Versionen fra 24. mar. 2017, 15:15 redigér Annikaskaarup (diskussion \| bidrag) 46 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. mar. 2017, 15:18 redigér fjern redigering Annikaskaarup (diskussion \| bidrag) 46 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 9: Askens ved er hårdt, elastisk og let spalteligt med en vægt på omkring 650 kg/m3. Da det er en rimelig stærk træsort og derudover meget spændstig, er asketræ er velegnet til bøjning, særligt [[dampbøjning]] og [[stukning]]. Det tørrer godt og hurtigt med mindre tendens til at spalte. Ved ovntørring kan forekomme forvrængning og det kan hænde at særligt grovkornet ved krymper. Træet er nemt at bearbejde uden meget slid på redskaberne, men det anbefales at man borer inden brug af søm eller skruer pga. muligheden for spaltning.<ref> Bishop, Peter: 100 Woods. A Guide to Popular Timbers of the World, The Crowood Press Ltd, Marlborough, Storbritannien, 1999, s. 32-33</ref> Både [[splintven\|Splint]]- og [[kerneved]] fremstår lyst og kan ikke skelnes i farven. Gamle træer kan udvikle en mørkere kerne, kaldet bunkerne eller vådkerne. Den har ikke betydning for træets styrke, kun for udseendet.<ref>http://www.trae.dk/leksikon/ask/</ref> Som alle træarter forvitrer ~~Ask~~ask under lysets påvirkning og får en karakteristisk grå farve. Splintveddet er ikke holdbart. Kerneveddet indeholder ingen beskyttende stoffer, er derfor ikke særlig holdbart i kontakt med jord og har ringe naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe. Holdbarheden er på niveau med bøg, ahorn, dunbirk og bævreasp.<ref>http://www.trae.dk/leksikon/ask/</ref> == Anvendelse == I oldtiden brugte man asketræ til skafter på redskaber, f.eks. [[økse]]r og [[skovl]]e, og til [[vogn]]e, [[stige]]r, [[spyd]] og [[bue]]r.<ref>http://svana.dk/natur/artsleksikon/froeplanter/ask/</ref> Inden for [[nordisk mytologi]] var asketræet helligt. Verdenstræet [[Yggdrasil]] var et asketræ og [[Ask og Embla\|den første mand]] blev skabt ud af ask, da guderne [[Odin]], [[Høner]] og [[Lødur]] gav det liv. Til at bygge de første [[flyvemaskine]]r brugte man ask pga. sortens relative lethed, styrke og spændstighed. Det er også blevet brugt i [[karrosseri]]et i nogle [[bil]]er. Linje 21: === Eksempler på anvendelse i møbelkunst === I sin stol, ~~'''~~[[Lamelstol]]~~'''~~en, fra 1979 udnytter [[Gunnar Aagaard Hansen]] (1919-1982) askens styrke og fleksibilitet. Med sin stringente form ligner det ikke umiddelbart, at stolen er behagelig at side på, men ved at bygge sædets og ryggens tremmer op af lameller i ask, har kunstneren skabt en fjedrende stol, som giver efter for sin bruger.<ref>http://danskmoebeldesign.dk/lamelstol.html</ref> Designer [[Line Depping]] udnytter også askeveddets elasticitet i sit arbejde. I 2012 brugte hun stukket træ til at forme knagen Hook, som blev vist på MINDCRAFT12, og som siden blev sat i produktion af [[HAY]].<ref>http://mindcraftexhibition.com/mindcraft-exhibitions/mindcraft14-milan/line-depping/</ref> Stumptjeneren Elements, som blev vist på MINDCRAFT14, består af ensartede elementer i dampbøjet ask, stabiliseret af to tværstivere. Ved at tilføje eller fjerne elementer, kan man variere møblets størrelse.<ref>http://svfk.dk/project/stumtjener</ref>

Ask (materiale): Forskelle mellem versioner