Regaleret: Forskelle mellem versioner

'''Regale''' (fra latin ''jus regale'') betegnede i [[middelalderen]] alle de rettigheder, der tilkom [[konge]]n som indehaver af den højeste samfundsmagt, hvad enten disse var af politisk, patriarkalsk eller finansiel natur.

I nyere tid skelnede man mellem ''regalia majora'', [[suverænitet|statshøjhedsrettigheder]], og ''regalia minora'', finansregaler (hvorunder hørte vejregale, bjergværksregale, [[møntregale]], postregale, saltregale, toldregale med flere). En særlig interesse knyttede sig til finansregalerne under de politiske kampe mellem [[stand|stænderne]] og kongemagten, idet sidstnævnte søgte at udvide området for de regaler, som kongen forbeholdt sig [[monopol|eneret]] over. Regaler omfattede derfor til tider ikke alene møntvæsen, postvæsen, bjergværksdrift, fiskeriret og lignende, men tillige industrielle monopoler, ja endog toldvæsenet, idet retten til at opkræve [[told]] betragtedes som udslag af kongens overhøjhedsret over land- og søterritoriet. Begrebet regale opretholdtes under [[enevælden]], selv om den historiske baggrund for det ikke var til stede længere. Begrebet har udspillet sin rolle i den moderne finansvidenskab.

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0013-PDF/nto_3rk_0013_86699.pdf Erik Arup: "Den europæiske Regalismes Oprindelse" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 13; 1905)]