Havekarse: Forskelle mellem versioner

| navn = Have-KarseHavekarse

| billedtekst = Have-KarseHavekarse (''Lepidium sativum'')

'''Have-KarseHavekarse''' (''Lepidium sativum''), ofte blot kaldet '''karse''', er en énårig [[plante]], der bruges som [[krydderurt]] i vestlig [[madlavning]]. Andre steder i verden betragtes den som et plagsomt og [[Invasiv art|invasivt]] [[ukrudt]].

''Have-KarseHavekarse'' er en énårig, [[urteagtig plante]] med en stift opret vækst. [[Stængel (plantedel)|Stænglen]] er rund i tværsnit, hårløs og dækket af en tynd, blålig dug. Øverst forgrener stænglen sig med nogle få sideskud. De små [[blomst]]er er samlet i endestillede, aksagtige stande. De enkelte blomster er 4-tallige og regelmæssige med hvide eller rosa [[kronblad]]e. [[Frugt]]erne er ægformet sammentrykte [[skulpe]]r med få [[Frø (plantedel)|frø]].

I Tehsil Shakargarh District Narowal i Pakistan vokser arten som markukrudt sammen med bl.a. [[Ager-Svinemælkagersvinemælk]], [[Almindeligalmindelig Fuglegræsfuglegræs|Almalm. Fuglegræsfuglegræs]], [[Almindeligalmindelig Svinemælksvinemælk|Almalm. Svinemælksvinemælk]], [[Almindeligalmindelig Ærteblomstærteblomst|Ærteblomstalm. ærteblomst]], ''Asphodelus tenuifolius'' (en art af [[Affodilaffodil]]), [[Bladløsbladløs Fladbælgfladbælg]], [[Burre-Snerreburresnerre]], ''Fumaria indica'' (en art af [[Jordrøgjordrøg]]), [[Giftiggiftig Rajgræsrajgræs]], [[Hestebønnehestebønne]], [[Indiskindisk Stenkløverstenkløver]], [[Lidenliden Ravnefodravnefod]], ''Orobanche aegyptiaca'' (en art af [[Gyvelkvælergyvelkvæler]]) og [[Rødrød Arvearve]]<ref>[http://www.readbag.com/upesh-pk-academics-departments-botany-journalbotany2008-3-aina-sardar Zaheer-ud-Din Khan og Andleeb Anwar Sardar: ''A Checklist of the Vascular Plants of Tehsil Shakargarh District Narowal, Pakistan''] {{en sprog}}</ref>.

Alle dele af planten indeholder foruden de smagsgivende stoffer, [[Thiocyanatthiocyanat|ethylisothiocyanat]], benzylisothiocyanat<ref>[http://www.sciencedirect.com/science?_ob=ArticleURL&_udi=B6TH7-4X6C0W0-3&_user=10&_coverDate=08%2F31%2F2009&_rdoc=1&_fmt=high&_orig=gateway&_origin=gateway&_sort=d&_docanchor=&view=c&_searchStrId=1730189508&_rerunOrigin=google&_acct=C000050221&_version=1&_urlVersion=0&_userid=10&md5=8a68922e69fd78ae03ab9807f9480257&searchtype=a David J. Williams, Christa Critchley, Sharon Pun, Mridusmita Chaliha og Timothy J. O’Hare: ''Differing mechanisms of simple nitrile formation on glucosinolate degradation in Lepidium sativum and Nasturtium officinale seeds''], hvor det bl.a. fremgår: ”Glucosinolater er svovlholdige glykosider, der findes i planter af Korsblomst-familien, og som planten kan hydrolysere ved hjælp af enzymet myrosinase eller helt uden enzymer til først og fremmest isothiocyanater eller enkle [[nitril]]er. Fra et helsesynspunkt er isothiocyanaterne ganske vigtige, da de er væsentlige for aktiveringen af kræftbekæmpende enzymer. To af de kraftigste aktivatorer er benzylisothiocyanat (BITC), som findes i Have-Karsehavekarse (''Lepidium sativum'')....” {{en sprog}}</ref> og phenylacetonitril (benzylcyanid), også betydelige mængder af [[folsyre]], [[C-vitamincvitamin]], [[jern]] og [[kalcium]].