Folkestrejken (1944): Forskelle mellem versioner

Opildnet af [[de Allierede]]s landgang i [[D-dag|Normandiet 6. juni 1944]] udførte modstandsgruppen [[BOPA]] d. 22. juni en dristig aktion mod [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Riffelsyndikatet]], hvor de ødelagde bygninger og erobrede betydelige mængder våben. Tyskerne var ikke sene til at svare igen: otte modstandsfolk blev henrettet, og [[Studentergården]], [[Borgernes hus]], [[Royal Copenhagen|Den Kongelige Porcelænsfabrik]] samt d. 25. juni [[Tivoli]] blev [[schalburgtage|schalburgteret]]. Samme dag indførtes en streng spærretid gældende fra 20 aften til 5 morgen. Samtidig var det varmt sommervejr, men dette kunne københavnerne nu ikke nyde om aftenen. Arbejderne på [[Burmeister & Wain|B&W]] meddelte så, at hvis de ikke kunne få lov at passe deres [[Kolonihaveområde|kolonihaver]] om aftenen, måtte de gøre det om dagen, da de ikke kunne undvære de grøntsager, de dyrkede, og derfor gik de alle hjem kl. 14. Det lumre vejr fik næste dag københavnerne til at nægte at blive inden døre, og der kom flere og flere på gaden og stillede sig i grupper. Tyskerne svarede igen ved at sende patruljevogne ud i gaderne for at få folk inden døre igen. Da en patruljevogn ved 20-tiden kom til [[Istedgade]], blev den mødt med buh-råb og piben, og tyskerne reagerede ved at affyre en række skræmmeskud. Dette fik folk til at begynde at bygge barrikader og tænde bål i gaderne. Tyskerne sendte så nogle timer senere en militærbil til krydset [[Enghavevej]]-[[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]]-[[Kingosgade]], hvorfra en deling politisoldater steg ud og i en kæde rykkede frem, mens de affyrede en række skud. En ung mand blev dræbt og flere andre såret. Rundt om i byen gentog dette scenarie sig, bl.a. på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] og [[Bispebjerg]], med flere dræbte og sårede. I dagene derefter fulgte arbejderne på andre arbejdspladser B&Ws eksempel og holdt tidligt fri. Dette gjorde tyskerne ængstelige, da det kunne gå ud over produktionen, og man begrænsede derfor spærretiden til kun at gælde kl. 23-5. Dette stoppede dog ikke uroen, og 29. juni var der strejker rundt om i byen, og folk begyndte om aftenen at stoppe [[sporvogn]]ene. 30. juni blev det om morgenen officielt meddelt, at [[Hvidstengruppen]] var blevet henrettet dagen forinden. Københavnernes reaktion blev voldsom, og der indtrådte en reel generalstrejke.

 

=== Fredag 30. juni ===

Sporvogne og [[S-tog]] holdt op med at køre samme dag. Telefoncentralerne, butikker og kontorer lukkede. Kun forsyningerne af [[Elektricitet|el]], [[vand]] og [[gas]] blev opretholdt, ligesom [[hospital]]erne fortsat fungerede.