Spedalskhed: Forskelle mellem versioner

Spedalskhed er omtalt i den indiske [[Vedaerne|veda]]-digtning, samlet ca.&nbsp;3500&nbsp;[[år]]&nbsp;f.Kr. Indiske læger forklarede sygdommen med, at [[parasit]]ter invaderede patienter med svækket modstandskraft fra et slet kosthold eller en usund livsførsel, således at spedalskhed efter deres mening kunne udløses af kolde badbade på varme dage, fysiske anstrengelser som [[sex]], eller af at holde brækninger tilbage. Inderne forklarede også sygdommen som [[gud (højere væsen)|gud]]ernes straf for grove [[forbrydelse]]r, mens grækerne tænkte sig patienten som et spejlbillede af sin sygdom. [[Adjektiv]]et ''[[Herkules|herculisk]]'' beskrev en lidelse, der helt ødelagde sine ofre. ''Leontiasis'' vistehenviste til knuderne i panden, der fik patienten til at minde om en [[løve]]. ''Saturiasis'' vistehenviste til idéen om, at spedalske har en hæmningsløs kønsdrift, så de både af udseende og adfærd ligner [[satyr]]er. "''Bagefter lægger der sig skum på læberne, ligesom hos [[ged]]er,''" påstod lægen Areteus af [[Kappadokien]]. Både inderne og senere grækerne advarede mod at spise fisk. De tænkte sig, at [[tran]] og fiskefedt blandede sig i [[blod]]et hos den spisende og ødelagde det. Tidligt i 1900-tallet diskuterede læger stadigvæk, om fiskespisning var af betydning for udvikling af spedalskhed. <ref>Bjørn Godøy: ''Ti tusen skygger'' (s. 29-30)</ref>

I [[1225]] var der op mod 19.000 leprosarier i Europa. Love blev indført for at begrænse de spedalskes bevægelsesfrihed, og de, som kunne gå rundt og tigge, skulle varsle, hvor de var, med bjælder. I middelalderen var den normale kristne opfattelse, at selv om de spedalske var forbandede af mennesker, så var de elsket af [[Gud (monoteistisk)|Gud]]. Flere ordener blev stiftet i [[det hellige land]] påi 1100-tallet; den mest forunderlige var måske [[Lazarus]]-ordenen, som fortrinsvis tog spedalske op. Først og fremmest var den en orden, som drev leprosarierne, men i tilfælde af [[krig]], drog de spedalske [[ridder]]e i kamp på lige fod med riddere fra andre ordener.<ref>[[Kurt Villads Jensen|Jensen, Kurt Villads]]: ''Korstogene'' (s. 48), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref>

Mest udbredt var sygdommen i Europa i [[1200-tallet]], i 1500- og [[1600-tallet]] mindskesmindskedes antallet af syge, og i [[1700-tallet]] havde sygdommen mindre betydning i Europa. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at de syge blev isoleret, og at de var særligt udsatudsatte for andre smitsomme sygdomme. Straks spedalskhed blev opdaget hos en person i 1200-tallet, blev en "[[Messe (gudstjeneste)|messe]]" afholdt af præsten ved den syges bolig, før [[menighed]]en fulgte vedkommende til det nye tilholdssted. Messen indeholdt formaninger som "''Jeg forbyder dig nogensinde at gå ind i en kirke, et [[kloster]], et marked, en [[mølle]], en torvplads eller en folkeforsamling...Jeg forbyder dig at vaske dine hænder eller vaske tøj eller drikke fra nogen bæk eller springvand, medmindre du anvender dit eget krus eller øse.''" <ref>[http://www.priory.com/history_of_medicine/leprosy.htm leprosy<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I [[middelalderen]] var megen [[overtro]] forbundet med en række sygdomme. Nogen mente, at [[Satan|djævelen]] havde forårsaget [[pest]]en, og at [[jøder]] og spedalske var [[djævel]]ens medhjælpere. Drab på jøder og spedalske forekom flere steder i Europa. Betegnelsen spedalsk inkluderede sandsynligvis en række ikke-smitsomme hudsygdomme som [[eksem]] og [[psoriasis]], og andre smitsomme sygdomme som kopper og sekundær [[syfilis]]. Det er vigtigt at vide i forhold til historiske tekster og omtale, da det, der i dag er spedalskhed, er en infektion med ''mycobacterium leprae'', ikke nødvendigvis var den samme som den bibelske spedalskhed.

I dag har [[WHO]], programmer til bekæmpelse af spedalskhed, og gratis uddeling af medicin i de endemiske områder.

i [[1990'erne]] var forekomsten af spedalske som til enhver tid er i aktiv behandling på verdensbasis reduceret fra 10–12&nbsp;[[million]]er registrerede til 600&nbsp;.000&nbsp;i&nbsp;[[2000]], og yderligere reduceret til 460&nbsp;.000&nbsp;ifølge de sidste tal fra [[WHO]]. Dette skyldes en mere effektiv kombinationsterapi og kortere terapivarighed.

Spedalskhed er vidt forekommende i tropiske og varmt tempererede lande, og 1,3&nbsp;[[milliard]]er mennesker lever i regioner med aktiv overførelse af ''mycobacterium leprae''. I [[2000]] var der 15&nbsp;lande, som kunne kaldes [[endemisk art|endemiske]], dvs. med en forekomst på over 1/10&nbsp;.000. [[Indien]] har 64 % af alle registrerede tilfælde. Under Indien ligger: [[Brasilien]], [[Burma]], [[Madagaskar]], [[Nepal]] og [[Mosambique]]. De nævnte lande udgør 83 % af registrerede tilfælde. Uddeling af gratis [[Lægemiddel|medicin]] og aktiv smitteværnpolitik blandt andet i Brasilien er imed gang med,til at ændre dette billede.

Smitte sker sandsynligvis ved langvarig tæt hudkontakt, med steder, hvor huden er beskadiget, eller med dråber fra smittede personers næseslimhinde. Af mange fagfolk betragtes spedalskhed dog som den mindst smitsomme infektionssygdom, der findes. Bakterien er påvist hos [[bæltedyr]]<ref>[http://www.livescience.com/52792-armadillos-leprosy-bacteria-spreading-southern-us.html?cmpid=NL_LS_weekly_2015-11-14 Armadillos Carrying Leprosy Bacteria Spreading in Southern US. Livescience]</ref> og [[primater]], men smitten overføres sjældent fra dyr til mennesker.

Lepromatøs spedalskhed er, når immunforsvaret ikke har enet specifik cellulærcellulært respons mod ''mycobacterium leprae'', og dette medfører, at [[bakterie]]n formerer sig ukontrolleret i hud og [[nerve]]r. Det er en systemisk sygdom, hvor bakterierne spredes med [[blod]]et i kroppen. Bakterien, som vokser i vævene, fører gradvist til vævsskade i de involverede organer. I [[næse]]n ødelægges [[brusk]]en, så [[næse]]n kan falde sammen,. [[Strubehoved|strubenStruben]] kan falde sammen og give hæshed og vejrtrækningsproblemer. [[Betændelse]] i [[finger|fingre]] og [[tå|tæer]] sammen med traumer og betændelse i benene, fører til, at fingre og tæer svinder hen og falder af.