|
== Forbindelser mellem Frigg og Freja ==
[[Fil:Ring23.jpg|thumb|right|Fricka kører i en vogn, illustration af [[Arthur Rackham]] til [[Richard Wagner]]s [[Der Ring des Nibelungen]].]]
Et andet argument imod teorien om fælles ophav er, at de to oprindeligt har været lignende gudinder fra forskellige [[panteon]]er, der har lånt en række forskeliige attributter og funktioner fra hinanden. Det kendes fra flere [[græsk mytologi|græske]], romerske og [[egyptisk mytologi|egyptiske]] guddomme i den [[hellenismen|hellenistiske]] periodeFde. Denne hypotese forudsætter imidlertid, at opdelingen mellem asernes og vanernes slægter i den nordiske mytologi er resultatet af en sammensmeltning mellem to forskellige mytologier i forhistorisk tid. Det er der dog langt fra enighed om indenfor forskningen.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2009}} ▼Frigg er den mest prominente af [[asynje]]rne, mens Freja er det blandt [[vaner (nordisk mytologi)|vanerne]]. De tilhører således to forskellige gudeslægter. Alligevel er der mange paralleller mellem dem, hvilket af flere er blevet tolket som en indikation på, at de tidligere har været den samme guddom{{kilde mangler|dato=marts 2015}}. Nogle af parallellerne er; at de begge ejer en [[falkeham]]; at mens Frigg er gift med Odin, så er Freja gift med [[Od|Óðr]], der kan være et aspekt af Odin; at de begge ejer en særlig halskæde; at Frigg er barn af en [[Fjørgyn|personikation af jorden]], mens Freja som frugtbarhedsgudinde er særligt knyttet til jorden; at de begge blev påkaldt i forbindelse med fødsler. Det at Friggs identitet i det bevarede kildemateriale forbliver dunkel ved siden af Frejas langt større rolle har for nogle forstærket mistankerne om deres fælles ophav. Det samme har det forhold, at selv om Frigg blev opfattet som ægteskabets beskytter, er hendes rolle ikke ukompliceret, fx lever hun ikke sammen med sin ægtemand, men har sin egen bolig, ligesom hun tillægges flere udenomsægteskabelige forhold.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2009}}
Indenfor [[religionsvidenskab]]en har der længe været en debat om det, hvor der både har været fremført argumenter for og imod idéen, uden at man har kunnet opnå en generel enighed.<ref>[[H. R. Ellis Davidson|Davidson, Hilda Ellis]]. (1998). ''[http://books.google.com/books?id=9IAyyYi0OC4C&printsec=frontcover&dq=Roles+of+the+Northern+Goddess#v=onepage&q=&f=false Roles of the Northern Goddess],'' page 10. London: Routlege. ''Also:'' [[Stephan Grundy|Grundy, Stephen]], Freyja and Frigg, pages 56-67; Nasstrom, Brit-Mari. Freyja, a goddess with many names, pages 68-77. Billington, Sandra & [[Miranda Green|Green, Miranda]] (Eds.) (1996) ''[http://books.google.com/books?id=IoW9yhkrFJoC&printsec=frontcover&dq=The+Concept+of+the+Goddess&lr=#v=onepage&q=&f=false The Concept of the Goddess].'' London: Routlege.</ref> Nogle af argumenterne bygger på sproghistoriske forhold, andre på den kendsgerning, at Freja udelukkende kendes fra det det [[nordgermansk]]e og ikke fra det [[sydgermansk]]e område; det kunne tyde på, at [[frugtbarhedsgud]]inden i nogle områder var blevet splittet ud på to figurer.<ref>Welsh, Lynda. (2001). ''Goddess of the North,'' s. 75. York Beach: Weiser Books.</ref> Andre har fremført det argument, at Frigg og Freja sammen med en tredje gudinde engang har udgjort en Gudetriade, hvor de enkelte gudinder hver især er blevet indentificeret med tre forskellige livsaldre i en kvindes liv (den tredje kan fx have været [[Hnoss]] eller [[Idun]]).<ref>Welsh, Lynda. (2001). ''Goddess of the North'', pages 107-126. York Beach: Weiser Books</ref> Dette synspunkt er dog ikke alment accepteret, da hverken Friggs eller Frejas funktionsområder passer med det, der kendes fra andre indoeuropæiske triader af gudinder; fx [[romersk mytologi|romerske]] og [[keltisk mytologi|keltiske]].{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2009}}
▲Et andet argument imod teorien om fælles ophav er, at de to oprindeligt har været lignende gudinder fra forskellige [[panteon]]er, der har lånt en række forskeliige attributter og funktioner fra hinanden. Det kendes fra flere [[græsk mytologi|græske]], romerske og [[egyptisk mytologi|egyptiske]] guddomme i den [[hellenismen|hellenistiske]] periode. Denne hypotese forudsætter imidlertid, at opdelingen mellem asernes og vanernes slægter i den nordiske mytologi er resultatet af en sammensmeltning mellem to forskellige mytologier i forhistorisk tid. Det er der dog langt fra enighed om indenfor forskningen.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2009}}
== Toponymer ==
|
