Varmekapacitet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Rettet begrebsforvirring omkring varmekapacitet og varmefylde.
Tjekket defintioner mod tilføjede kilder. Ændrer "specifik varmefylde" (begrebet findes ikke i mine kilder) til "varmefylde". Fjerner ekstern link oh interwiki fra tekst (er i kildeafsnit og sprogliste).
Linje 1:
Et [[legeme (fysik)|legemes]] '''varmekapacitet''' er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.<ref name=orbit1>{{Citation |title=Orbit 1 |author=Morten Brydensholt |publisher=Systime |date=1999 |edition=2.|display-authors=etal}}</ref><ref name=mfv>{{Citation |title=Mekanisk fysik og varmelære |author=Arly Nielsen |publisher=Erhvervsskolernes Forlag |date=2002 |edition=9. |display-authors=etal}}</ref>
 
Hvis varmekapaciteten eller varmefylden betegnes med symbolet <math> C </math>, den tilførte varme med symbolet <math> \Delta Q </math> og temperaturændringen med symbolet <math> \Delta T </math> gælder:
Linje 7:
Da [[SI-enhed]]erne for varmeenergi er [[joule]] og for temperatur er [[kelvin]] bliver SI enheden for varmekapacitet <math>J/K</math>
 
== Varmefylde ==
Varmekapaciteten hænger sammen med den specifikke varmekapacitet,varmefylden som også kaldes varmefyldenden specifikke varmekapacitet eller ''c''-værdien. Den specifikke varmekapacitet er den [[Energi|varmemængde]] der skal til for opnå en temperaturændring på 1 grad for 1 kg af stoffet. Den specifikke varmekapacitet eller varmefylden betegnes med symbolet <math>c</math>.<ref name=orbit1/><ref name=mfv/>
 
Da temperaturforskelle målt i kelvin og [[celsius]] er lige store, angiver man ofte varmefylde i joule pr. grad celsius pr. kilogram. Så bliver enheden for ''c'' <math>\frac{J}{kg \cdot^{\circ}C}</math>
Line 23 ⟶ 24:
 
Ved faseovergange er varmefylden, som funktion af temperaturen, diskontinuert.
 
 
== Tabel over varmefylder for nogle kendte stoffer ==
Tabel over specifikke varmefylder for nogle gasformige stoffer, sorteret efter specifik varmefylde:
{| class="wikitable"
|- bgcolor="#efefef"
!Stof !! fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20&nbsp;°C !! ca. specifik varmefylde (kJ×kg<sup>-1</sup>×°C<sup>-1</sup>)
|-
|[[hydrogen]] || gas || 14,3
Linje 43:
 
 
Tabel over specifikke varmefylder for nogle flydende stoffer, sorteret efter specifik varmefylde:
{| class="wikitable"
|- bgcolor="#efefef"
!Stof !! fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20&nbsp;°C !! ca. specifik varmefylde (kJ×kg<sup>-1</sup>×°C<sup>-1</sup>)
|-
|H<sub>2</sub>O [[Vand]] || flydende || 4,184–4184-4,186
|-
|[[Ethanol]] || flydende || 2,46
Linje 60:
 
 
Tabel over specifikke varmefylder for nogle faste stoffer, sorteret efter specifik varmefylde:
{| class="wikitable"
|- bgcolor="#efefef"
!Stof !! fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20&nbsp;°C !! ca. specifik varmefylde (kJ×kg<sup>-1</sup>×°C<sup>-1</sup>)
|-
|H<sub>2</sub>O [[is (vand)|is]] || fast (T<sub>is</sub> ca.= 0&nbsp;°C) || 2,1
Linje 93:
|[[Guld]] || fast || 0,129
|}
 
Mange andre tabelværdier for varmefylde kan findes [[:en:heat_capacity#Table of specific heat capacities|her]] og her<ref>[http://www.engineeringtoolbox.com/specific-heat-fluids-d_151.html The Engineering Toolbox]</ref> både for gasformige, flydende og faste stoffer.
 
== Vands varmefylde ==
 
Bemærk at flydende vand (H<sub>2</sub>O) har en ganske høj varmefylde i forhold til andre stoffer der er almindelige på jordoverfladen. Dette er grunden til at klimaet i egne der er omgivet af meget hav, f.eks. [[Danmark]], er mere temperatur-stabilt end det mere ekstreme [[fastlandsklima]]. Man kunne sige at vand er en [[Bufferzone|varmebuffer]], der begrænser temperaturens udsving på Jorden.
 
== Se også ==
 
* [[Fase (stof)]]
* [[Fordampningsvarme]]