LSD: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Klemick (diskussion | bidrag) Erstatter siden med 'det er sjovt. Kategori:Psykedeliske stoffer' |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved SimmeD, fjerner ændringer fra Klemick (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{stofboks |
| width = 300
| image = LSD-2D, 3D.png
| IUPAC_name = (6a''R'',9''R'')-''N'',''N''-Diethyl-7-methyl-4,6,6a,7,8,9-<br />hexahydroindolo-[4,3-''fg'']quinolin-9-carboxamid
| CAS_number = 50-37-3
| PubChem = 5761
| molecular_weight = 323.43 g/mol
| melting_point = 80 - 85
| synonyms = LSD, LSD-25, lysergid, <small>D</small>-lysergsyrediethylamid
| smiles = O=[C@@](N(CC)CC)[C@H]<br />1CN(C)[C@](C2=C1)([H])<br />CC3=CNC4=C3C2=CC=C4
| elimination_half-life = 3 timer
| metabolism = hepatisk
| excretion = renal
| pregnancy_category = Fremprovokerer aborter.
| legal_status = På narkolisten <br /> Videresalg og besiddelse straffes.
| C=20 | H=25| N=3| O=1
}}
'''LSD''' er forkortelsen for '''D-lysergsyrediethylamid''' ([[engelsk]]: ''Lysergic acid diethylamide''), et [[psykedelisk]], [[indol]]t [[psykedeliske stoffer|stof]] afledt af [[meldrøje]]ns naturlige indhold af alkaloider, de såkaldte ergotalkaloider.
Stoffet er i almindelig tale kendt som '''LSD''' og '''Syre'''.
En typisk LSD-dose i 1960'erne var mellem 200 og 1000µg [citat mangler], en mængde som svarer til ca. 1/10 masse af et sandkorn. I dag er en typisk LSD-dose mellem 50-250µg. Effekter kan føles med en så lille mængde som 20µg.
== Historie ==
=== Opdagelse ===
LSD blev først syntetiseret i 1937 af den schweiziske kemiker Dr. [[Albert Hofmann]] hos [[Sandoz]]laboratorierne i Basel, som en del af et større forskningsprojekt i medicinsk nyttige meldrøjealkaloidafledninger. Dets psykedeliske egenskaber opdagedes først fem år senere, da Hofmann, som handlede ud fra, hvad han kalde en ''intuitiv følelse'', vendte tilbage til arbejdet med stoffet. Han tilskriver opdagelsen af stoffets psykedeliske egenskaber absorption af en lille mængde gennem hans hud d. 16 april. Dette førte ham til indtagelse af en større mængde (250µg) på ham selv for psykoaktivitet. Hofmann blev under en time senere nødt til at køre hjem med en assistent.
=== Legitimt brug ===
Indtil 1966 forsynede Sandoz interesserede forskere med gratis vareprøver af LSD og [[Psilocybin]]. Sandoz gav LSD handelsnavnet '''Delysid'''. Det var en accepteret praksis blandt psykiatere at bruge disse stoffer for at få en bedre subjektiv forståelse for [[skizofreni|skizofren]] [[psykose]]. Mange kliniske tests blev udført, omhandlende LSD's potentiale i psykedelisk psykoterapi. De var generelt vellykkede. En fortaler for LSD-behandling af alkoholikere var den engelske dr. med. og psykiater [[Humphry Osmond]], som fandt på udtrykket ''psykedelisk'' i en brevveksling med [[Aldous Huxley]]. LSD-behandling af alkoholikere havde ifølge datidens rapporter en succesrate på omkring 50%, sammenlignet med Anonyme Alkoholikeres 10%.
=== Eksperimentalbrug ===
Efterretningstjenester over hele kloden, dog primært [[CIA]] og [[MI6]], anvendte LSD til forsøg som bl.a. sandhedsserum, inkapaciterende kemisk våben og meget andet. LSD viste sig imidlertid at være unyttigt til begge formål, men visse forsøgspersoner (bl.a. forfatteren [[Ken Kesey]]) blev fascineret af LSD, og stoffet bredte sig langsomt fra laboratorier og psykiatriske hospitaler til den voksende beatnik- og senere hippie-bevægelse.
=== Dansk historie ===
LSD blev i Danmark forbudt i 1966 ved lov om euforiserende stoffer af 3. maj 1966<ref>[http://www.sa.dk/content/dk/temaer_til_inspiration/webudstillinger/nyt_i_arkivet/da_lsd_kom_til_danmark sa.dk], Statens Arkiv, ''Da LSD kom til Danmark'', ''Af Jette Holmstrøm Kjellberg, Rigsarkivet''</ref>. Stoffet regnes i kategori med fx psilocybinsvampe, som har en tilsvarende bevidsthedsændrende effekt. Inden da fandt stoffet, som i andre lande i den vestlige verden, anvendelse i psykiatrisk sammenhæng.
I Danmark udførtes i 1960'erne under overlæge [[Einar Geert-Jørgensen]], [[Frederiksberg Hospital]], forsøg med LSD på over 500 patienter, som ikke havde givet deres samtykke og ofte uden, at de var informeret om, at de var forsøgsdyr <ref>{{Kilde www| forfatter= Laila Dokkedal | udgivelsesdato= 15. september 2010 | titel= Om Alex Frank Larsens bog DE SPRÆNGTE SIND | url= http://www.outsideren.dk/2010/09/15/de-spraengte-sind-hemmelige-forsøg-med-lsd/ | besøgsdato= 9. oktober 2011}}</ref> <ref>{{Kilde www| forfatter= Laila Dokkedal | udgivelsesdato= september-oktober 2006 | titel= Anmeldelse i ''Outsideren'' af Alex Frank Larsens bog "DE SPRÆNGTE SIND. Hemmelige forsøg med LSD." | url= http://www.outsideren.dk/wp-content/uploads/2009/10/2006_nummer57.pdf#page=18 | besøgsdato= 9. oktober 2011}}</ref> (andre kilder anfører omkring 400 patienter <ref name=autogeneret1>{{Kilde www| forfatter= Kommisjon oppnevnt ved kongelig resolusjon 5. oktober 2001 (Norge) | udgivelsesdato= 17. december 2003 | titel= Granskning av påstander om uetisk medisinsk forskning på mennesker, kapitel 5.4.3.4 Danmark | url= http://www.regjeringen.no/nb/dep/hod/dok/nouer/2003/nou-2003-33/6/4/3.html?id=373210 | besøgsdato= 13. oktober 2011}}</ref>). Geert-Jørgensen troede, at han kunne få en nobelpris for at påvise, at LSD kunne helbrede psykiatriske patienter, så – uden at patienterne vidste, hvad der foregik – fik de LSD, når de ankom til konsultation, til tider i doser, som var det 10-dobbelte af, hvad der blev prøvet andetsteds i verden. Doserne var oftest 200–400 mikrogram, men i nogle tilfælde blev der givet doser op til 1.600 mikrogram <ref name=autogeneret1 />.
I jubilæumsskriftet ''Frederiksberg Hospital 100 år'' står: "I et ivrigt forsøg på at lindre de sindslidendes tilstand gennemførte han i 60’erne en række forsøg med LSD-behandling, som ikke foregik efter nutidens krav til systematik og patientsikkerhed. Det gik dårligt i en række tilfælde. Flere patienter fik psykotiske reaktioner, og i de værste tilfælde blev patienterne vedvarende invaliderede." <ref>{{Kilde www| forfatter= Frederiksberg Hospital | udgivelsesdato= 1. december 2003 | titel= Frederiksberg Hospital 100 år, side 21 | url= http://www.frederiksberghospital.dk/NR/rdonlyres/F20D3FF1-3FA6-4740-A012-0D30B8CB1ABA/0/Frederiksberg_Hospital_100_aar.pdf | besøgsdato= 12. oktober 2011}}</ref>
Væsentligt anderledes beskrives de værste tilfælde i den norske rapport ''Granskning av påstander om uetisk medisinsk forskning på mennesker'' således: "Av komplikasjoner knyttet til behandlingen omtales to selvmord, fire selvmordsforsøk og et drap." <ref name=autogeneret1>{{Kilde www| forfatter= Kommisjon oppnevnt ved kongelig resolusjon 5. oktober 2001 (Norge) | udgivelsesdato= 17. december 2003 | titel= Granskning av påstander om uetisk medisinsk forskning på mennesker, kapitel 5.4.3.4 Danmark | url= http://www.regjeringen.no/nb/dep/hod/dok/nouer/2003/nou-2003-33/6/4/3.html?id=373210 | besøgsdato= 13. oktober 2011}}</ref>
Patienten blev, efter at have modtaget LSD, fastspændt til en briks i en mørk kælder under hospitalet og ofte forladt i timevis uden tilsyn. Her fik mange af dem deres livs mest uhyggelige oplevelser: dødsoplevelser, dæmonbesættelser og mængder af andre uhyggelige psykiske oplevelser, som er dokumenteret i et stort antal rapporter. Kontrollen med de danske forsøg var angiveligt den mest lemfældige i verden.
Først i 1980’erne lykkedes det at trænge igennem den massive beskyttelse af de hemmeligholdte forsøg <ref>{{Kilde www| forfatter= TV2 | udgivelsesdato= 1985 | titel= Film: De sprængte sind: om danske lægers brug af LSD i 60'erne. | url= http://integrabib.dk/ucsj/vis.php?base=&field1=lem&term1=LSD | besøgsdato= 9. oktober 2011}}</ref> og det blev dokumenteret, at de var ulovlige. De af patienterne, der ikke havde begået selvmord, fik tilkendt erstatning.<ref>Raben Rosenberg: "Fra biologisk psykiatri til neuropsykiatri. Psykiatrien fra 1970 til idag", s. 316 (i: Jesper Vaczy Kragh (red.): ''Psykiatriens historie i Danmark''; København 2008; ISBN 978-87-412-5146-2</ref>
== Påvirkninger ==
=== Mentale påvirkning ===
LSD's mentale påvirkning varierer kraftigt og kommer an på faktorer som tidligere oplevelser, sindstilstand og omgivelser (''set and setting''), såvel som dosis. Generelt set forårsager LSD udvidelse og forandring af sanser, følelser, minder og tidsfornemmelse i ca. 8-16 timer, afhængig af dosis og om det er en "garvet" bruger eller ej. Derudover producerer LSD visuelle effekter som bevægelige geometriske mønstre, spor efter bevægende objekter og strålende farver. LSD fremprovokerer ikke hallucinationer i ordets strengeste betydning,{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} men i stedet for opleves illusioner og livagtige dagdrøms-lignende fantasier, i hvilke almindelige objekter og oplevelser påtager sig helt andre udseender eller betydninger. I høje doser kan LSD fremkalde [[synæstesi]]. Disse effekter er i stand til permanent at forandre brugerens liv, for det bedre eller dårligere.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
=== Fysisk påvirkning ===
* Sammentrækning af livmoderen
* Øget [[kropstemperatur]]
* Øget [[mundvand]]sproduktion
* Øget [[blodsukker]]niveau
* [[Gåsehud]]
* Øget [[puls]] og [[blodtryk]]
* Pupiludvidelse
* [[Søvnløshed]]
== Farmakologi ==
LSD er en nonspecifik [[5-HT2A|5-HT<sub>2A</sub>]]-[[antagonist]], hvilket givetvis medierer de primære psykedeliske påvirkninger. Desuden har LSD affinitet for [[noradrenalin|noradrenerge]], [[dopamin]]erge og [[histamin]]erge receptorer, hvilket medierer LSD's stimulerende (''speedende'') påvirkning. På denne måde ligner LSD de andre "klassiske" hallucinogener, [[psilocybin]] og [[meskalin]].
== Risici ==
=== Dødsfald ===
Der findes ingen dokumenterede dødsfald som følge af LSD-forgiftning, mens der derimod er beskrevet såvel dødelige ulykker som selvmord under eller kort tid efter LSD-intoksikation <ref>O'Brien CP. Drug addiction and drug abuse. I: Brunton LL, Lazo JS, Parker KL, redaktører. ''Goodman & Gilman's the pharmacological basis of therapeutics''. 11. udgave. New York: McGraw-Hill Medical; 2006. Side 607-627. ISBN 0-07-142280-3.</ref>
=== Psykose ===
Der er publicerede rapporter om initiation af [[psykose]]r efter indgift af LSD. I de fleste tilfæde varer denne psykose kun kort tid,{{kilde mangler|dato=Uge 37, 2014}} men få bliver permanente.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Det er svært at bestemme, om LSD fremkalder disse psykoser,{{kilde mangler|dato=Uge 37, 2014}} eller blot frigiver latente psykoser. LSD-inducerede psykoser og almindelige psykoser har ca. samme varighed,{{kilde mangler|dato=Uge 37, 2014}} handlingsforløb og indhold.{{kilde mangler|dato=Uge 37, 2014}} LSD virker derfor givetvis kun som en nonspecifik udløser.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Et studium udført af Cohen i 1960 bestemte psykoseprævalensen til at være ca. 1,3 ud af 1000 i en blanding af psykoterapipatienter og frivillige. Dette er ''langt'' lavere end livstidsforekomsten af bl.a. [[skizofreni]].
=== Bad trip ===
Den så absolut største risiko ved ikke-klinisk brug af LSD er de såkaldte '''bad trips''', hvori brugeren oplever en følelse af fortvivlelse og angst. Der er rapporter om selvmord i disse situationer. Medicinsk behandling af bad trips foregår på psykiatriske akutmodtagelser og består primært af intravenøs indgift af [[diazepam]] og muligvis et [[antipsykotika|antipsykotikum]], samt samtaleterapi.
== Galleri ==
<gallery>
LSD cherry.png|LSD mærker med kirsebær logo på.
LiquidLSD.jpg|Flydende LSD.
</gallery>
== Se også ==
* [[Psilocybin]]
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Lysergic acid diethylamide}}
* [http://www.sciencealert.com/for-the-first-time-ever-scientists-have-imaged-the-brain-on-lsd For the first time ever, scientists have imaged the brain on LSD. ScienceAlert]
* [http://www.erowid.org/chemicals/lsd/lsd.shtml Erowid's LSD-side]
* [http://psychedelia.dk/forum/viewforum.php?f=42 Danske LSD-triprapporter]
* [http://www.dokterbob.net/files/Text/entheogens/tihkal/tihkal26.shtml Alexander Shulgin's LSD-syntese]
* [http://www.stofinfo.sst.dk/Forsiden/Fakta_om_stoffer/LSD.aspx Om LSD på stofinfo.sst.dk]
* [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1502618/pdf/califmed00043-0051.pdf J. Thomas Ungerleider og Duke D. Fisher: "The Problems of LSD and Emotional Disorder" (''California Medicine'', Januar 1967; s. 49-55)] (engelsk)
== Litteratur ==
* Suzanne drew-Edwards: Lsd
* Albert Hofmann: LSD, my problem child; 1979
* Sean Connely: LSD- Hvad du bør vide
* Peter Stafford og Bonnie Golightly: LSD – The problem-solving psychedelic
* Harold A. Abramson: Brugen af LSD i psykoterapien
* Martin A. Lee og Bruce shlain: Acid dreams
* Jay Stevens: Storming Heaven
* Alex Frank Larsen: ''DE SPRÆNGTE SIND. Hemmelige forsøg med LSD.''; Informations Forlag, 1985.
== Fodnoter ==
{{reflist}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Psykedeliske stoffer]]
| |||