Adolf 3. af Holsten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
SorenRK (diskussion | bidrag) m Infoboks |
||
Linje 1:
'''Adolf 3. af Holsten''' (1164—1225) var [[Greve (rang)|greve]] af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] fra [[1164]] til [[1203]], hvor han blev afsat. Han tilhørte [[Slægten Schauenburg]] og var søn af grev [[Adolf 2. af Holsten]] og [[Mechthild af Schwarzburg]] (død 1191/1193).
Line 6 ⟶ 5:
Adolf III efterfulgte sin fader i 1164 under moderens formyndarskab. Han var [[hertug]] [[Henrik Løve]]s støtte, fulgte denne på et felttog mod [[ærkebiskop]]pen af [[Köln]] og modtog der for rettigheter i det mellemste [[Weser]]-område af Henrik. Dette område skulle blive [[Grevskabet Schauenburg]]s territorialbase.
I 1180 svigtede Adolf imidlertid [[Henrik Løve]], blev fordrevet af denne fra
Hertug Bernhard krævede lenshøjhed over grevskaberne
I 1188 grundlagde Adolf på den vestre kyst af [[Alster]] (i nutidens [[Hamborg]]) sammen med en gruppe af købmænd en markeds- og handelsbosættelse, som ved et kejserligt diplom udfærdiget den [[7. maj]] [[1189]] fik betydelige handels- og stadsretslige privilegier. Dette kejserlige diplom kan anses som grundlag for den senere [[hansestad]] Hamborg (Hamburger Neustadt).
Line 16 ⟶ 15:
Adolf understøttedes af den danske prins [[Biskop Valdemar|Valdemar Knudsen]], [[biskop]] af [[Slesvig (by)|Slesvig]] og [[ærkebiskop]] af [[Bremen]] samt søn af den 1157 myrdede kong [[Knud 5.|Knud 5. af Danmark]] og blev lovet [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] af denne. Adolf bistod biskoppen i oprøret mod [[Danmark]] 1193, var 1196-1198 på ny i [[Palæstina]] og formåede 1199 at forhindre den danske konge [[Knud 6.]]s erobringsforsøg mod [[Hamborg]]. Samme år, 1199, bistod Adolf markgreve [[Otto 2. af Brandenburg]] i dennes angreb på [[Pommern]] men mistede nu [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] og den nybyggede fæstning [[Rendsborg]].
1201 vandt Adolf [[Ratzeburg]] efter, at fyrstehuset der var uddødt, desuden [[Lauenburg]]. Men blandt lavadelen og bønderne var Adolf ikke ret populær, hvilket skal have beroet på hans pragtlystne personlighed, og disse vendte sig til [[Danmark]]. I 1201 blev Adolf ved [[slaget ved Stellau]] taget til fange og indsat på [[Søborg Slot]]. For at blive frigivet afstod han i 1203
Efter afslutningen af fangenskabet trak Adolf sig tilbage til sit stamland, [[Grevskabet Schauenburg]], hvor han konsekvent fortsatte med at udbygge sit territorialherskab. Han vandt blandt andet [[Stadthagen]] og [[Rhoden]] og bekæmpede biskopperne af [[Paderborn]] og [[Minden]] med hensyn til deres lensrettigheder i Schauenburg. Ud over de åndelige modstandere havde Adolf også verdslige: [[Schwalenberg]], [[Ravensburg]] og [[Lippe]].
|