Wikipedia

Niels Ebbesen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Nyt billede af statuen i højere opløsning.
Smårettelser + omrokering
Linje 2:
'''Niels Ebbesen'''<ref>[http://www.nielsebbesensvenner.dk/Hvem%20var%20Niels%20Ebbesen.htm Jan Lund: ''Hvem var Niels Ebbesen eller Ridderen af Randers Bro?'']</ref> (født [[1308]] og død [[2. november]] [[1340]]) var en dansk lav[[adel]]smand, der blev nationalhelt, da han dræbte ''den kullede greve,'' grev [[Grev Gerhard|Gerhard 3.]] af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] i [[Randers]] [[1. april]] [[1340]].
 
Drabet fandt sted under [[Den kongeløse tid]], hvor [[Danmark]] var pantsat til tyske grever: [[Jylland]] og [[Fyn]] til Gerhard 3.., [[Sjælland]] og [[Skåne]] til [[Johan af Holsten]]. Selv om det kan diskuteres, om motivet for drabet var nationalfølelse eller ulyst til at betale skat, blev det et signal til oprør mod de tyske pantbesiddere.
 
== Liv ==
=== 1.Niels aprilEbbesens 1340æt ===
Niels Ebbesen var adelsmand af Strangesen-slægten. Slægten Strangesen – eller Strangesønnerne – kom fra Thy. I Vestervig kirke i Thy var Strangesen-slægtens familiegravsted.▼
Den tyske greve, Gerhard 3., var med 11.000 mand rykket op i Danmark for at inddrive sit tilgodehavende med magt. Ved Kolding delte han hæren og sendte en hærafdeling til Varde og en til Viborg. Selv rykkede han til Randers med 4000 mand og opslog sit hovedkvarter der. Den 1. april 1340 red Niels Ebbesen til Randers med 47 mand og skjulte sig i byen til det blev nat. De trængte ind i grevens hus og ”huggede hans hoved af over sengestokken”. For ikke at blive beskyldt for lønmord, slog de på tromme og udråbte drabet. Derefter flygtede de ned til broen over Gudenåen. Svend Trøst havde i mellemtiden forberedt broen til afkastning, og da de var vel ovre, kastede de broen i vandet og vandt et forspring. Aktionen kostede danskerne én mand.▼
 
Niels Ebbesen blev født o. 1308. Hans far var Ebbe Strangesen. Hans mor var Bege Buggesdatter, søster til [[Niels Bugge]] til [[Hald Hovedgård|Hald]].▼
 
=== Drabet på Gerhard 3., den 1. april 1340 ===
▲Den tyskeholstenske greve, Gerhard 3., var med 11.000 mand rykket op i Danmark for at inddrive sit tilgodehavende med magt. Ved Kolding delte han hæren og sendte en hærafdeling til Varde og en til Viborg. Selv rykkede han til Randers med 4000 mand og opslog sit hovedkvarter der. Den 1. april 1340 red Niels Ebbesen til Randers med 47 mand og skjulte sig i byen, til det blev nat. De trængte ind i grevens hus og ”huggede hans hoved af over sengestokken”. For ikke at blive beskyldt for lønmord, slog de på tromme og udråbte drabet. Derefter flygtede de ned til broen over [[Gudenåen]]. Svend Trøst havde i mellemtiden forberedt broen til afkastning, og da de var vel ovre, kastede de broen i vandet og vandt et forspring. Aktionen kostede danskerne én mand.
 
=== [[Slaget ved Nonnebjerget]], den 2. november 1340 ===
[[Fil:Niels Ebbesen (Agnes Slott-Møller).jpg|thumb|''[[Niels Ebbesen (maleri af Agnes Slott-Møller)|Niels Ebbesen]]'', malet af [[Agnes Slott-Møller]] i 1893-1894, [[Randers Kunstmuseum]].]]
 
Niels Ebbesen belejrede med en bonde- og rytterhær [[Skanderborg#Skanderborg slot|Skanderborg Slot]], da den holstenske besætning ikke ville overgive sig. Da 600 holstenske ryttere var på vej til undsætning, trak Niels Ebbesen sin hær op på bakken for ikke at komme i klemme mellem et udfald fra borgen og et rytterangreb sydfra. Oppe på bakken, formentlig cirka der, hvor [[Skanderborg Station|banegården]] ligger i dag, lavede den en [[vognborg]].
 
Rytterne og slottets besætning prøvede at angribe samtidigt, men rytterne red i mudder og blev forsinket til det første angreb. Det blev slået tilbage.
Line 17 ⟶ 22:
 
Fra Århus var bisp Svend på vej med 200 ryttere, men de red forkert, og da de nåede frem var kampen slut. De red tilbage til Århus.
De døde blev begravet i en massegrav ved [[Skanderup Kirke (Skanderborg)|Skanderup Kirke]]. Massegraven blev fundet i 1920'erne ved Nørregades udvidelse. Graven blev ikke undersøgt.
 
Niels Ebbesens lig blev lagt på [[hjul og stejle]]. Om natten blev det fjernet af hans venner og ført bort. Formentlig blev han begravet i [[Vestervig kirke]].
 
'''Niels Ebbesens æt'''.
▲Niels Ebbesen var adelsmand af Strangesen-slægten. Slægten Strangesen – eller Strangesønnerne – kom fra Thy. I Vestervig kirke i Thy var Strangesen-slægtens familiegravsted.
 
▲Niels Ebbesen blev født o. 1308. Hans far var Ebbe Strangesen. Hans mor var Bege Buggesdatter, søster til [[Niels Bugge]] til [[Hald Hovedgård|Hald]].
 
=== Eftermæle ===
Forfatteren [[Kaj Munk]] skrev under [[besættelsen]] ''[[Niels Ebbesen (skuespil)|skuespillet Niels Ebbesen]]'', som det blev forbudt at udgive og opføre. Niels Ebbesen-skikkelsen blev i det hele taget et symbol for den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Forfatteren [[Kåre Bluitgen]] har i sin roman ''Lykkelandet'' fra 2010 (ISBN 978-87-991704-5-6) givet sit bud på Niels Ebbesens liv ud fra samtidige kilder.
Line 47 ⟶ 48:
I folkevisens strofe 20 forklarer Niels Ebbesen greven, hvori dansk frihedstradition består:
 
:Det er så sæd i Danmark
:Har været af gamle dage:
:Når en svend ikke længer tjene vil,
:da må han orlov have.
 
Grevens svar kommer i stofe 21:
:Da svarede greve hr. Gert,
:han lyster det ikke at høre:
:”Der må ingen svend fra sin herre ride,
:den stund han lyster ham at føre.”
 
I tråd med dansk frihedstradition giver Niels Ebbesen to gange sine svende chancen for at undslå sig at deltage i aktionen i Randers, hvis de fandt den for farlig. Det tjener svendene til ære, at ingen af dem tager imod tilbuddet.
Line 64 ⟶ 65:
 
I folkevisens strofe 37 hedder det:
:I æder og drikker, i dannissvende,
:I gør eder fuld glade!
:Først denne nat forgangen er,
:da fanger vi dagen i stad.
 
strofe 38:
:Dagen kommer ikke, før solen skin,
:Så får vi tidende på ny;
:Så vil jeg på mine svende se,
:hvilken fra sin herre vil fly.
 
Men svendene afslår tappert tilbuddet:
:Op stod de dannissvende,
:de svared deres herre så fri:
:”Vi vil med eder ride,
:Vove både gods og liv”
 
Anden gang tilbuddet gives, var ved ankomsten til Randers bro. Myten siger, at Niels Ebbesen standsede op ved broen og spurgte sine svende, om nogen havde fortrudt og var bange for at ride med ind i Randers. Svend Trøst – Niels Ebbesens søstersøn – bad da om orlov.
Line 87 ⟶ 88:
 
I folkevisens strofe 41 lyder det:
:Det var Niels Ebbesen,
:Han kom til Randers bro:
:”Hvilken mig ikke tjene vil
:og han tage orlov nu.”
 
strofe 42:
:Frem gik da liden Svend Trøst,
:Ham troede han allerbedst:
:”Min herre, I giver mig orlov,
:og dertil sadel og hest:”
 
Men at Svend Trøst ikke tog orlov, fordi han var bange, gør kun historien endnu bedre. Hans plan var nemlig i hemmelighed at forberede tilbagetoget ved at løsne broplankerne. Så da Niels Ebbesen efter drabet på Grev Gert flygtede over broen med holstenerne i hælene, sprang Svend Trøst frem og smed broplankerne i vandet, hvorved danskerne fik et forspring og undslap forfølgerne. Svend Trøst endte med at være den, der var Niels Ebbesens bedste og mest trofaste svend.
 
I folkevisens strofe 43 lyder det:
:Han begærede orlov
:og dertil sadel og hest;
:den samme dag, førend aften kom,
:han tjente ham allerbedst
 
 
Svend Trøst blev efter denne bedrift kaldt for ”Ridderen af Randers bro”
Linje 113:
== Kilder ==
{{Reflist}}
 
 
{{FD|1308|1340|Ebbesen, Niels}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Ebbesen"