Korsør: Forskelle mellem versioner

 

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 898 levede af immateriel virksomhed, 1.229 af håndværk og industri, 558 af handel og omsætning, 191 af jordbrug, 45 af gartneri, 608 af søfart, 184 af fiskeri, mens 805 fordeltes på andre erhverv, 105 levede af deres midler, 59 nød almisse, og 3 var i fængsel. Med hensyn til handelen bemærkes, at Korsør vel var en særdeles vigtig indførselshavn for det vestlige Sjælland, lige som der foregik en stor udførsel af landbrugsprodukter til Tyskland over den, men i øvrigt var handelen ringe, da byen næsten intet opland havde. Industri og håndværk var heller ikke betydelige. Derimod indtog søfart og fiskeri en fremskudt plads.<ref name="Trap 1898 601">[http://runeberg.org/trap/3-2/0635.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 601]</ref> Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.064, heraf ernærede 346 sig ved immateriel virksomhed, 248 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 253 ved fiskeri, 2.328 ved håndværk og industri, 818 ved handel med mere, 2.546 ved samfærdsel, 238 var aftægtsfolk, 195 levede af offentlig understøttelse og 92 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 7</ref>

 

== Historiske bygninger og flådestationen ==