Forskel mellem versioner af "Slaget på Lyrskov Hede"

 
== Slaget ==
I 1043 trængte en stor, vendisk hær op sydfra i [[Sønderjylland]]. Størrelsen er ukendt men kilder siger, uden tvivl overdrevent, at der var 60 vendere for hver danskere, altså en meget stor hær. [[Palle Lauring]] har argumenteret for at der i virkeligheden var tale om en folkevandring af vendere der ville slå sig ned i Jylland.<ref name=Lauring>Palle Lauring. 2016 (1979) Danmarks konger. Lindhardt og Ringhof</ref> Ifølge krønikerne var Kong Magnus var selv på vej hjem fra Vendland hvor han havde ødelagt Vikingefortet [[Jomsborg]], muligvis for at stække de danske konkurrenter til tronen, og de plyndrede desuden den vendiske by [[WollinWolin|Jumne]] (det nutidige WollinWolin). Kort forinden havde danskere dræbt den vendiske fyrst [[Ratibor]] og hans sønner. Så konflikten mellem vendere og vikinger havde stået på længe. Igen ankommen i Slesvig fik Magnus nys om en stor Vendisk hær på vej op i Jylland.<ref name=Lauring/>
 
Efter hvad ''[[Heimskringla]]'' beretter omkring [[1230]], fik Magnus kampmod, da han natten inden slaget så sin far, kong [[Olav den Hellige]], i [[drøm]]me, og hørte ham sige: "''Jeg skal følge dig i dette slag.''" Ved daggry hørte mændene klokkeringning; og de af kong Magnus' mænd, som havde været i [[Trondheim|Nidaros]], mente at genkende [[kirkeklokke]]n Glad, som Olav den Hellige havde skænket til Klemenskirken i Nidaros <ref>"Det tog da til at lysne af dagen; da hørte alt folket oppe i luften klokkelyd, og kong Magnus’s mænd, de som havde været i Nidaros, kjendte, at dét var, som om det ringtes med Glad; den klokke havde kong Olav givet til Klemenskirken i Kaupangen," hentet fra: http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 27</ref> (og hvor han på denne tid lå gravlagt).
2.985

redigeringer