websted | www.morgenbladet.no |
Historie
Morgenbladet blev grundlagt i 1819[1] af bogtrykker Niels Wulfsberg. Avisen var Norges første dagligt omdelte avis; den ugentligt omdelte Adresseavisen blev dog grundlagt tidligere. I lang tid var Morgenbladet også den avis i landet der havde størst oplag. Adolf Bredo Stabell, chefredaktør fra 1831 til 1857, gjorde Morgenbladet til en vigtig oppositionskraft, både i politik og litteratur. Blandt avisens skribenter i denne periode var forfatter Henrik Wergeland.[2]
Christian Frieles lederskab fra 1857 til 1893[3] gjorde Morgenbladet til den førende konservative nyhedskilde i Norge.[4] Den blev læst af de fleste mennesker i magtpositioner og blev avisen for højtstående bureaukrater. Den blev snart udfordret af nye konkurrenter: Aftenposten (1860), der henvendte sig til handelsstanden, og Verdens Gang (1868) og Dagbladet (1869), der repræsenterede modstand mod de herskende klasser.[5]
Forbindelserne til det konservative parti voksede sig endnu stærkere efter århundredeskiftet. C. J. Hambro, der senere blev både formand for Høyre i otte år og formand for Stortinget i 18 år, var redaktør af Morgenbladet i perioden 1913-1919.[6]
Efter at have modsat sig anvisninger udstukket af besættelsesmagten under 2. verdenskrig, blev avisens chefredaktør Olaf Gjerløw og nyhedsredaktør Frederik Ramm anholdt af nazisterne i 1941. Da den nye chefredaktør Rolv Werner Erichsen blev sendt til Grini-lejren af den tyske besættelsesmagt i 1943 ophørte avisen med at udkomme indtil krigens afslutning.
Efter krigen kæmpede Morgenbladet for sin overlevelse, dels fordi den nægtede at give efter for kommercialisme og føre annoncer. Den konservative og liberale erhvervsorganisation Libertas ejede avis i perioden 1983-87. Det blev relanceret som en uafhængig meningsavis i 1987 under redaktør Hans Geelmuyden, der siden trak sig sammen med de fleste af de redaktionelle medarbejdere efter talrige konflikter med ejeren Hroar Hansen. Fra 1988 og frem orienterede Hansen avisen mod det norske parti Fremskrittspartiet.
Denne æra sluttede i 1993, hvor Morgenbladet blev købt af Truls Lie. Lie gjorde avisen til en ugentligt omdelt broadsheet-avis igen - nu mere finkulturel i tonen, med vægt på kultur, kunst, litteratur og anti-neoliberale standpunkter, i stil med den franske månedsavis Le Monde diplomatique.
I 2003 skiftede avisen igen ejerskab, da den blev købt af organisationen Fritt Ord, Forlagskonsult AS/Bjørn Smith-Simonsen og Dagsavisen. Alf van der Hagen blev udgiver, og avisen genindførte det kompakte tabloid-format. Anna B. Jenssen erstattet van der Hagen som udgiver i september 2012.
I perioden 2003-2014, mere end tredobledes avisens oplag, der nåede 29.382 i 2014, hvilket gjorde den til den største ugeomdelte avis i Norge, målt i oplag, og den niendestørste af alle landets aviser.
I en række af indkøb fra 2013 til 2016, har NHST Media Group købt mere end 90 procent af aktierne i Morgenbladet.[7] Fra og med 2016, er Morgenbladets hovedkvarter placeret sammen med NHST Media Group og Dagens Næringsliv ved Akerselva Atrium.[8]
Nuværende profil
På sin forside beskriver Morgenbladet beskriver sig selv som "en uafhængig ugentlig avis om politik, kultur og akademikere". Den er blevet beskrevet som sammenlignelig med den tyske Die Zeit og danske Weekendavisen.[9]
Avisens målgruppe er de veluddannede og kultur-orienterede. 68% af dens læsere har mere end fire års universitetsuddannelse.[10] Ifølge redaktør Anna B. Jenssen sigter avisen efter at være "et mødested for ideer, et rum for refleksion og debat, og en plads til lange tanker, der er en nødvendig del af en kritisk, offentlig debat, men som ikke falder naturligt ind i dagbladenes og netavisernes rytme".[11] Avisen er opdelt i fire hovedafsnit: aktuelle begivenheder, ideer, kultur og bøger.
Morgenbladets online-version er hovedsaligt lig den trykte version. Den var den første store nyhedhjemmeside i Norge, til at skifte til udelukkende krypteret adgang via HTTPS.[12]
Chefredaktører
- Niels Wulfsberg (1819-1821)
- Rasmus Hviid (1821-1831)
- Adolf Bredo Stabell (1831-1857)
- Christian Friele (1857-1894)
- Nils Vogt (1894-1913)
- C. J. Hambro (1913-1919)
- Olaf Gjerløw (1919-1941, 1945-1949)
- Rolv Werner Erichsen (1941-1943)
- Birger Kildal (1958-1963)
- Christian Christensen (1963-1982)
- Sverre M. Gunnerud (1982-1984)
- Ulige Gisholt (1984-1985)
- Paul Einar Vatne (1985-1987)
- Hans Geelmuyden (1987-1988)
- Hroar Hansen (1988-1993)
- Truls Lie (1993-2003)
- Alf van der Hagen (2003-2012)
- Anna Børve Jenssen[13] (2012-etablerede)
Henvisninger
- ^ Bernard A. Cook (2001). Europe Since 1945: An Encyclopedia. Taylor & Francis. s. 935. ISBN 978-0-8153-4058-4. Hentet 25 november 2014.
{{cite book}}: Mere end en|ISBN=og|isbn=angivet (hjælp); Mere end en|accessdate=og|access-date=angivet (hjælp); Mere end en|author=og|last=angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Morgenbladet". Hentet 27 februar 2017.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Martin Eide. "The Power of Editing" (PDF). Nordicom. Hentet 31 maj 2016.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Morgenbladet". Store norske leksikon. 14 februar 2009. Hentet 31 maj 2016.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Dahl, Hans Fredrik (2016). A history of the Norwegian press, 1660-2015. Palgrave Macmillan UK. ISBN 9781137580252. OCLC 919563191.
- ^ "C J Hambro". Hentet 27 februar 2017.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Lunde, Mina Ghabel (8 marts 2016). "Kjøper mer av Morgenbladet". Dagens Næringsliv. Hentet 27 februar 2017.
{{cite news}}: Mere end en|first1=og|first=angivet (hjælp); Mere end en|last1=og|last=angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Jensen, Martin Huseby (8 marts 2016). "NHST kjøper seg videre opp i Morgenbladet. Har betalt 32 millioner så langt". Journalisten. Hentet 27 februar 2017.
{{cite news}}: Mere end en|first1=og|first=angivet (hjælp); Mere end en|last1=og|last=angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Östling, Johan (2009-08-22). "Die Zeit står emot trycket". Svenska Dagbladet (svensk). Hentet 2017-02-27.
{{cite news}}: Mere end en|accessdate=og|access-date=angivet (hjælp) - ^ "Morgenbladet annonseinformasjon". morgenbladet.no (bokmål). Hentet 2017-02-27.
{{cite news}}: Mere end en|accessdate=og|access-date=angivet (hjælp) - ^ "– Utvidelse av kampsonen". morgenbladet.no (bokmål). Hentet 2017-02-27.
{{cite news}}: Mere end en|accessdate=og|access-date=angivet (hjælp) - ^ Johansen, Glenn Slydal (13 januar 2016). "Morgenbladet først blant de etablerte til å kryptere nettavisen". Journalisten.no (bokmål). Hentet 2017-02-27.
{{cite news}}: Mere end en|accessdate=og|access-date=angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Cathrine Elnan (25 juni 2012). "Anna B Jenssen er Morgenbladets nye sjef". Aftenposten. Hentet 25 november 2014.
{{cite news}}: Mere end en|author=og|last=angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)