Forskel mellem versioner af "Slaget på Lyrskov Hede"

735 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
ingen ændringskommentar
[[Fil:EgernborgKongsborg.png|thumb|Lyrskovs beliggenhed nord for Slesvig by.]]
'''Slaget på Lyrskov Hede''' stod [[28. september]] [[1043]] mellem en hær af [[Danmark|danskere]] og nordmænd under kong [[Magnus den Gode]] på den ene side og en stor [[Vender|vendisk]] plyndringshærhær på den anden.
 
I Danmark er der rejst et [[mindesmærke]] over slaget, udført af billedhuggeren og maleren [[Niels Skovgaard]]. Den står i [[Skibelund Krat]] lige syd for [[Vejen]]. <ref>http://www.kroenike.dk/thor_lange.html</ref>
 
== Slaget ==
I 1043 trængte en stor, vendisk hær op sydfra i [[Sønderjylland]]. Størrelsen er ukendt men kilder siger, uden tvivl overdrevent, at der var 60 vendere for hver danskere, altså en meget stor hær. [[Palle Lauring]] har argumenteret for at der i virkeligheden var tale om en folkevandring af vendere der ville slå sig ned i Jylland.<ref name=Lauring>Palle Lauring. 2016 (1979) Danmarks konger. Lindhardt og Ringhof</ref> Ifølge krønikerne var Kong Magnus var selv på vej hjem fra Vendland hvor han havde ødelagt Vikingefortet Jomsborg, muligvis for at stække de danske konkurrenter til tronen, og de plyndrede desuden den vendiske by Jumne. Kort forinden havde danskere dræbt den vendiske fyrst [[Ratibor]] og hans sønner. Så konflikten mellem vendere og vikinger havde stået på længe. Igen ankommen i Slesvig fik Magnus nys om en stor Vendisk hær på vej op i Jylland.<ref name=Lauring/>
I 1043 trængte en stor, vendisk hær op sydfra i [[Sønderjylland]], hvor de hærgede og plyndrede. De fik samlet sig et stort og rigt bytte og vendte derefter hjemad. På Lyrskov Hede, 5-6 km nordvest for den daværende [[Hedeby]] hvor [[Slesvig by]] ligger i dag, ventede en [[Danmark|dansk]]-[[Norge|norsk]] hær under ledelse af Kong Magnus på dem, parat til kamp. Slaget på Lyrskov Hede blev kort, og omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet.
 
Efter hvad ''[[Heimskringla]]'' beretter omkring [[1230]], fik Magnus kampmod, da han natten inden slaget så sin far, kong [[Olav den Hellige]], i [[drøm]]me, og hørte ham sige: "''Jeg skal følge dig i dette slag.''" Ved daggry hørte mændene klokkeringning; og de af kong Magnus' mænd, som havde været i [[Trondheim|Nidaros]], mente at genkende [[kirkeklokke]]n Glad, som Olav den Hellige havde skænket til Klemenskirken i Nidaros <ref>"Det tog da til at lysne af dagen; da hørte alt folket oppe i luften klokkelyd, og kong Magnus’s mænd, de som havde været i Nidaros, kjendte, at dét var, som om det ringtes med Glad; den klokke havde kong Olav givet til Klemenskirken i Kaupangen," hentet fra: http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 27</ref> (og hvor han på denne tid lå gravlagt).
 
I 1043 trængte en stor, vendisk hær op sydfra i [[Sønderjylland]], hvor de hærgede og plyndrede. De fik samlet sig et stort og rigt bytte og vendte derefter hjemad. På Lyrskov Hede, 5-6 km nordvest for den daværende [[Hedeby]] hvor [[Slesvig by]] ligger i dag, ventede enden [[Danmark|dansk]]-[[Norge|norsk]] hær under ledelse af Kong Magnus på dem, parat til kamp. Slaget på Lyrskov Hede blev kort, og omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet.
 
[[Fil:Magnus den godes saga - Lyrskoghede - H. Egedius.jpg|thumb|300px|Magnus den Godes hær jager venderne på flugt.]]
2.985

redigeringer