Human immundefektvirus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Indsætter <ref> til stavning |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 15:
}}
[[Fil:Red Ribbon.svg|thumb|upright|Red Ribbon - det internationale symbol for solidaritet med verdens hiv-smittede]]
'''Human immundefektvirus''', kort kaldet '''hiv''' (officiel stavemåde<ref>Ifølge [[Retskrivningsordbogen]]: https://dsn.dk/?retskriv=hiv, hentet 29. januar 2017</ref>) eller '''HIV''' (uofficiel, men ofte brugt stavemåde<ref>Ifølge [[Den Danske Ordbog]]: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=hiv,3&query=HIV, hentet 29. januar 2017</ref>) er en [[lentivirus]] af [[retrovirus]]familien, der forårsager erhvervet immundefektsyndrom – bedre kendt som '''[[Aids|AIDS]]'''.<ref>Weiss RA (mai 1993). «How does hiv cause aids?». ''Science'' '''260''' (5112): 1273–9. [[PMID]] [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8493571 8493571].</ref> AIDS er en dødelig tilstand, hvor immunsystemet svækkes i en grad, at kroppen ikke kan beskyttes mod mikrober. Derved opstår opportunistiske [[infektion]]er, altså infektioner med bakterier og svampe, der normalt findes i eller på kroppen. HIV smitte sker via [[blod]], [[sæd]], [[vaginalsekret]], [[preseminal væske]] eller [[modermælk]]. I disse kropsvæsker er viruset til stede både som viruspartikler og som inficerede immunceller. Af disse har sæd den klart største koncentration af viruspartikler. Ubeskyttet sex er derfor den vigtigste smittevej ved siden af anvendelse af forurenede [[kanyle]]r, modermælk, og transmission fra moder til børn ved fødslen. Smitte ved [[blodtransfusion]] er for det meste ophørt i [[industrialiserede land]]e, da der nu stilles meget strenge krav til afprøvning af blodprodukter. Ulykker kan dog forekomme.
HIV-infektion anses som [[pandemi]]sk af [[Verdenssundhedsorganisationen]] ([[WHO]]). Det er anslået mellem 40 og 50 millioner smittede verden over, over 60% af dem i [[Afrika syd for Sahara]]. Fra [[1981]] til [[2006]] er mere end 25 millioner mennesker døde af AIDS.<ref>UNAIDS2006</ref> HIV-smittede udgør 0,6% af verdens befolkning. Alene i [[2005]] døde mellem 2,4 og 3,3 millioner mennesker af aids, hvoraf mere end 570.000 var børn. En tredjedel af det samlede antal dødsfald er sket i Afrika syd for Sahara. Epidemien har for de hårdest berørte lande i Afrika ført til enorme tilbageslag i øknonomisk og social udvikling, og er en vigtig årsag til øget fattigdom.<ref>Greener, R. (2002). «[http://db.jhuccp.org/ics-wpd/exec/icswppro.dll?BU=http://db.jhuccp.org/ics-wpd/exec/icswppro.dll&QF0=DocNo&QI0=285428&TN=Popline&AC=QBE_QUERY&MR=30%25DL=1&&RL=1&&RF=LongRecordDisplay&DF=LongRecordDisplay AIDS and macroeconomic impact]». ''State of The Art: aids and Economics''. IAEN. ss. 49–55</ref>
HIV blev officielt påvist [[5. juni]] [[1984]]. Virusets tidligste betegnelse var HTLV-III (Human T-lymphotropic virus-III). Andre navn som blev brugt på viruset i epidemiens begyndelse, var LAV (Lymphadenopathy-associated virus) og ARV (AIDS associated retrovirus).
== Smittemåde ==
Linje 25:
hiv-[[viron]]
]]
HIV er et retrovirus, hvilket betyder, at det angriber levende celler i kroppen ved at binde sig til cellens overflade og sender sit genetiske materiale ([[RNA]]) ind i værtscellen, hvor det omdannes til [[DNA]] og indarbejdes i cellens eget genetiske materiale. Da virus ikke har eget [[stofskifte]], udnytter det værtscellens stofskifte til at skabe kopier af sig selv.
Virusset angriber især de immunceller, som kaldes CD4-positive T-hjælpeceller (CD4+ eller T-4). CD4 er en type lymfocyt (undergruppe af hvide blodlegemer) som normalt beskytter kroppen mod virus infektioner. HIV kan komme udenom immunsystemet ved at binde sig fast til overfladen på forskellige immunceller (bl.a. makrofager og CD4) og trænger herefter ind i cellerne.
Når et tilstrækkeligt stort antal af disse celler er smittet, vil hele reguleringen af immunsystemet bryde sammen. Idet viruset trænger ind i cellen, "omdefineres" ([[revers transkriptase]]) cellens funktion og bliver en "fabrik" for reproduktion af nye virus eksemplarer, hvilke igen inficerer nye celler. Efterhånden bryder således immunsystemet ned. En række af de såkaldte opportunistiske infektioner vil da forekomme – det vil sige, infektioner, som kroppen normalt holder stand imod, men som udnytter immunsystemet svækkelse til at blusse op og angribe kroppen. De mest almindelige af disse opportunistiske infektioner er [[Pneumocystis carinii pneumoni]] (PCP) eller med sit nyere navn Pneumocystis jeroveci pneumoni, som er en [[svampeinfektion]] i [[lunge]]rne, der meget sjældent ses hos patienter uden AIDS. Andre opportunistiske infektioner kan være svampeinfektioner i [[spiserør]]et og/eller [[mund]]en, vedvarende [[herpes simplex]], [[kryptokokk]]infektion og [[hjernetoxoplasmose]].
== Smitteveje ==
[[Fil:HIV-budding.jpg|left|thumb|Hiv]]
HIV Smitter primært ved ubeskyttet sex hvor inficeret sæd eller blod kommer i kontakt med partnerens [[slimhinde]]r, fx i [[vagina]], [[anus]] eller mundhulen. Smitte via munden er dog mindre sandsynligt, da spyt i munden indeholder store mængder af de naturlige enzymer som nedbryder viruset. Mund og tandkød kan dog have usynlige ridser og sår, som kan danne en åben port for viruset. Andre kønssygdomme, fx herpes og klamydia, øger risikoen for overførsel, fordi der dannes sår i slimhinden, som gør den mindre modstandsdygtig.
HIV kan overføres til alle, uanset køn eller seksuel orientering, men er i sig selv ikke et meget smitsomt virus. Særlige betingelser må ligge til grund for at transmission skal kunne ske. Transmissionsmediet skal indeholde høje koncentrationer af viruspartikler for at inficere de immunceller i kroppen som det er afhængig af for at reproducere sig (primært CD4-positive T-hjælpeceller). I praksis er det kun blod, sæd og skedesekret, der har tilstrækkelig høj koncentration af virus, mens [[Spyt]], [[tårevæske]], [[urin]] og [[afføring]] indeholder for lave koncentrationer, til at det udgør nogen reel fare for infektion. Dette skyldes naturlige [[enzym]]er i disse kropsvæsker, som nedbryder viruset og reducerer og næsten fjerner dets evne til at inficere immuncellerne (CD4-celler).
Homoseksuelle er i den vestlige verden ([[USA]] og [[Vesteuropa]]) og [[Latinamerika]] statistisk overrepræsenteret. I Østeuropa og Asien, er stofmisbrug den almindeligste smittemåde, men der er formentlig nogen underrapportering af homoseksuelle transmissioner. Der er også nogle mænd der
[[Fil:Virus infecting lymphocytes.gif|left|thumb|Animation som viser hivs reproduktion]]
har sex med andre mænd, uden at de definerer sig selv som homofile. I Afrika er heteroseksuel transmission det almindeligste.
Linje 52:
== Undertyper af HIV ==
En af de største vanskeligheder i behandlingen af HIV er virussets store genetiske variation.<ref>name="pmid7723052">{{cite journal | author = Robertson DL, Hahn BH, Sharp PM | title = Recombination in aids viruses | journal = J. Mol. Evol. | volume = 40 | issue = 3 | pages = 249–59 | year = 1995 | month = March | pmid = 7723052 | doi = 10.1007/BF00163230| url = }}</ref> Der er to hovedtyper af HIV – HIV-1 og HIV-2. HIV-1 er relateret til virusser fundet i [[gorilla]]er og [[chimpans]]er i [[Vestafrika]] (SIV), mens HIV-2 er relateret til vira fundet i abearten ''Sodfarvet Mangabey'', der findes i skovene fra [[Senegal]] til [[Ghana]]. Det er HIV-1 gruppe M-virus, som er det dominerende og som forårsager aids. Gruppe M kan igen opdeles i flere undertyper baseret på deres genetiske data. HIV-2 anses for at være mindre virulent og mindre smitsom end HIV-1.
=== Hiv-1 Gruppe M ===
Linje 63:
* Undertype C: Top, Sydafrika, Indien og Nepal<ref name="Goudsmit" />
* Undertype D: Er kun registreret i Østafrika og Centralafrika<ref name="Goudsmit" />
* Undertype E: Er kun
* Undertype F: Er fundet i Centralafrika, Latinamerika og Østeuropa<ref name="Avert">[http://www.avert.org/hivtypes.htm Introduction to hiv types, groups and subtypes. March 3, 2008]. Retrieved May 25, 2008.</ref>
* Undertype G (og CRF02_AG) er kun fundet i Afrika og Central Europa<ref name="Avert" />
Linje 84:
== Symptomer ==
Sygdomsforløbet for en HIV-smittet person går typisk igennem fire faser. Der kan dog hos enkelte patienter være afvigelser, fx fravær af primærinfektion eller hurtig progression af symptomatisk fase <ref>Wilkins E. Human immunodeficiency virus infection and
the human acquired immunodeficiency syndrome. I: Boon N, Colledge N, Walker B (Red). Davidson's principles & practice of medicine. 20. udg. Edinburgh: Churchill Livingstone/ Elsevier; 2006. p. 377-402.</ref>.
=== Stadium 1: Primær-infektion ===
Omkring halvdelen af de smittede vil dog få en akut reaktion 2 til 3 uger efter infektion i form af svær [[influenza]], høj [[feber]] og hævede [[lymfe]]kirtler som kan ligne [[mononukleose]]. Andre symptomer omfatter udslæt, [[diarré]], [[hoste]], og hvidt belæg på [[mandler]]ne. Dette kaldes primærinfektion. Efter omkring en måned, vil disse symptomer aftage og de fleste inficerede personer kan leve symptomfrit i mange år.
=== Stadium 2: Asymptomatisk fase ===
Linje 94:
=== Stadium 3: Symptomatisk fase ===
[[Fil:CandidiasisFromCDCinJPEG03-18-06.JPG|thumb|[[Candida]]infektion i [[mundhule]] og [[spiserør]] er en almindelig opportunistisk infektion under udviklingen af [[aids]] |221x221px]]
Ved faldet af CD4-tallet vil en bred vifte af mere diffuse, men mere og mere specifikke symptomer melde sig. Disse vil variere fra individ til individ, men visse symptomer er tilbagevendende. Man vil gå kraftigt ned i vægt, være plaget af feber, kraftig nattesved, udmattelse og træthed, betydeligt forstørrede lymfeknuder, diarré, candida-infektion i munden eller spiserøret, [[helvedesild]] samt stigende problemer med udbrud af herpes.
=== Stadium 4: Aids ===
Efter en periode med yderligere forværring vil CD4-tallet blive så lavt, at immunsystemet ikke længere bliver aktiveret af fremmede mikrober. Patienten vil begynde at få opportunistiske infektioner, malign cancer, wasting (tab af muskel- og fedtmasse) og evt. demens. Det er kombinationen af HIV-infektion og disse sygdomme, som er definerende for AIDS.
Linje 114:
== Påvisning (HIV-test) ==
Ved HIV[[hiv-test|-
Moderne antistoftests har imidlertid kraftigt reduceret længden af vinduesperioden. Såkaldte 3. generationstests kan udover IgG antistoffer også påvise IgM antistoffer, som kan måles tidligere i forløbet. Pga. disse fremskridt vil langt de fleste smittede teste positivt indenfor 6 uger efter smitte.
Til at måle tidlig infektion kan anvendes en såkaldt p24 antigen test, som kan detektere proteinet p24 fra selve viruset (i modsætning til antistoffet). Dette protein er typisk målbart få uger efter smitte, og som regel også under fasen med akut HIV infektion. Denne test er derfor velegnet til diagnose af akut infektion. Imidlertid bliver p24 ofte umåleligt igen efter yderligere nogle uger, så testen kan ikke anvendes til generel diagnostik. Til gengæld vil antistofferne typisk være målbare når p24 bliver umålelig.
Baseret på disse observationer, er der udviklet såkaldte 4. generations '''duo/kombi''' tests der måler på både antistoffer og p24-[[antigen]] (et protein fra selve virus). Pga. denne kombination er tiden mellem infektion og sikker detektering således blevet drastisk reduceret. I Danmark regner Sundhedsstyrelsen en sådan duo test for sikker 1 måned efter infektion, men anbefaler senere gentestning hvis der foreligger stor smitterisiko, og der er symptomer på akut HIV-infektion. I Danmark anvendes kombi-testen på mange, men ikke alle, klinikker for kønssygdomme. En del landes sundhedsstyrelser, bl.a. USA's CDC, fastholder, at en test først er helt sikker 3 måneder efter infektion.
Den almindelige HIV test er bevidst lavet meget følsom for at undgå at overse infektioner. Der er imidlertid en lille risiko for falsk positiv resultater (typisk hos 1 ud af 200 negative). Som følge heraf skal en positiv antistof/duo-test altid bekræftes af en mere kompliceret test, et såkaldt Western Blot. I Danmark vil en positiv antistoftest automatisk blive sendt til Western Blot analyse inden patienten får svaret. Pga. denne kombination af tests er det endelige resultat som patienten får meget nøjagtigt. Hvis Western Blot testen er positiv, vil der i forbindelse med at patienten får svaret, blive taget en ny blodprøve der også testes. Dette for at gardere sig imod den teoretiske risiko for forbytning af prøver eller forurening af den første prøve.
Andre typer af test måler tilstedeværelsen af HIV-RNA. Disse kaldes PCR eller NAT tests, og kan typisk påvise HIV-smitte meget tidligt (dage) efter infektion, men er forholdsvist dyre. Der er også øget risiko for falsk positive resultater. PCR-testen bruges mest til at måle mængden af virus i blodet hos HIV-smittede med henblik på planlægning af behandlingen.
Linje 131:
Trods vanskelighederne med at udvikle vaccine, er der nu en effektiv behandling mod virusets evne til at formere sig i kroppen, og dermed dets evne til at forårsage sygdom. Med korrekt behandling behøver en HIV-infektion ikke længere at udvikle sig dødeligt. De fleste HIV-smittede, som modtager behandling, vil være i stand til at leve næsten normal levetid og næsten uden symptomer.
Den store vendepunkt i behandlingen af hiv kom med indførelsen af [[HAART]] (Highly Active Antiretroviral Therapy) i [[1996]]. Dette er en kombinationsbehandling bestående af mindst tre forskellige antiretrovirale lægemidler som "hegner" viruset inde, og forhindrer det i at replikere sig. De antiretrovirale lægemidler angriber vitale processer i hivs reproduktion ([[revers transkriptase]], [[integrase]] og [[protease]]). Kombinationsbehandling vil sige at angribe alle disse processer samtidigt. Så længe viruset er forhindret i at formere sig, kan nye celler ikke blive inficeret og sygdom vil ikke indtræffe. HAART er resultatet af en intens international forskning og repræsenterer en af de største gennembrud i medicinens historie.
Hvis lægemidlerne skal have fuld effekt, er man afhængig af at tage dem hver dag livet ud, og på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Intet lægemiddel stiller så høje krav til patientens efterlevelse som HAART. Slutter man at tage sin medicin, vil viruset straks blusse op igen i kroppen, og CD4-niveauerne vil falde. At glemme at tage sin medicin, vil sige at "skære et hul" i hegnet. Det er nok at én viruspartikel passerer igennem, for at begynde at replikere og i sidste ende udvikle resistens. Det er anslået, at 95 % af medicinen må tages for at have fuld effekt. Dette betyder, at man ikke kan glemme at tage en dosis mere end én gang hver sjette uge.
Linje 137:
På grund af de høje omkostninger til forskning og produktion, er HAART meget dyrt. ''The British hiv Association'' (BhivA) har beregnet, at for en hiv-patient i de industrialiserede lande, vil kun lægeudgifter beløbe sig til gennemsnitlig 3,6 millioner i et menneskealder-perspektiv.<ref>[http://www.gaysir.no/artikkel.cfm?CID=14081 Hvor mye koster hiv det norske samfunnet? – Gaysir.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref>,<ref>[http://www.bhiva.org British hiv Association]</ref> I lande udenfor den rige verden er tilgængeligheden til livreddende behandling, derfor meget lav . Dette er forsøgt afhjulpet gennem oprettelsen af [[UNAIDS]] og [[The Global Fund]], som er et internationalt samarbejde mellem private og offentlige instanser. Adgangen til livreddende medicin i de fattige lande er stigende, men stadig er det en meget lang vej at gå, før alle de hivinficerede kan få tilbud om livreddende hjælp. Problemer i form af distribution, mangel på medicinsk infrastruktur i de underudviklede lande og adgang til dyr laboratorieteknologi, der kræves til test og smitteopsporing, udgør også væsentlige hindringer. Det samme gælder tabuiserede holdninger til seksualitet og benægtelse af hiv som en seksuelt overført sygdom. HAART kræver også en høj grad af efterlevelse fra den hiv-inficerede selv for at være effektiv. Få lægemidler er så afhængige af at blive taget korrekt og til tiden som HAART. Hvis man glemmer en dosis, kan det betyde at "klippe hul i hegnet", som forhindrer hiv i at replikere, og viruset kan i værste fald blive resistent og ikke reagere på medicinen. For store grupper af narkomaner, som lever uorganiserede liv eller for folk i kulturer, der er mindre tilbøjelige til at styre deres liv efter uret end folk i moderne, udviklede lande, kan dette være et alvorligt problem. For lande udenfor den rige verden, er det nu kun [[Thailand]] og [[Brasilien]] der tilbyder behandling til mere end 50 procent af de smittede. Det har været muligt, fordi begge lande har en veludviklet farmaceutisk industri, der er i stand til at producere billige kopimediciner selv.
Udover den kemiske medicinering, vil den HIV-inficerede også være afhængig af andre positive foranstaltninger med henblik på bedst muligt at kunde leve med sin diagnose. Sund kost og fysisk aktivitet er særligt vigtig for HIV-smittede til at opretholde et stærkt, infektionsforebyggende immunsystem. Det samme gælder for [[mental sundhed]]. HIV er en sygdom der er forbundet med skam, der påvirker den hiv-syges selvbillede meget stærkt. Terapi og selvhjælps-grupper og alt, der kan bidrage til at øge selvtillid og [[selvværd]], er ekstremt vigtigt for at opretholde en stærk immunrespons og en god almen sundhedstilstand.
Det udvikles stadigt nye og mere avancerede lægemidler mod HIV. Kun siden 2000 har det været en enorm udvikling med hensyn til, hvor mange piller som skal tages dagligt. Fra op til 20 til 30 piller flere gange dagligt kan man nu nøjes med én tablet én gang dagligt.
Linje 170:
I den vestlige verden og Latinamerika udgør mænd der har sex med mænd (MSM), et af de vigtigste kredsløb, og homoseksuelle mænd er således statistisk overrepræsenteret i statistikkerne. I [[Østeuropa]] og [[Asien]] er situationen anderledes. Der er det narkomaner, som udgør det største epidemiologiske kredsløb.
Den største bekymring ved epidemiens start var, at hiv blev etableret inden for de store befolkningsgrupper. Med undtagelse af visse dele af [[Afrika]] og [[Ukraine]], er dette ikke sket. Hvis hiv skulle få fodfæste blandt de større ungdomsgrupper i [[den vestlige verden]], der praktiserer ubeskyttet sex eller blandt store asiatiske befolkninger, kan den epidemiologiske situation inden for kort tid blive væsentligt forværret. Men hidtil har der ikke været nogen tegn på, at hiv har slået til, med særlig styrke mod andre end de traditionelle risikogrupper. Der er dog ingen garanti for, at dette billede ikke ændrer sig, og det kan ske meget hurtigt, hvis virusset først får fodfæste i større populationer.
=== Afrika syd for Sahara ===
[[Fil:Life expectancy sub saharan countries.png|thumb|Endringer i forventet levealder i nogle hårdt ramte land i [[Afrika syd for Sahara]].]]
Næsten 30 millioner, eller to tredjedele af det samlede antal smittede i verden, lever i [[Afrika syd for Sahara]]. Aids har, siden epidemiens start i [[1981]], ændret Afrika mere grundlæggende end [[slavehandel]] og [[kolonialisme]] nogen sinde gjorde. HIV har en særlig høj koncentration i landene i det sydlige Afrika, hvor 18,8 procent af befolkningen mellem 15 og 49 år menes at være inficeret. Hertil kommer næsten 300.000 børn. I nogle dele af Sydafrika, som i [[Cape Town]]-området, menes mere end 40 procent af befolkningen at være smittet. Alene i Sydafrika dør 360 000 årligt af aids. [[Østafrika]] og [[Centralafrika]] er også meget hårdt ramt, mens spændet i [[Vestafrika]] har været mere begrænset. Undtagelsen er [[Nigeria]], der næst efter Sydafrika og [[Indien]] er det land, der har flest registrerede hiv-positive. Takket være [[UNAIDS]], [[The Global Fund]] og anden indsats fra verdenssamfundet, får dog stadigt flere tilbud om livreddende behandling.
Blandt de afrikanske lande, er det hidtil kun [[Uganda]], der har haft succes med en effektiv national indsats mod epidemien.
=== Nordamerika og USA ===
Linje 182:
I [[den vestlige verden]], har USA fra den første fase af epidemien været et epicenter med en betydelig spredning. Omkring 1,2 millioner menes at være smittet i USA alene, heraf 350 000 med aids-diagnose. Mænd der har sex med mænd, er langt den største risikogruppe med 44 procent. USA er målt ved den relative forekomst det tredje hårdest ramte land i verden. Spredningen er stadig stor blandt sociale lavklassegrupper og inden for visse etniske minoriteter. Blandt de mange grupper af [[urfolk]] er spredningen nogle steder ekstremt høj. Det samme billede går igen i [[Canada]]. Homoseksuel transmission er stigende sammenlignet med de andre risikogrupper (60 procent i 2006). I de seneste år, har antallet nysmittede været omkring 40 000 pr. år. HAART-behandling er i princippet tilgængelig for alle ramte, men med utilstrækkelig sygeforsikring, har nogle af de hårdest ramte ingen tilgang til effektiv behandling. Dette opvejes i nogen grad af omfattende privat finansieret [[filantropi]], men langt fra tilstrækkeligt til at opfylde behovet.
Siden [[2001]], har det årlige antal dødsfald ligget omkring 15.000 – et fald på 70 procent siden [[HAART]] blev introduceret i [[1996]]. Næsten 700.000 amerikanere er døde af aids siden 1981. Et særligt træk ved USA er, at mænd er uforholdsmæssigt hårdt ramt (74 procent).
=== Vesteuropa ===
Antallet af infektioner i de europæiske lande måles i antal infektioner pr. per en million indbyggere, såkaldt infektions-sats. I Vesteuropa er der i øjeblikket næsten 900.000 smittede.<ref name=eurohiv>[http://www.eurohiv.com www.eurohiv.com]</ref> Blandt de vesteuropæiske lande udmærkede [[Portugal]] sig på et tidligt tidspunkt med en betydeligt højere forekomst ([[prævalens]]) med en infektions-sats omkring 205 pr. per en million indbyggere pr. år. [[Frankrig]], [[Italien]], [[Storbritannien]], [[Schweiz]], [[Spanien]], [[Luxembourg]] og [[Belgien]] er også et godt stykke over det vestlige EU-gennemsnit med infektions-satser på over 100 pr. en million indbyggere pr. år. Storbritannien er nu så højt som 149, Luxembourg på 119. Det samlede antal dødsfald som følge af aids er blevet væsentligt højere i Sydeuropa, herunder Frankrig end i Nordeuropa. Blandt de [[Skandinavien|skandinaviske]] lande ligger nu [[Norge]] højest med en infektions-sats på 58,3 pr. en million indbyggere pr. år, fulgt af [[Danmark]] med 45 og [[Sverige]] med 41.6 pr. en million indbyggere. I Vesteuropa har Tyskland den laveste sats med 32 inficerede pr. en million indbyggere pr. år.
Udviklingen har været negativ i alle vesteuropæiske lande de sidste ti år med næsten en fordobling af registrerede hiv-infektioner i perioden 1995 til 2006. Andelen af homoseksuel overførsel af smitte er høj (35 procent) og relativt højest i [[Holland]] og [[Storbritannien]]. Af de heteroseksuelle infektioner er tre fjerdedele af indvandrere eller asylansøgere fra lande med høj forekomst af hiv. Blandt de andre heteroseksuelle infektioner, er flertallet inficerede udenfor deres hjemland.
=== Østeuropa ===
Linje 209:
Situationen i Latinamerika som helhed er relativt stabil, dog med en høj forekomst i de fleste lande, især i lande med omfattende handel med narkotika, såsom [[Colombia]].
Landene i Mellemamerika har også høj forekomst, med undtagelse af [[Mexico]], [[Costa Rica]] og [[Nicaragua]]. Situationen i Mexico er dog meget ildevarslende på grund af den stigende narkotikahandel. I [[Karibien|de karibiske lande]] er det i visse lande ([[Haiti]]) en ekstremt høj forekomst, mens andre, som [[Cuba]], næsten ikke er berørt.
=== Asien ===
Linje 224:
=== Mellemøsten og Nordafrika ===
Alle lande i denne region er minimalt påvirket, men i de lande, der grænser op til handelsruterne for den internationale narkotikatrafik, har der været en markant stigning i de seneste år. Dette gælder først og fremmest [[Iran]].
=== Danmark ===
Linje 232:
I 2008 blev der anmeldt 276 nypåviste tilfælde af HIV-infektion, 196 mænd og 80 kvinder. I alt 147 (53%) var smittet i Danmark og 93 (34%) i udlandet. For 36 (13%) var smitteland ukendt. Blandt 162 danskfødte var 140 (86%) mænd. Blandt 111 indvandrere var 54 (49%) mænd. Tre anmeldelser manglede oplysninger om herkomst. Medianalder for mænd var 39 år (spændvidde 0-77 år), for kvinder 33 år (spændvidde 0-66 år). Blandt 263 anmeldt med formodet smittemåde, var 246 (94%) smittet seksuelt, heraf 129 mænd der har sex med mænd (MSM) og 117 heteroseksuelle. Hos 12 (5%) af de anmeldte var intravenøst stofmisbrug (IDU) angivet som smittemåde. Fem børn blev anmeldt med hiv, heraf to født i Danmark af afrikanske mødre. Flertallet af de anmeldte havde bopæl i Region Hovedstaden, hvor der var overvægt af MSM. I resten af landet var der flest heteroseksuelt smittede.<ref>[http://www.ssi.dk/sw71595.asp ssi.dk]</ref>
I starten af 1980'erne havde Danmark den højeste [[incidens]] (antallet af nye sygdomstilfælde pr. år pr. indbygger) i Europa. Et tal der dog er faldet over årene, så Danmark i dag ligger i midten blandt europæiske lande.
===== AIDS =====
Linje 259:
===== Prævalens =====
Med prævalens menes antal syge på et givet tidspunkt. Det anslås, at der er omkring 4500 HIV-smittede personer i live i 2003. Dette svarer til, at omkring 0,1 % af befolkningen er HIV-smittet, med en variation på 0,03 % hos heteroseksuelle til 4,8 % blandt mænd der har sex med mænd.
==== Sundhedsstyrelsens indsats ====
[[Sundhedsstyrelsen]]s strategi bestod indtil midten af 1990'erne i at gennemføre informationskampagner rettet mod den brede befolkning, fulgt op af indsatser over for enkelte grupper med høj risiko. Dette ændrede man i 1997, således at man nu hovedsagelig retter indsatsen mod enkelte målgrupper med høj risiko.<ref name="aidsnet864">[http://www.aidsnet.dk/Default.aspx?ID=864 aidsnet – Det Danske NGO-Netværk om aids og Udvikling – Forebyggelse<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Derudover følges op med mere brede kampagner i det omfang Sundhedsstyrelsen finder det nødvendigt. Her er især de unge en vigtig gruppe.
Linje 272:
I 1999 blev denne strategi konkretiseret i "Plan for arbejdet med hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter" fra Sundhedsstyrelsen. Man valgte i denne forbindelse samtidig for første gang at samle og integrere disse tre forebyggelsesområder.
I 2002 kom Sundhedsstyrelsen med "Rammeplan for forebyggelse af hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter", der udstikker rammerne for forebyggelsesindsatsen frem til 2005. Denne plan ligger i direkte forlængelse af planen fra 1999.<ref name="aidsnet864" />
Indenfor HIV/AIDS-området er det overordnede mål at:
Linje 326:
== Rejserestriktioner for HIV-positive ==
[[Fil:World map of travel & residence restrictions against people with HIV AIDS.png|thumb|Oversikt over lande med indrejserestriktioner for hiv-positive pr. [[2008]]. For de fleste lande mærket med rødt er det opholdstilladelse som der er restriktioner på, ikke indrejsetilladelse eller [[turistvisum]].]]
Mange lande har adgangsbegrænsninger for HIV-positive. Indtil for nylig har der heller ikke været muligt at få et turistvisum til USA, men dette blev afskaffet i [[2009]]. [[Kina]] har lignende bestemmelser, men disse er blevet foreslået ophævet. [[Rusland]] er stadig helt lukket for HIV-positive også på turistvisum, og er et af de få lande, der håndhæver forbuddet strengt. For de fleste lande med rejserestriktioner er det opholdstilladelse, ikke indrejsetilladelse på turistvisum, som der er restriktioner på. Bestemmelserne i lande med rejserestriktioner håndhæves meget forskelligt, og i tilfælde af tvivl, bør man kontakte det enkelte lands ambassade.
== Sex og risikoadfærd ==
I [[den vestlige verden]] har der været næsten en fordobling i antallet smittede i årtiet efter HAART blev indført i 1996, og andelen af homoseksuelle transmissioner har været markant stigende i mange lande. I flere lande er mænd der har sex med mænd den eneste risikogruppe, der har øgning. Traditionelle oplysningskampagner med tilskyndelse til at praktisere sikrere sex har de seneste år haft mindre effekt, og viden blandt den opvoksende generation er lavere og undertiden meget lav. Bevidstheden om at praktisere sikrere sex inden for risikogrupperne har været mindre. Det påstås af nogle at der i homoseksuelle miljøer gør sig gældende en [[kondom]]træthed.
Der er en række psykosociale faktorer, der har påvirket denne udvikling:<ref>John Galt (pseud): "Døden ved min side. Å leve med hiv. Aschehoug 2008, ISBN 978-82-03-29139-5</ref>
Linje 361:
{{-}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Retrovirus]]
| |||