Cykling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprog
Linje 11:
50 år senere havde en [[københavn]]er en cykel med hjem fra [[Paris]]. [[Væltepeter|Velocipeden]] som den blev kaldt. Denne slags cykel blev først hurtigt populær, men forsvandt hurtigt igen. I [[1860]] kom der først rigtigt gang i salget. Selvom det stadig ikke var alle, der syntes godt om cyklen. Velocipeden gik da også af mode igen og forsvandt helt fra Danmark. I udlandet blev de dog ved med at eksperimentere og opfandt nye modeller, som eksempel bicyclen.
 
Bicyclen kom til Danmark nogle år efter. Denne slags cykel var stadig utrolig svær at bestige. Cyklen var meget høj, så høj, at det var farligt for personen, som cykletcyklede, hvis den,personen atvæltede falde nedden. Der skulle megetkun små ujævnheder i underelaget til forfør atend rytteren fløj over styretvæltede.
 
Bicyclen fik en længere levetid end de andre. 2 til 3 gange om måneden holdt [[Dansk Bicycle Klubben]] udflugter, hvor medlemmerne cykletcyklede ture.
 
I [[København]], hvor de fleste cyklister holdt til, var de utroligt upopulære. Der blev råbt efter dem, kastet ting og stykketstukket pinde ind i hjulene. Der blev lavet en lov om, at cyklerne skulle holde tilbage for både kørende og ridende.
 
I [[1886]] blev [[væltepeter]]en afløst af en mere stabil cykel, en sikkerhedsbicycle. Denne cykel havde to næsten lige store hjul med kædetræk til baghjulet, næsten som den slags, vi kører på i dag.
 
=== Cykelsportens start i Danmark ===
Det første offentlige velocipedevæddeløb blev afholdt allerede i april [[1869]]. Men det var først da sikkerhedsbicycle'en kom til landet, at cyklen blev betragtet som brugbar til væddeløb. De blev forsynet med et racerstyr – et styr, der bøjer nedad.
 
I [[1888]] åbnede cykelbanen i [[Ordrup]], og fem år senere åbnede [[Clubben Cyclistens træbane i Bernstorffsgade]] bag [[Tivoli]]. Banerne var forsynet med hævede sving af enten træ eller cement.
 
=== Opfindelse af cykelslangen ===
Cyklen havde massive [[Ebonit|gummihjul]]. Mr. Dunlop havde en søn, der kørte på cykel. Sønnen brokkede sig meget over de mange bump og stød, han fik, når han cyklede. Derfor ville Mr. Dunlop forbedre cyklens køreegenskaber. Efter mange forsøg, havde han opfundet en cykelslange med luft i. Dette gjorde, at hans søn kunne cykle langt mere behageligt, selv på megetujævne knoldede stederunderlag. Der var også en anden fantastisk egenskab med de nye hjul, man kunne cykle meget hurtigere.
Mr. Dunlops opfindelse blev meget populær, og der blev blandt andet skrevet om den i bladet ''Idræt'':
 
”Efter utallige mislykkede Forsøgforsøg lykkedes det ham endelig at fremstille en brugelig Ringring, på hvilken hans Sønsøn nu kunde sidde blødt, hvor han tidligere var blevet gennemrystet. Saa at sige var alle Ubehaglighederneubehaglighederne forsvundne som Dugdug for Solen, og Opfinderensopfinderens Sønsøn gled nu let hen over Ujævnhederujævnheder, der forhenførhen ville have bragt hans Knoglerknogler til at rasle.”
 
Dette gjorde, at man med lethed kunne cykle meget hurtigere end før. At cyklen blev et hurtigere transportmiddel, gjorde at der var mange flere der begyndte at cykle.