Forskel mellem versioner af "Smagssans"

4 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m (Gendannelse til seneste version ved Madglad, fjerner ændringer fra 2.110.109.72 (diskussion | bidrag))
I klinisk neurologi undersøges der ikke rutinemæssigt for smagsforstyrrelser. Undersøgelsen har kun sjældent diagnostisk betydning, og smagsforstyrrelserne vil ikke udgøre et større [[handicap]] for patienten.
Undersøgelsen udføres ved, at patienten rækker tungen ud, og der stimuleres med et smagsstof forskellige steder på tungen. Bitter smag er særlig anvendelig, dog må smagsstoffet ikke have en stærk lugt, som stimulerer n. olfactorius (lugtesansen), eller virke lokalt irriterende, hvilket kan stimulere [[n. trigeminus]]. Påførelsen gøres nemmest ved at dyppe en vatpind i en flydende opløsning, vatpinden stryges over tungen i lateral-dorsal retning.
Undersøgelse af tungens forreste del kan bruges ved perifer facialisparese til at afgøre, om påvirkningen ligger før eller efter afgangen af chorda tympani. Undersøgelse af tungens bageste del kan bruges til at vurdere n. glossopharyngeus. Hej
 
== Eksterne links og henvisninger ==
Anonym bruger