Tower of London: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Tilføjede Kategori:Normannere ved hjælp af Hotcat
No edit summary
Linje 24:
 
Tower blev i [[1988]] optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste]] som "et typisk eksempel på [[Normannerne|normannisk]] militærarkitektur".<ref>{{kilde www| url = http://whc.unesco.org/en/list/488| titel = Tower of London| besøgsdato = 2010-07-22| forfatter = UNESCO World Heritage Centre| forfatterlink = UNESCO| arbejde = UNESCOs Verdensarvsliste| sprog = engelsk}}</ref>
 
== Historie ==
 
Tower blev grundlagt omkring [[1078]] af [[Vilhelm Erobreren]] efter hans sejr i [[1066]]. At bygge fæstninger var et centralt element i normannernes krigsførelse. [[Angelsakser]]ne havde mange små fæstninger af træ, men de var svage og var ikke lette at forsvare. Derimod var normannerne stærkt optaget af at sikre erobrede områder ved at bygge fæstninger, som de kunne føle sig trygge i, hvis angelsakserne skulle gøre oprør.
Line 36 ⟶ 34:
 
Under [[Henrik 3. af England|Henrik III]] ([[1216]]–[[1272]]) blev slottet for første gang et egentligt kongeligt palads, idet han lod opføre nye kongelige lejligheder mod syd mellem White Tower og [[Themsen]]. Han oprettede også en [[Zoologisk have|dyrepark]] for at have underholdning inden for murene.
Man kom ind i den indre borggård gennem den nu ødelagte ''Coldharbour Gate'' mod nordvest, og den var beskyttet af en mur, som var forstærket af Wakefield Tower mod sydvest, Lanthorn Tower mod sydøstsydiggende ogmellem det nu ødelagte Wardrobe Tower mod nordøstsig.<ref name="hammond20">Peter Hammond (1987) ''The Tower of London'': 20</ref> De godt indrettede Wakefield Tower og Lanthorn Tower var en del af dette nye palads, der havde den nu nedrevne Great Hall liggende mellem sig.<ref name=hammond20 /> Tower forblev en kongelig residens indtil [[Oliver Cromwell]] lod nogle af paladsbygningerne nedrive.
 
Efter at denne udvidelse var færdig, kom Henrik III i strid med sine [[baron]]er og følte behov for en ny kraftig udvidelse. Igen blev arealet fordoblet, denne gang til alle tre sider på land, så White Tower kom til at ligge i midten af anlægget. White Tower og den inderste borggård blev omgivet af en massiv ringmur, som blev opført fra [[1238]] og fremefter.<ref>Peter Hammond (1987) ''The Tower of London'': 24</ref> Dele af den tidligere mur indgik i den nye mur og findes stadig mellem Bloody Tower og Bell Tower.<ref>Peter Hammond (1987) ''The Tower of London'': 28-9</ref> For at udvide muren blev bymuren mod øst brudt ned trods protester fra Londons indbyggere og endda trods overnaturlige advarsler ifølge [[krønike]]skriveren [[Matthew Paris]]. Denne mur har tretten tårne:
 
* [[#Wakefield Tower|Wakefield Tower]] –Slottet det største af tårnene i bymuren.<ref name=hammond20 />fuldføres
* [[#Lanthorn Tower|Lanthorn Tower]]
* [[#Salt Tower|Salt Tower]]
* [[#Broad Arrow Tower|Broad Arrow Tower]]
* [[#Constable Tower|Constable Tower]]
* [[#Martin Tower|Martin Tower]]
* [[#Brick Tower, Flint Tower og Bowyer Tower|Brick Tower, Flint Tower og Bowyer Tower]]
* [[#Devereux Tower|Devereux Tower]]
* [[#Beauchamp Tower|Beauchamp Tower]] (udtalt 'Beecham')
* [[#Bell Tower|Bell Tower]] – det ældste tårn i muren. Bygget i 1190'erne som en del af Richard I's befæstning og senere føjet ind i Henrik III's mur.
* [[#Bloody Tower|Bloody Tower]] (eller Garden Tower)
 
=== Slottet fuldføres ===
Under [[Edvard 1. af England|Edvard I]] ([[1272]]–[[1307]]) fik Tower omtrent den størrelse, det har i dag. Mellem [[1275]] og [[1285]] brugte kongen mere end dobbelt så mange resourcer på Tower, som hans far havde brugt i hele sin lange regeringstid. Han omgav Tower med en ekstra ringmur, som helt omgav den indre mur, og skabte derved et koncentrisk, dobbelt forsvarsanlæg. Den tidligere voldgrav blev fyldt op, og der blev gravet en ny uden for den nye mur. Rummet mellem de to mure kaldes den ydre borggård. Den nye mur har fem tårne mod floden:
* Byward Tower