De '''Slaviske folkeslag''' er en fælles betegnelse for de [[folkeslag]]e, der taler [[slaviske sprog]]. Sammen med de [[germanerne]], [[italiske sprog|italerne]], [[kelterne]] og [[grækerne]] udgør slaverne en af hovedgrupperne blandt de indo-europæiske[[Indoeuropæiske sprog|indoeuropæiske folkeslag]] i [[Europa]].
Der er ikke helt klarhed over slavernes oprindelse, idet slaverne først udvikler et eget skriftsprog i det [[9. århundrede800-tallet]]. [[Jordanes]] nævner i ''[[Getica]]'' tre stammer med samme ophav: [[Vender|venderne]], [[Anter|anterne]] og slaverne. Venderne skulle have bosat sig ved [[Wisła]], slaverne mellem Wisła og [[Donau]] og anterne mellem [[Dnestr]] og [[Don]]. Også [[Plinius den Ældre]], [[Tacitus]] og [[Ptolemæus]] nævner i det [[1. århundrede]] et folk, som er bosat øst for Wisła, og som adskiller sig fra de [[germaner|germanske]] [[vandaler]], der ligeledes var bosat i området.
Navnet "slaverne" (Sklavenoi) optræder første gang i [[ØstromerskeByzantinske KejserdømmeRige|byzantiske]] kilder i det [[6. århundrede500-tallet]]. Under kejser [[Justinian 1.]] (527-565) dukker slaver og anter op hos byzantiske skribenter. De beretter om talrige slavere og antere, somder har bosat sig i det østromerskeByzantinske rigeRige kommende fra [[Karpaterne]], nedre Donau og fra [[Sortehavet]]. [[Prokopios]] skrev, at anterne og slaverne lignede hinanden med samme skikke og samme sprog.
I det [[19. århundrede1800-tallet|19.18]] og [[20. århundrede1900-tallet]] har flere ud fra en [[nationalisme|nationalistisk]] tankegang forsøgt at udpege en oprindelig hjemstavn for det slaviske folk. De østromerske kilder nævner det slaviske folk som en historisk gruppe, men det er ikke klart, hvorvidt denne gruppe er bredt sammensat af flere tidligere befolkningsgrupper, eller reelt er ét folkeslag med samme udgangspunkt.
