Det Konservative Folkeparti: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 202:
Skelsættende for monarkiet politiske rolle i Danmark blev den parlamentariske krise mellem 29. marts og 4. april 1920, for eftertiden kendt som [[Påskekrisen]]. Kong [[Christian 10.]] afsatte [[Carl Theodor Zahle]] ([[Radikale Venstre|RV]]) imod Folketingets vilje, i håb om, at dette skulle fremprovokere et nyvalg, der skulle give et flertal for at indlemme [[Flensborg]] i Kongeriget Danmark. Den politiske højrefløj, inklusiv Det Konservative Folkeparti, anerkendte ikke den tidligere afholdte [[Genforeningen i 1920#Folkeafstemningen|folkeafstemning om Slesvig]], og øjnede et håb om at den tysktalende minoritet længst mod syd ville søge tilhørighed til Danmark i en ny folkeafstemning.
 
Ved [[Folketingsvalget 26. april 1920|nyvalget]] til Folketinget i april vandt Venstre, Det Konservative Folkeparti og [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhvervspartiet]] et jordskredsvalg, hvor de fik over 60% af stemmerne (20 % til De Konservative). [[Niels Neergaard]] (V) overtog posten som statsminister med De Konservatives støtte. På trods af de konservatives magtovertagelse blev Påskekrisen alligevel et stort nederlag for kongen, og monarkiet fik herefter i praksis kun en ceremoniel rolle i dansk politik. Senere på året var der yderligere to nyvalg i juli og september, og De Konservative stabliseredestabiliserede sig på omkring 18 % af stemmerne.
 
==== Samarbejde i 1920- og 1930-erne ====
Linje 209:
[[Fil:John Christmas Moller.jpg|thumb|John Christmas Møller i tale til Danmark fra BBC i London under besættelsen]]
 
Partiet støttede Neergaard frem til [[Thorvald Stauning]]s ([[Socialdemokratiet|S]]) overtagelse i 1924. De Konservative samarbejdesamarbejdede også med Stauning, men dette forhold var klart vanskeligere end forholdet til Venstre. Eksempelvis var Socialdemokratiets ønske om at ophæve den private ejendomsret helt uacceptabel for De Konservative. Partiet støttede støttede statsminister [[Thomas Madsen-Mygdal]] (V) 1926–1929. Frem imod 2. verdenskrig arbejde partiet ihærdigt for et troværdigt forsvar af Danmarks neutralitet. Stærkt imod De Konservative vilje blev der imidlertid fortsat foretaget nedskæringer i forsvaret, og i 1929 førte partiets kritik af Venstres forsvarspolitik til at brud og en efterfølgende regeringskrise.<ref name=":4" />
 
I 1928 blev [[John Christmas Møller]] valgt til partiets første politiske leder og [[Charles Tvede]] til ny partiformand efter Emil Piper. Denne form for delt lederskab har partiet videreført til dags dato. Christmas Møller skulle komme at sætte sit præg på partiet, og var en central figur i udviklingen af De Konservative til et moderne folkeparti. En stærk social profil, som appellerede til både arbejdere og funktionærer blev gjort tydeligt.<ref name=":4" /><ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-konservative-folkeparti-1915-1945/ "Det Konservative Folkeparti 1915-1945"]. ''Danmarkshistorien.dk ''</ref> Ved siden af hvervet som politiske leder og gruppeformand, var Christmas Møller også partiformand efter Tvede i perioden 1936–1939.