|
En '''allel''' er en bestemt udgave af et [[gen]], som findes på et bestemt sted i et [[kromosom]]. Når allelerne fra begge forældre sidder på samme sted på hvert af de to [[homolog]]e kromosomer, danner de tilsammen [[genotype]]n for individet.
Har et individ to kopier afgange samme allel, så er individetdet homozygot med hensyn til denne allel. Har individet kopier af to forskellige alleler, så er individetdet heterozygot.
== Dominans og Recessivitet ==
Alleler kan være [[dominans (genetik)|dominante]] eller [[recessivitet (genetik)|vigende]]/[[recessive]]. Et heterozygot individ har den samme [[fænotype]] som homozygoten af den dominante allel. Den vigende allels fænotype kommer kun til udtryk, hvis individet bærerhar to kopiergange af den vigende allel. Recessive alleler har skjult nedarvning. Hvis begge forældre er heterozygote, så vil de begge have den dominante fænotype, men deres afkom kan godt være homozygote for den recessive allel, og de vil derfor udvise den recessive fænotype. Mange sygdomsalleler er recessive. Et individ, som er heterozygote, så det (skjult) har den recessive sygdomsallel, kaldes en bærer for sygdommen.
=== Eksempel: Øjenfarve ===
For eksempel i mennesker findes der forer genet for øjenfarve[[øje]]nfarve en vigende allel <math>b</math>, der giver blå øjne, når den er homozygot, og en dominant allel <math>B</math>, der giver brune øjne. Der er tre mulige genotyper med hensyn til dette gen: Den homozygote genotype <math>BB</math> giver brune øjne, den heterozygote genotype <math>Bb</math> giver brune øjne, da <math>B</math> dominerer i forhold til <math>b</math>, og <math>bb</math> giver blå øjne.
Denne forklaring af nedarvning af øjenfarve er forenklet. I virkeligheden er øjenfarvenØjenfarven ikke entydigt bestemt af et enkelt gen.
== Kodominante Alleler ==
| 