Landskabsmaleri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flertydige WL: capricciocapriccio (genre)
Linje 31:
== 1700-tallet ==
[[Fil:Watteau-Kythera.jpg|thumb|left|Antoine Watteau, ''Indskibningen til Kythera'', 1717/18, Berlinerversionen, [[Schloss Charlottenburg]], [[Berlin]]]]
I 1700-tallet aftog interessen for lanskabsmaleriet hos samlere og [[liebhaver]]e ganske vist; men efterspørgslen efter nøjagtige [[topografi]]ske fremstillinger af bestemte steder tiltog. Her kan nævnes de venetianske [[vedutmaleri|vedutmalere]] [[Bernardo Bellotto|Bellotto]], [[Giovanni Antonio Canal|Canaletto]] og [[Francesco Guardi|Guardi]] og den i Rom virksomme [[Luigi Vanvitelli]], desuden kan [[J.C. Dahl]]s skildring af Norges natur også betragtes som vedutmaleri. Guardi dyrkede som lansskabsmaler ''[[capriccio (genremaleri)|capriccio]]''-genren ("med et stort element af fantasi"), landskaber som er sat sammen af af opfundne og virkelige partier til en idealkomposition. Karakteristisk for tidens franske maleri er sarte og luftige landskabsbaggrunde i billederne af [[Antoine Watteau|Watteaus]] og [[Jean-Honoré Fragonard|Fragonard]].
 
I England i 1700-tallet brugte man inden for landskabsmaleriet gerne italienske forbilleder, særlig af Claude Lorrain. [[Richard Wilson (Maler)|Richard Wilson]] malede efter sit ophold i Rom stemningsfulde [[Melankoli|melankolske]] landskaber; det samme gjorde [[John Robert Cozens]] – med en tendens til det idyllisk-arkadiske. I det sene 1700-tal udviklede der sig hos malerne en interesse for det ''[[sublim]]e'' i naturen. [[Edmund Burke|Burkes]] undersøgelse fra 1756 af det sublime (''Essay into the Origin of our Ideas of the Sublime and the Beautiful'') førte til idemæssige og kunstneriske diskussioner om hans ideer ikke blot i England, men også i den æstetiske debat i Tyskland.