Hans Buch (præst): Forskelle mellem versioner

'''Hans Buch''' (født [[1. november]] [[1698]] i [[Ålsø Sogn|Aalsø]] ved [[Grenaa]], død [[28. november]] [[1751]] i [[Roskilde]]) Præst,var bleven [[Danmark|dansk]] 1698[[præst]].

Buchs far, magister Jacob Buch, var [[sognepræst]]; moderen hed Anna Cappel. I 1716 [[Dimission|dimitteredes]] han fra [[Københavns Skole]] og tog 3 år efter [[attestats]]. Hans første præstevirksomhed var i hjemmet som faderens medhjælper, hvorfra han dog 1724 forflyttedes til [[Årslev Sogn (Randers Kommune)|Aarslev]] i [[Aarhus Stift]] og atter 1726 til sognekaldet ved [[Vor Frue Kirke (Aarhus)|Frue Kirke]] i [[Aarhus]]. Samme år tog han [[magistergraden]]. Da han imidlertid (29. november 1724) var bleven gift med biskop, senere konfessionarius, [[Søren Lintrup]]s ældste datter Birgitte, kom han, rimeligvis ved svigerfaderens protektion, allerede som 30-årig som sognepræst til [[Garnisonskirken|Københavns Garnisonskirke]], og knap et år efter (1729) tildeltes ham embedet som [[domprovst]] i [[Roskilde Domkirke|Roskilde]], hvor han døde. Foruden nogle [[prædiken]]er har han udgivet et [[digt]] i anledning af [[reformationsfest]]en 1736 (''Josias i Danmark''); men i [[manuskript]] efterlod han sig adskilligt, deriblandt ''Roeskildia subterranea'', hvoraf afskrift findes i det antikvarisk-topografiske arkiv i København. Den latinske [[sørgetale]], som svigerfaderen holdt i [[Odense]] ved [[Frederik IV]]'s død, ville Buch have udgivet med en [[dedikation]] til [[Christian VI]], men det kom ikke dertil.