Hvidgran: Forskelle mellem versioner

| navn = Hvid-GranHvidgran

'''Hvid-GranHvidgran''' (''Picea glauca''), også skrevet '''Hvid-Gran''', er et op til 30 meter højt [[Træ (organisme)|træ]], der i [[Danmark]] er almindeligt plantet i f.eks. klitplantager. [[Art (biologi)|Arten]] er følsom over for [[Rodfordærver]] (''Heterobasidion annosum'').

Hvid-GranHvidgran er et mellemstort, [[stedsegrøn]]t træ med en opret, [[Kegle (geometri)|kegleformet]], men senere noget afrundet [[Krone (plantedel)|krone]]. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først blank og let røddugget. Senere bliver den rødligt grå og svagt opsprækkende. Gamle [[Gren (plantedel)|grene]] og stammer kan få en violetgrå bark med runde plader. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er lyst orangebrune og regelmæssigt ægformede.

Hvid-GranHvidgran er [[pionertræ]] og danner skovgrænse overalt i [[Canada]] og [[Alaska]].

På de [[grus]]ede [[strand]]e ud mod [[Hudsonbugten]] danner Hvid-Granhvidgran [[skov]] sammen med bl.a. [[Amerikanskamerikansk Linnæalinnæa]], ''Arctostaphylos rubra'' (en art af [[Melbærrismelbærris]]), [[Blåbær-Pilblåbærpil]], [[Canadiskcanadisk Hønsebærhønsebær]], [[Ensidigensidig Vintergrønvintergrøn]], ''Mitella nuda'' (en art af [[Bispekåbebispekåbe]]) og [[Tyttebærtyttebær]] samt – på næsten [[råjord|rå jord]] – [[Amerikanskamerikansk Aspasp]]<ref>[http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic13-4-210.pdf J. C. Ritchie: ''The Vegetation of Northern Manitoba v. Establishing the Major Zonation''] {{en sprog}}</ref>.

I Danmark er den især almindeligt plantet i [[hede]]- og klitplantager i Vest- og- [[Nordjylland]].

Hvid-GranHvidgran er indført ved forsøg siden [[1974]] i Sydvestgrønland, hvor den tilsyneladende trives godt.

Hvid-GranHvidgran anvendes til [[Læhegn|læplantninger]], hvor den trives bedst alene. Gentilplantning efter [[Grangran-slægten]] (''Picea'') frarådes på grund af faren for svampeangreb ([[rodfordærver]]).

Desuden ses i haver ofte sorten [[Sukkertop-Gransukkertopgran]].