Çatalhöyük: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
en analyse, flere analyser. Andre fejl rettet, men der mangler meget
Linje 22:
}}
[[Fil:Catal Hüyük 13.JPG|thumb|Den store overdækkede udgravning ved Çatalhöyük, der er tilgængelig for besøgende.]]
'''Çatalhöyük''' (andre stavemåder er ''Çatal Höyük'' og ''Çatal Hüyük'' eller uden diakritiske tegn ''Catal Huyuk''<ref name="JensenP1996Menneskets">[[Peter K. A. Jensen]], ''Menneskets oprindelse og udvikling'', [[G.E.C. Gads forlag]], 1996. ISBN 87-12-02987-4.</ref>) er en høj på den [[Anatolien|anatolske]] [[højslette]], hvor man findermed resterne af en af verdens første [[by]]er. Området er beliggendeligger sydøst for byen [[Konya]]. Çatalhöyük har været beboet i den [[yngre stenalder]] og placerer sig (midt i [[den neolitiske revolution]] ved overgangen mellem en [[jæger-samler]] kultur til en fastboende [[landbrug]]skultur). Der stedet har maner dyrket for eksempel [[hvede]] og holdt tamfår og tamgeder, men folkder er doghar stadig gået været jagt efter blandt andet [[urokse]]r.
 
Çatalhöyük er det hidtil største [[neolitikum|neolitiske]] fundsted i verden, og fundstedetdet har frembragt spor efter et ekstraordinært rigt symbolsk liv i form af [[vægmaleri]]er, [[relief]]fer, [[skulptur]]er og [[statuette]]r; af den grund ogsåderfor et godt eksempel på den ''neo-darwinistiske'' teori om ''symbolsk revolution''.<ref>{{harvtxt|Knight|Power|Watts|1995}}</ref> Byen har også haft et højt [[teknologi]]sk niveau med fremstilling af [[vævning]], konstruktion af [[keramik]] og fremstilling af [[redskab]]er af [[obsidian]].
 
== Geografi ==
[[Fil:View from Çatalhöyük.jpg|thumb|Udsigt fra Çatalhöyük.]]
Çatalhöyük ("gaffel højgaffelhøj") ligger lidt syd for den nutidige [[landsby]] ''Kücükköy'' omkring 60 kilometerkm sydøst for storbyen [[Konya]]. Den nærmeste større by er, [[stationsby]]en [[Çumra]], der ligger 17 kilometerkm vækderfra. Højen er ikke naturlig, men er skabt ved, at mander i løbet af den 1000-årige bosættelse harer bygget nye huse oven på de gamle huse. Højen skiller sig tydeligt ud fra den omkringliggende flade slette, og den består egentlig af to høje ved siden af hinanden: Den østlige høj er den største, ældste og mest berømte, mens den mindre vestlige høj, ''Küçük Höyük'' ("lille høj"), er en bosættelse fra en yngre tid — [[kobberalder]]en.<ref name="HodderI2006Catalhoyuk"/> Arkæologerne anslår, at byen har haft fra 3.000 til 8.000 indbyggere og har haft op til 2000 huse.
 
Konya'sKonyas højslette er den udtørrede søbund fra en stor [[pleistocæn]] sø. Den ligger i en højde af lidt over 1000 [[over havets overflade|meter over nutidens havoverflade]]. Floderne, der førte vand til datidens sø, dannede vifteformede [[Floddelta|deltaer]], og Çatalhöyük var placeret på den største af disse, ved floden [[Çarşamba (flod)|Çarşamba]], der oprindeligt flødløb mellem de to høje. Floden har givet indbyggerne ferskvand i det ellers tørre klima.<ref name="WatkinsT2005From">[[Trevor Watkins]], "From Foragers to Complex Societies in Southwest Asia", kapitel 6 i ''The Human Past: World Prehistory & the Development of Human Societies'', [[Chris Scarre]] (redaktør), [[Thames & Hudson]], 2005. ISBN 978-0-500-28531-2.</ref>
 
== Udgravninger ==
[[Fil:Çatalhöyük trench.jpg|thumb|Udgravning af Çatalhöyük. {{byline|Mark Nesbitt.}}]]
Çatalhöyük har været kendt af lokale som et sted, der blev brugt til udflugt og græsning, men samtidig også et sted, der var knyttet et vis [[overtro]] til.<ref name="HodderI2006Catalhoyuk">[[Ian Hodder]], ''Çatalhöyük. The Leopard's Tale – Revealing the Mysteries of Turkey's ancient 'town''', [[Thames & Hudson]], 2006. ISBN 0-500-05141-0.</ref>
Det var dog først i [[1958]], at [[arkæolog]]er opdagede stedet. Det skete den [[10. november]], da de tre [[Storbritannien|britiske]] forskere David French, Alan Hall og den 33-årige [[James Mellaart]] fra ''Britisk Arkæologisk Institut i Ankara'' bemærkede højen under en "jagt" på tidlige bosættelser på Konyas højslette.<ref name="BalterM2005Goddess">[[Michael Balter]], ''The goddess and the bull. Çatalhöyük: an archaeological journey to the dawn of civilization'', [[Free Press]], 2005. ISBN 0-7432-4360-9.</ref> Allerede samme dag gjorde de tre fund af [[keramik]] og [[obsidian]], og det blev klart for dem, at højen var et kæmpestort stenalderfund. Mellaart var i gang med en anden udgravning ved [[Hacilar]], og det var først i [[1961]], at han vendte tilbage, nu sammen med sin kone (der bl.a. virkede som fotograf) og et hold tyrkiske arbejdsmænd. De begyndte store udgravninger, der fortsatte frem til [[1965]].
 
Stedet viste sig at være enestående, og det er blevet en af verdens mest berømte udgravninger. Mellaart kom dog i dårligt lys hos de tyrkiske myndigheder. Det skyldtes særligt den såkaldte ''Dorak-affære'', hvor de tyrkiske myndigheder mistænkte Mellaart for at have været indblandt i antikvitetssmugleri.
Ifølge Mellaarts egen forklaringMellaart havde en ung kvinde bedt ham om at vurdere nogle "antikviteter", der øjensynligt var fundet i 4fire grave ved landsbyen Dorak i det nordlige Tyrkiet. Mellaart tegnede nogle skitser af det interessante fund, og de blev offentliggjort i ''Illustrated London News'' i 1959, hvilket tiltrak de tyrkiske myndigheders opmærksomhed. Her mente man, at der kunne være tale om illegal antikvitetshandel. ManDet forsøgtevar forgæves at eftersporespore skatten og den unge kvinde, og i 1965 fik de tyrkiske myndigheder nok af Mellaart, og udgravningerne måtte stoppe.<ref name="BalterM2005Goddess"/>
 
[[Fil:Catal Hüyük 5.JPG|thumb|Udgravning ved Çatalhöyük.]]
Først næsten 30 år senere, i [[1993]], genoptog et nyt hold arkæologer udgravningerne, og internationale udgravninger under ledelse af arkæologen [[Ian Hodder]] pågårfortsætter nu hver sommer, og nye oplysninger kommer frem. De nye udgravninger anvender såkaldt [[jordmorfologi#mikromorfologi|mikromorfologi]], hvor arkæologerne bruger [[mikroskop]]er til at flest mest muligmulige informationinformationer.<ref name="BalterM1998Why">[[Michael Balter]], [http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/282/5393/1442 "The First Cities: Why Settle Down? The Mystery of Communities"], ''[[Science]]'', bind 282, nummer 5393, side 1442, 20. november [[1998]].</ref> Hodders hold går ganske tålmodig til værks, og mens Mellaarts hold udgravede mere end 200 bygninger, så udgravede Hodders hold i løbet af de første par år kun en eller to bygninger hvert år.<ref name="BalterM1998Why"/> I 2006-sæsonen deltog 230 personer i denne internationale og tværvidenskabelige udgravning, der er en af verdens største.<ref>[http://alacarte.lexisnexis.com/partners/int/lexisnews/results.asp?id=15746495&mtid=1&ws=9j0hDk1UboE=&ws_pub=Turkish%20Daily%20News&ws_date=June%203,%202006&ws_len=232&ws_lni=4K48-F3V0-TX4T-S29F-00000-00&ws_lastupdate=20060606&ws_title=RECORD%20NUMBER%20OF%20EXPERTS%20TO&ws_refer=http://news.google.dk/archivesearch?q=catalhoyuk&num=20&as_price=p0&sa=N&sugg=d&as_ldate=2006&as_hdate=2006&lnav=d0&ldrange=1996,2005 "Recond number of experts to take part in Catalhoyuk excavations"], ''[[Turkish Daily News]]'', 2006.</ref> For at finansere den store udgravning har Ian Hodder i vidt omfang benyttet sig af firmasponsorater fra så forskellige firmaer som [[Boeing]], [[Fiat]], [[British Airways]] og [[Shell]], og det arkæologiske hold har også i høj grad involveret den lokale befolkning.
 
Et dansk islæt under James Mellaarts udgravning var [[palæobotanik|palæobotanisten]] [[Hans Helbæk]] fra [[Nationalmuseet]].<ref name="BalterM2005Goddess"/>
Helbæk identificeredebestemte store mængder domesticeret [[hvede]] ([[emmer]] og [[enkorn]]), [[byg]] og [[ært]]er.<ref>Hans Helbæk, [http://dx.doi.org/10.2307/3642467 "First Impressions of the Catal Huyuk Plant Husbandry"], ''Anatolian Studies'', '''14''':121–123, 1964.</ref>
 
=== Datering og størrelse ===
Kilderne nævner forskellige årstal for bosættelsen. Lagene, som blev undersøgt under Mellaarts udgravningerMellaart, er dateret fra tiden omkring [[7. årtusinde f.Kr.|6250 f.Kr.]] til [[6. årtusinde f.Kr.|5400 f.Kr]],<ref name="EdensC1997Catal">[[Christoffer Edens]], "Çatal Hüyük", ''The Story of Archaeology'', [[Paul G. Bahn]] (redaktør), London : Phoenix Illustrated, 1997. ISBN 1-85799-934-7</ref>, mens Ian Hodder angiver bosættelsen til at vare omkring 1.400 år (fra [[8. årtusinde f.Kr.|7400 f.Kr.]] og [[7. årtusinde f.Kr.|6000 f.Kr]]) gennem 18 arkæologiske lag.<ref name="HodderI2006Catalhoyuk"/><ref name="HodderI2004Women">[[Ian Hodder]], [http://www.sciam.com/article.cfm?chanID=sa006&colID=1&articleID=0006F46A-E967-1FD3-A7EA83414B7F012C "Women and Men at Çatalhöyük"], ''[[Scientific American]]'', bind 290, nummer 1, siderne 67–73, januar 2004.</ref> Et af de nyeste arbejder henviser til en datering, der angiver tidsrummet fra ca. 7400 f.Kr. til [[6. årtusinde f.Kr.|5600 f.Kr]].<ref name="CarterT2007Sourcing">T. Carter og M. S. Shackley, [http://dx.doi.org/10.1111/j.1475-4754.2007.00313.x "Sourcing obsidian from neolithic Çatalhöyük (Turkey) using energy dispersive X-ray fluorescence"], ''Archaeometry'', ''49''(3):437–454, 2007.</ref>
 
Også angivelse af størrelsen af Çatalhöyük varierer noget mellem kilderne. De spænder fra 32 [[Acre (flademål)|acres]]<ref name="CarterT2007Sourcing"/> over 13,5 [[hektar|ha]]<ref name="HodderI2006Catalhoyuk"/> til 20 ha.<ref name="EdensC1997Catal"/>
Det siger noget om Çatalhöyüks enorme størrelse, at kun 5fem procent af den er afdækket på trods af, at der i [[2007]] har været udgravning i sammenlagt 15 år.<ref name="HodderI2006This">[[Ian Hodder]], [http://www.naturalhistorymag.com/0606/0606_feature_lowres.html "This old house"], ''Natural History Magazine'', juni 2006.</ref>
 
== Bygninger og kulturgenstande ==
[[Fil:Catal Hüyük Restoration B.jpg|thumb|right|Rekonstruktion af hus fra Çatalhöyük. Døråbningen, hvor lyset falder ind, må være lavet så turister kan komme ind og se. Den skrå "pind" er stigen der fører op til hullet i taget.]]
Højen Çatalhöyük er opstået ved, at beboerne gennem flere århundreder har bygget nye [[hus]]e oven på gamle, således at der nu findes op til 17 meter arkæologiske lag. Husene har stået så tæt op ad hinanden, at der ikke har været passage mellem dem. Der er heller ikke fundet [[dør]]åbninger i husene, så arkæologerne forestiller sig, at indgangen til husene har været gennem [[tag]]et via en stige, og at byens "trafik" er foregået hen over de flade hustage.<ref name="WatkinsT2005From"/> Foruden indgang har hullet i loftet fungeret som udluftning for [[ovn]] og ildsted og somværet den eneste åbning med lysindfald. Nutidige beboelser, der ligner Çatalhöyük, er for eksempel de nordamerikanske indianeres [[pueblo]] og ''dogon'' bosættelserne i [[Mali]] i Vestafrika.<ref name="HodderI2006Catalhoyuk"/>
 
[[Fil:Catal Hüyük Restauration.JPG|thumb|right|Rekonstruktion af hus set mod en lav platform og døråbningen til det lille lagerrum.]]
Mellem husene har der nogle steder været åbne pladser. De har fungeret som kollektive affaldspladser—[[køkkenmødding]]er. Disse køkkenmøddingerDe har en større andel af dyre- og plantemateriale, samt lervarer, statuetter, (uægte) perler og lerkugler. Nogle fund er fortolkettolket som menneskelig [[afføring]]— og køkkenmøddingen har altså været brugt som [[toilet]]. Afføringen og rådnende organisk materiale i den tætbebyggede by må have udgjort en sundhedsrisiko og skabt en vældig stank.<ref name="HodderI2006Catalhoyuk"/>
 
=== Husenes indretning ===
Husene er hovedsageligt lavet af [[mudder]], med undtagelse af taget, der har haft bærende træbjælker. Arkæologerne regner med, at et hus har haft en levetid på 70 år. Hvert år har det været nødvendigt at give husene et nyt lag mudder. Foruden ovnen og tagåbningen, der har været i "køkkenregionen" ved sydvæggen, har der typisk været en en lille døråbning til et mindre rum, der har været brugt som lager. Totalt har et hus haftværet en gennemsnitlig størrelse på omkring 23 kvadratmeter, men de har varieret mellem 11 og 48 kvadratmeter. Der har kun været én etage. I hovedrummet har der sædvanligvis foruden ovn og ildsted også været bænke, lave platforme og beholdere/siloer.<ref name="EdensC1997Catal"/>
Hver bygning har nok huset mellem 5 og 10 personer,<ref name="HodderI2006This"/> men der er intet hus, der har haft mere end 8 sovepladser.
 
Husene er også blevet brugt som "[[kirkegård]]": Under mange af dem ligger gravpladser, og der er fundet helt op til 68 personer begravet i et hus. En tilsvarende praksis er også set i det 20. århundrede på den [[Polynesien|polynesiske]] ø [[Tikopia]].<ref name="BalterM1998Why"/>
 
[[Fil:Museum of Anatolian Civilizations002.jpg|thumb|right|Rekonstruktion af et såkaldt ''hellig-hus'' ("shrine") i ''Museum for Anatolske Civilisationer''.]]
Cirka en tredjedel af husene synes at have været mere dekoreret end resten med blandt andet skulpturer af tyrehoveder. Disse rum blev af James Mellaart fortolket som ''shrines'' — helligdomme/hellig-huse. Mellaarts hold nåede kun at udgrave et lille område i den sydvestlige del af højen, og på grund af de mange hellig-huse, der blev fundet i det område, mente Mellaart, at det var tale om et præstekvarter. Ian Hodders hold har gravet flere forskellige steder på den store høj og har også fundet hellig-huse andre steder. Der er derfor nok ikke tale om, at det sydvestlige hjørne er et specielt præstekvarter. En anden revision af Mellaarts fortolkning bygger på selve opdelingen af hellig-huse og "almindelige" huse. Nye analyseanalyser tyder på, at der ikke har været en skarp skillelinje mellem de to former. Ydermere har mikromorfologiske analyser antydet, at der har foregået huslige aktiviteter i nogle af de såkaldte hellig-huse.<ref name="BalterM2005Goddess"/> Så helt hellige har de nok ikke været.
 
=== Kulturgenstande og udsmykning ===
Linje 75:
Nogle af Çatalhöyük's vægmalerier viser [[geometri]]ske mønstre, mens andre er figurative scener, der blandt andet forestiller store [[urokse]]r omkranset af små mænd, der [[jagt|jager]], tirrer eller lokker uroksen.<ref>[http://figurines.stanford.edu/index.php?title=Image:REDBULL2.JPG Red bull], figurines.stanford.edu.</ref> Lignende scener findes også med store [[hjort]]e.
 
Et vægmaleri fra étet af de såkaldte ''hellig-huse'' viser nederst en række former, der kunne fortolkestolkes som huse. I midten af billedet findes en aftegning, der er fortolkettolket som [[vulkan]]en ''[[Hasan Dağı]]'', der kan ses fra Çatalhöyük. Er fortolkningerne af dette vægmaleri rigtige, er der tale om verdens første kendte [[kort (geografi)|kort]], der viser Çatalhöyük's "byplan" sammen med en vulkan. Det er ikke let at tyde det stiliserede maleri, men nogle arkæologer mener ligefrem at kunne se, at "vulkan"-figuren viser en vulkan i udbrud.<ref>Aisling Irwin, [http://www.telegraph.co.uk/htmlContent.jhtml?html=/archive/1997/07/28/wtur28.html "Turkish wall painting 'is first news story'"], ''[[Telegraph.co.uk]]'', 28. juli 1997.</ref> (Et foto af vægmaleriet sammen med Mellaaerts rekonstruktion er vist i en af Ian Hodders artikler.<ref name="HodderI2006This"/>)
 
Et andet vægmaleri viser en mand, der løber (eller danser?), mens han holder en bøjet genstand — måske en [[bue (våben)|bue]]. En prikket form skal måske forestille et [[lændeklæde]] af leopardskind.<ref>[http://figurines.stanford.edu/index.php?title=Image:DANCER.jpg "Dancer"], Figurines Project.</ref>
Linje 81:
 
[[Fil:Ankara Muzeum B20-08.jpg|thumb|right|Museumsudstilling af tyrehoveder fra Çatalhöyük.]]
Der findes også relieffer af kattelignende dyr, der sandsynligvis skal forestille [[leopard]]er. De forekommer ofte i par. Specielle skulpturer viser tyrehoveder fastgjort enten på væggen eller på platforme i husene. Nogle af disse tyrehoveder har ligefrem siddet på række.
 
Blandt de berømte fund er en 16,5 centimeter høj [[statuette]] af brændt [[ler]], der forestiller en siddende, fed kvinde med armene hvilende på to katteagtige dyr. Hun er lige så korpulent, som det kendes fra den mange tusinde år ældre ''[[Venus fra Willendorf]]''-statuette. De to katteagtige dyr har nogle arkæologer fortolkettolket som [[løve]]r,<ref name="EdensC1997Catal"/> mens andre har fortolket dem som leoparder.<ref name="HodderI2004Women"/>
Nogle mener, at statuetten forestiller en kvinde, der er ved at [[fødsel|føde]].<ref name="EdensC1997Catal"/> Statuetten med den siddende kvinde er den mest komplekse blandt de mange statuetter, der er fundet. Blandt de mere simple statuetter er en kvindefigur med "hul" i ryggen, der er udfyldt med, hvad der måske skal forestille et korn.<ref>Foto af statuetten [http://figurines.stanford.edu/index.php?title=Image:100_0026.JPG Ç.H 2002 5512 X.1], Figurines Project.</ref>
 
[[Fil:Museum of Anatolian Civilizations012.jpg|thumb|right|Krukker fra Çatalhöyük udstillet på ''[[Museum for Anatolske Civilisationer]]''.]]
Bosættelsen i Çatalhöyük viser overgangen mellem den yngre stenalders keramikløse periode og den keramiske periode, og derfor finder arkæologerne ingen krukker i de ældste lag, mens der dukker først krukker op i de yngre lag fra omkring 7050 f.Kr. til 6800 f.Kr. Fra begyndelsen har de nok blot været brugt til opbevaring, og først senere (omkring 6.500 f.Kr. til 6.400 f.Kr.) til madlavning. De yngste lag har krukker, der er dekorerede med simpel geometriske mønstre, og på krukkerne fra den endnu yngre vesthøj, ''Küçük Höyük'', ses mere komplicerede geometriske mønstre.
 
[[Fil:Museum of Anatolian Civilizations010 kopie.jpg|thumb|right|Et stykke blankpoleret obsidian fra Çatalhöyük, der er fortolket som et [[spejl]].]]
Der er fundet en hel del genstande af [[obsidian]]. Nogle af disse stykker vulkansk [[glas]] er pudset så fladt og glat, at arkæologerne mener, at de har været brugt som simple [[spejl]]e, hvilket gør Çatalhöyük til verdens første "spejlfabrikant".<ref>J. M. Enoch, [http://dx.doi.org/10.1080/09500340600855106 "Archeological optics: the very first known mirrors and lenses"], ''Journal of Modern Optics'', '''54'''(9):1221–1239, juni 2007.</ref> Andre obsidianstykker er forarbejdet til [[kniv]]e, [[pil (våben)|pile]]- og [[spyd]]spidser.
 
Også [[flint]] er brugt: Der er fundet to flinteknive med skæfte af udskåret [[Ben (materiale)|ben]]. Desuden er der i Çatalhöyük fundet de første [[tekstil]]er, træskåle,<ref>Global Heritage Fund, [http://www.globalheritagefund.org/where/nomination_catalhoyuk.html Çatalhöyük,Turkey].</ref> uægte perler lavet af sten, ben og ler, samt kurve og nogle mytiske lerkugler, der kun er fundet i de ældste lag, og som måske har været brugt i madlavningen.<ref>Sonya Atalay,
[http://www.catalhoyuk.com/blog/2006/06/back-to-clay-balls.html "Back to clay balls"], ''Excavation Blog from Çatalhöyük'', 26. juni 2006.</ref>
 
== Landbrug, jagt og fiskeri ==
Ved Çatalhöyük er der fundet en mængde spor efter planter, og nogle arkæologer er af den overbevisning at [[Domesticering|domesticerede]] planter har udgjort den dominerede del af planteføden. Den vigtigste plante har været [[emmer]] (en primitiv [[hvede]]), men der er mange andre: [[enkorn]], [[hvede]], [[ært]]er, og vild såvel som domesticeret [[vikke]]. Der er også fundet et lager af [[Linse-slægten|linser]]. Desuden er der i Çatalhöyük fundet frugter af vilde planter såsomsom [[mandel]], [[agern]] og [[pistacie]]. Nogle arkæobotanikere mener, at folkene i Çatalhöyük har benyttet kornmarker, der lå så langt som ti kilometer væk .<ref name="HodderI2006Catalhoyuk"/>
 
De [[dyr]], som der er fundet flest rester af, er [[får]], [[kvæg]], [[ged]]er, [[Hestefamilien|heste]] og [[hund]]e. Fårene og gederne har for det meste været tamdyr, mens kvæget har været vildt. Heller ikke hestene har været tamme, men er blevet jagtet ligesom [[hjorte]] og [[Vildsvin|svin]].
Linje 108:
Nogle er gået så vidt som til at mene, at obsidianhandel var den vigtigste indtægtskilde for byen.<ref>Fernand Braudel, ''The Mediterrannean in the Ancient World'', Allen Lane, 2001</ref> Kappadokiens obsidian er dog siden fundet ved [[Eufrat]] og det sydlige [[Levanten]] på steder, der dateres endnu tidligere end Çatalhöyük, så disse østligere steder kan altså ikke have været afhængige af Çatalhöyük. Ud fra fysiske eksperimenter (med teknikken ''energy dispersive X-ray fluorescence'') er det lykkedes at spore Çatalhöyük's obsidian tilbage til to lokaliteter i det sydlige Kappadokien, ''Göllü Dağ'' og ''Nenzi Dağ'', 190 kilometer nordøst for Çatalhöyük.<ref name="CarterT2007Sourcing" />
 
De bjælker af [[fyrretræ]] og [[enebær]], folkeneder frai Çatalhöyük har været brugt til deres huse, er også kommet langvejs fra — måske fra [[Taurusbjergene]]. Flint er kommet fra [[Syrien]]. Ydermere stammer noget af det vildt, der er bragt til Çatalhöyük, fra skovfyldte bjergegne,<ref name="WatkinsT2005From"/> Endelig stammer strandskaller fra [[Middelhavet]] og kurve fra det [[Røde Hav]]. Hvad enten obsidian har været en eksportvare for Çatalhöyük eller ej, så viser de mange importerede genstande, at der på Çatalhöyük'sÇatalhöyüks tid har været vareudveksling — måske [[handel]] — over store afstande.
 
== Det sociale liv i Çatalhöyük ==
[[Fil:Museum of Anatolian Civilizations008.jpg|thumb|right|Stempelsegl på ''Museet for Anatolske Civilisationer'' i [[Ankara]]. Har disse [[segl (mærke)|segl]] været brugt til at markere ejerskab?]]
Der er ikke nogen særlig stor forskel på størrelsen af husene, hvilket kunne tyde på at samfundet har haft en udtalt grad af [[lighed]].
Desuden er der endnu ikke fundet huse, der viser nogen særlig grad af specialisering, for eksempel værkstedskvarterer med stenhuggeri, pottemageri eller snedkeri.<ref name="CarstensA2006Catalhoyuk">[[Anne Marie Carstens]], "Çatalhöyük", ''[[SFINX]]'', nr. 2, 2006.</ref>
Heller ikke offentlige pladser, administrative bygninger eller huse for en elite er identificeret.<ref name="HodderI2006This"/>
Linje 118:
Manglen på specialisering har ført til, at nogle har argumenteret for at Çatalhöyük faktisk slet ikke bør omtales som en "[[by]]", men snarere som en forvokset [[landsby]].<ref name="BalterM1998Why"/>
 
Tidligere har arkæologer ment, at Çatalhöyük var et [[matriarkat|matriarkalsk]] samfund. Ved de nye udgravninger har man undersøgt, om der skulle være nogen speciel forskel i livsstilen mellem kønnene i Çatalhöyük, og deman har ikke kunnet identificerese nogen særlig forskel. Indretningen af husene har ført til, at der indenfor var masser af sod fra ovn og ildsted, der kunne gå i lungerne. Soden kan senere spores på de begravedes [[ribben]], og analyser af kvinders og mænds sodindhold kan ikke vise nogen forskel, som kan begrunde, at kvinder har brugt mere tid indendøre end mænd. Isotop-analyse af knoglerne har heller ikke kunnet sandsynliggøre en forskel på mænds og kvinders kostsammensætning. Ydermere viser placeringen af de dødes grave ingen speciel forskel mellem kønnene.
 
I de kunstneriske genstande er der dog forskelle: For på de skildringer, hvor det er muligt at se kønnet, viser vægmalerierne hovedsageligt mænd, mens statuetterne viser kvinder. Ian Hodder mener dog, at de arkæologiske rester ikke vidner om hverken et [[patriarkat]] eller et matriarkat.<ref name="HodderI2004Women"/>
 
I Çatalhöyük'sÇatalhöyüks yngste lag er fundet nogle såkaldte "stempelsegl". Det er ikke hel klart, hvad de har været brugt til, men det kunne være til at afmærke ejerskabet af en genstand, og det er i så fald en antydning af, at idéenideen om [[ejendomsret]] har vundet et vist indpas.<ref name="HodderI2006Catalhoyuk"/>
Selv om husene står tæt op mod hinanden, har de ingen fælles vægge. Hver enkel husstand har således været ret uafhængig af naboerne, og hvordan de valgte at byggebyggede.
 
Der er ikke fundet spor efter [[krig]]e eller [[vold]] i Çatalhöyük. Måske har det været et fredsfyldt samfund, eller også har byplanen simpelthen udgjort en uindtagelig fæstning: Når stigerne ved den yderste række af huse var trukket op, var der ingen umiddelbar indgang til byen.
 
De mange skulpturer af tyrehoveder og de mange statuetter af korpulente — frodige og stærke — kvinder har givet nogen arkæologer anledning til, at mene, at det [[religion|religiøse]] liv har været centreret om en [[tyr (religion)|tyrekult]] og en kult om "[[modergudinde|Den store Moder]]".<ref name="CarstensA2006Catalhoyuk"/> Et af de fundne kranier har været dekoreret, som det kendes fra andre steder ved Middelhavet, blandt andet [[Jeriko]] og ''Çayönü'' i Tyrkiet. Dette kunne tyde på en [[kraniekult]].
 
Ud fra de mange grave med børn må [[børnedødelighed]]en have været stor. Knoglerne hos mange børn viser tegn på [[anæmi]], der sandsynligvis skyldes [[fejlernæring]].<ref name="BalterM1999Long">[[Michael Balter]], [http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/286/5441/890 "A Long Season Puts Çatalhöyük in Context"], ''[[Science]]'', '''286'''(5441):890–891, 29. oktober 1999.</ref>
Linje 148:
På grund af sin størrelse, arkitektur, vægmalerier og relieffer er Çatalhöyük ofte beskrevet som en "arkæologisk supernova".<ref name="JensenP1996Menneskets"/> På et tidspunkt mente nogle, at der var tale om verdens ældste by, den tidligste landbrugsbosættelse og den største bosættelse på sin tid. [[Jeriko]] er dog nu anset som den ældste by, og i ''[[Tell Abu Hureyra]]'' i det nuværende nordlige [[Syrien]] er der fundet de ældste spor af begyndende landbrug.<ref name="JensenP1996Menneskets"/> I det centrale [[Anatolien]] er Çatalhöyük heller ikke det ældste sted med landbrug, da der i [[Aşıklı Höyük]] er fundet dyrkede planter fra [[9. årtusinde f.Kr.|8400 f.Kr.]]<ref name="HodderI2006Catalhoyuk"/>, men Mellaarts udgravninger fik fravristet ''[[den frugtbare halvmåne]]'' ([[Levanten]] og [[Mesopotamien]]) æren for alene at have skabt [[den neolitiske revolution]]. Før havde man ikke troet, at Anatolien kunne have været grobund for udviklingen af landbrugssamfund.
 
De fleste er af den overbevisning, at landbruget kom til [[Europa]] via Anatolien. Nogle (såsomsom arkæologen [[Colin Renfrew]]) går videre og mener, at det [[indoeuropæisk]]e [[sprog]] er udbredt sammen med landbruget, og at indoeuropæernes hjemland skal søges på den anatolske højslette — altså ved Çatalhöyük.<ref>[[Michael Balter]], "Search for the Indo-Europeans", ''[[Science]]'', '''303''':1323–1326, 27. februar 2004.</ref>
Teorien sætter altså Çatalhöyük som ophav til en befolkning, hvis sprog har udbredt sig til størstedelen af Europa og store dele af [[Asien]].
 
=== Çatalhöyük som bosættelse ===
Det er ikke klart, hvorfor folk begyndte at bosætte sig i Çatalhöyük. Den sædvanlige teori angiver, at mennesket blev fastboende i forbindelse med landbrug, men fortolkningtolkning af fundene ved bosættelsen [[Aşıklı]] peger på, at de fleste fund stammer fra dyr og planter, der ''ikke'' har været tæmmet, og at bosættelsen mest har været baseret på en jæger-samler kultur. Så spørgsmålet er, hvorfor jæger-samlere har bosat sig.<ref name="BalterM1998Why"/>
Nogle arkæologer mener, at det ikke skyldteser "materielle" grunde, men at der derimod var tale om et ''mentalt'' skifte.
 
Det er heller ikke klart, hvorfor Çatalhöyük blev forladt. Nogle arkæologers spekulationer går i retning af, at den hurtige tilbagegang af visse andre bosættelser for omkring 8000 år siden skyldtes ødelæggelse af det lokale miljømiljøet på grund af overforbrug af træ til husbygning med [[kalk]]. Men denne bygningsteknik er dog ikke brugt i Çatalhöyük'sÇatalhöyüks yngste periode.<ref name="BalterM1999Long"/>
 
=== Modergudine ===
[[Fil:Ankara Muzeum B19-36.jpg|thumb|Statuette af fed kvinde fra Çatalhöyük. Fotografi af original på ''Museum for Anatolske Civilisationer'' i [[Ankara]]. Kvindens hoved og dyrehovedet der ses til højre er rekonstrueret.]]
Çatalhöyük'sÇatalhöyüks [[statuette]]r af fede kvinder blev af James Mellaart fortolketset som en afbildning af en [[modergudinde]]: "Den store Moder". Disse modergudinder blev — sammen med andre europæiske fund — anset for tegn på, at disse tidlige stenaldersamfund ikke var [[patriarkat|patriarkalske]]. Arkæologen [[Marija Gimbutas]] førte denne teori videre,<ref name="HodderI2004Women"/> og i hendes øjne er stenaldersamfund som Çatalhöyük ("Gamle Europa") gudindecentreret, lighedsorienteret og fredsfyldte. De blev afbrudt af en invasion af et patriakalsk, krigerisk, hierarkisk orienteret folk, som Gimbutas identificerer som det indoeuropæiske [[kurgan]]folk.
 
IdéenIdeen om en modergudine i et fredfyldt kvindecentreret samfund har haftvundet en vis genklang i [[New Age]]-bevægelsen, hvor folk rejste til Çatalhöyük på [[pilgrimsfærd]]. Således bliver der organiseret "Goddess Tours", hvor [[Gaia (gudinde)|Gaia]]-grupper, [[økofeminisme|økofeminister]] og Goddess New Age-rejsende kommer til Çatalhöyük for at [[bøn|bede]] og danse i cirkler. Nogle af disse besøgende har været åbenlyst vrede over, at Ian Hodder og hans hold har sat spørgsmålstegn ved de feministiske tolkninger.<ref name="BalterM2005Goddess"/>
 
== Museum ==