Stat: Forskelle mellem versioner

Den tyske folkedel i Slesvig, Holsten og Lauenborg følte sig knyttet til det øvrige tyske folk, der dengang beboede de mange tyske stater, der fra [[1815]] var medlem af Det Tyske Forbund, som var et statsforbund. Det eksisterede frem til [[1871]] – fra [[1866]] dog som det preussisk dominerede Nordtyske Forbund. Efter den [[preussisk-østrigske krig]] i 1866 blev [[Østrig]] udelukket fra Det Tyske Forbund, og Østrigs allierede under krigen blev simpelthen annekteret af Preussen. Det drejede sig om [[Hannover (land)|Hannover]], [[Hertugdømmet Nassau|Nassau]], [[Kurhessen]] og den [[Fri rigsstad|frie rigsstad]] [[Frankfurt am Main]]. Nogle af forbundets medlemmer var helstater, der også omfattede andre folk end det tyske, og i visse tilfælde var det kun den tyske del, der var medlem af statsforbundet. F.eks. var den polske del af kongeriget Preussen og den [[Ungarn|ungarske]] del af det Østrigske Kejserrige ikke medlemmer af Det Tyske Forbund. Holsten og Lauenborg var medlemmer af forbundet, men ikke Slesvig. [[Bøhmen|Böhmen]] og [[Mähren]] havde både et tysk og en [[Tjekkiet|tjekkisk]] befolkningsdel, men disse to var både medlemmer af det østrigske kejserrige og Det Tyske Forbund.

Ud over den folkeretslige afgrænsning af statens [[funktion]]er{{hvad?}} omhandler statsteori tillige idealer for statens forskellige mulige indretninger, f.eks. betingelser for den [[demokrati]]ske statsform.