Karl af Flandern: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Rmir2 (diskussion | bidrag) sammenskrevet fra dubblerende artikel |
||
Linje 1:
[[Fil:Blessed Charles the Good.jpg|thumb|180px]]
'''Karl
Han flygtede som barn sammen med sin mor til Flandern efter mordet på Knud den Hellige i 1086. I 1127 blev han myrdet i Sct. Donatiuskirken i [[Brugge]] af en sammensværgelse af riddere, styret af en af de familier, der stod for hamstringen af korn. Adelsmænd og borgerne i Brugge og [[Gent]] gjorde efterfølgende kort proces med de sammensvorne. Karl havde ingen arvinger, og lensherren, den franske konge, udpegede William Clito af Normandiet som hans efterfølger.
Karl blev i Flandern dyrket som [[helgen]] og [[martyr]] lige som sin
== Liv og gerning ==
Efter Knuds drab i [[1086]] flygtede Edel med den mindreårige Karl til Flandern, hvor denne opfostredes, først hos sin moders fader og efter dennes død hos sin moders broder, den berømte korsfarer [[Robert II]] (død 1111). Karl drog selv afsted på [[korstog]], og efter Robert IIs død spillede han en betydelig rolle som rådgiver for dennes søn [[Balduin 7. af Flandern|Balduin VII]]; på denne tid erhvervede Karl tillige [[Grevskabet Amiens]].<ref name="Salm 574"/>
▲Karl blev i Flandern dyrket som helgen og martyr lige som sin far. I 1884 blev han [[beatifikation|saligkåret]].
=== Greve af Flandern ===
Da hans fætter, grev Balduin VII, blev hårdt såret i et slag i 1118, udpegede den barnløse greve Karl som sin arving. Efter Balduins død i [[1119]] blev Karl ifølge dennes testamentariske bestemmelse greve af Flandern,<ref name="Wi 16">Wingender, s. 16</ref> og det lykkedes ham at overvinde et modparti af storvasaller, der lededes af Balduins moder.
Eftertiden husker ham som Karl den Gode som følge af de gode gerninger, han udøvede. Som hersker udfoldede Karl lignende egenskaber som sin fader: han holdt strengt på retfærdighed, indskærpede almindelig [[landefred]] og forbød privatfejder, begunstigede præstestanden stærkt og rettede sig efter dens bud, blandt andet ved at udfolde en storstilet velgørenhed mod de fattige.<ref name="Wi 16"/> Herved vandt han naturligvis præstestandens og folkets yndest og nåede en sådan anseelse, at han modtog tilbud om Jerusalems kongekrone<ref name="Wi 16"/> i 1123 og to år senere om den tyske kejserkrone, men han afslog dog begge disse ærefulde tilbud.<ref name="Wi 16"/>
=== Hjælp under hungersnød ===
I årene 1124-1126 blev Europa, herunder også Flandern, ramt af hungersnød. Greven forsøgte på alle måder at hjælpe de fattige med bespisning, uddeling af mad og tøj samt eftergivelse af skatter. Endvidere forbød han at brygge øl for, at det sparsomme korn, der var til rådighed, kunne bruges til at bage brød.<ref name="Wi 16"/>
=== Mordet på Karl ===
Karls strenge foranstaltninger mod sådanne, som formentlig med urette havde svunget sig op fra ufri stand til at beklæde store stillinger, truede imidlertid direkte en mægtig slægt, hvis hoved Bertulf var borgfoged i [[Brugge]], ærkekapellan og kansler af Flandern, samt dennes brodersøn, Burchard.<ref name="Wi 17">Wingender, s. 17</ref> Burchard lod dele af landet hærge, og som straf lod Karl hans gårde afbrænde.<ref name="Wi 17"/>
Galbert af Brugge, som var Karls notar, har givet en detaljeret øjenvidneberetning, næsten i dagbogsform, om mordet på Karl den Gode. De skyldige var den såkaldte Erembald klan, som havde tilegnet sig stor magt i Flandern. En af Erembalds sønner, Hacket, var borgherre i Brugge og en anden, Bertulf, var prevot og kansler. Det var Bertulf som nedladende kaldte Karl for "den Danske", og påstod at han aldrig var blevet greve uden hans hjælp. Det kom Karl for øre at Erembald
Slægten sammensvor sig derfor mod Karl, der blev dræbt under en morgenandagt i [[Donatianskirken]] i Brugge den [[2. marts]] [[1127]]. Karl fik således et ganske lignende endeligt som faderen. Karl blev i lighed med sin fader gravlagt i den kirke, hvor han var blevet myrdet, to dage senere.<ref name="Wi 17"/>
Nyheden om mordet spredte sig som en løbeild, hurtigt fandt Karls støtter ud af hvem, der stod bag mordet, og Karls kammerherre fik samlet en hær af fodfolk og nogle få riddere, og belejrede borgen hvor morderne og deres familie havde forskanset sig. Gerningsmændene blev straffede: Bertulf blev hængt og også Burchard henrettet efter diverse pinsler. Andre medvirkende blev kastet ud fra tårnet i grevens borg.<ref name="Wi 17"/>
=== Følger ===
▲Galbert af Brugge, som var Karls notar, har givet en detaljeret øjenvidneberetning, næsten i dagbogsform, om mordet på Karl den Gode. De skyldige var den såkaldte Erembald klan, som havde tilegnet sig stor magt i Flandern. En af Erembalds sønner, Hacket, var borgherre i Brugge og en anden, Bertulf, var prevot og kansler. Det var Bertulf som nedladende kaldte Karl for "den Danske", og påstod at han aldrig var blevet greve uden hans hjælp. Det kom Karl for øre at Erembald klanen ikke hørte til de frie mænd i riget, men var af trælle afstamning og rettelig tilhørte ham. Det gik ud over hele familien og fik nogle nevøer, med Burchard i spidsen til at myrde Karl. Det skete i Sankt Donatians kirke i Brugge, medens Karl tidligt om morgenen knælede foran Maria alteret. Nyheden spredte sig som en løbeild, og Karls kammerherre fik samlet en hær af fodfolk og nogle få riddere, og belejrede borgen hvor morderne og deres familie havde forskanset sig.
Der er en række kandidater til grevetitlen:
* Dirk VI af Holland, søn af en af Karls fætre,
Line 19 ⟶ 40:
* Arnold, en nevø af Karl (dattersøn af Knud den Hellige).
Ludvig 6.
=== Mirakler ===
Ifølge en krønike begyndte der at ske mirakler umiddelbart efter Karls død: en krøbling, der fik bevæget sig hen og berørt Karls friske blod, blev fuldstændig helbredt.<ref name="Wi 17"/> Karls ben blev lagt i et skrin, og hvert år på årsdagen for hans død, blev der afholdt en messe i Sankt Donatianskirke.<ref name="Wi 17"/> Snart opkom der også rygter om hans hellighed, og der skete undere ved hans grav. Hans hellighedsry vandt så meget snarere udbredelse, som der efter hans drab opstod store indre uroligheder, hvori også den franske konge [[Ludvig VI]], hvem Karl altid havde været en tro [[vasal]], blandede sig. Drabsmændene belejredes i borgen i Brugge og efter dennes indtagelse i [[Donatianskirken]], som med møje erobredes fra dem. Den af Ludvig beskyttede tronprætendent kunne dog ikke holde sig i landet, og med den franske konges indflydelse i disse egne var det foreløbig forbi.<ref name="Salm 574">Salmonsen, s. 574</ref>
== Helgenkåret ==
Karl blev helgenkåret af paven i 1883.<ref name="Wi 17"/>
== Noter ==
{{Reflist|2}}
== Litteratur ==
* Galbert of Bruges "The Murder of Charles the Good", translated and edited by James Bruce Ross, Medieval Academy Reprints for Teaching 12, Harper and Row, 1967.
== Eksterne henvisninger ==
*[http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0588.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIII (1922), s. 574f]
*Troels Balslev Wigender: "Helgenkongens søn" (''[[Skalk]]'' 1986 Nr. 1; s. 16-17)
{{FD|ukendt|1127|Karl den Danske}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Danskere i 1100-tallet]]
[[Kategori:Helgener]]
[[Kategori:
| |||