Versionen fra 28. mar. 2016, 12:11 redigér Kemp (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.692 edits m Småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. apr. 2017, 18:23 redigér fjern redigering Weblars (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 23.501 edits slåfejl Gå til næste forskel →
Linje 2: {{dansk synsvinkel\|dato=april 2015}} [[Fil:BambergApocalypse03CoronationOfEmperor.JPG\|thumb\|Kroningen af [[Otto 3. (Tysk-romerske rige)\|Otto 3.]] til kejser i 996.]] '''Kroning''' er en begivenhed, hvor en [[majestæt]] ~~[[stadfæste]]r~~stadfæster sit [[embede]] som [[regent]] ved at få sat en [[krone (hovedbeklædning)\|krone]] på sit [[hoved]]. En [[enevælde\|enevældig]] konge "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen anden end Gud. Den enevældige konge er per automatik konge, når forgængeren dør – men lader sig [[kongesalve\|salve]] af øverste gejstlige, som regel et lille års tid efter. [[Napoleon]] afveg dog fra denne [[skik]] ved at krone sig selv. ~~Napolen~~Napoleon var ikke konge, men [[kejser]] og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt". Kroningen sker som en tradition ved [[valgkongedømme]]t, hvor en kreds af stormænd, riddere, [[adel]], etc. vælger og anerkender "én til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets [[udenrigspolitik\|udenrigspolitiske]] opgaver. Herunder krig og forhandlinger. Når en konge blev kronet, underskrev han samtidig en [[håndfæstning]], der fastlagde hans råderum over for adelen. Samtidg udpegede han sin stedfortræder/efterfølger/[[kronprins]] -– som regel en søn – og denne tronarving var således den oplagte kandidat til at efterfølge ham. Ofte opstod der dog et tomrum og en magtkamp, når arvefølgen – efterfølgeren – ikke var oplagt. Perioder med [[interregnum]] eller kongemord etc. er ikke ukendte i [[Danmarkshistorien]]. Men ser man på [[kongerækken]] indtil [[Oldenborgske slægt\|Oldenborgerne]], dvs fra Gorm den Gamle frem til [[Christian 1.\|Christian den Første]], vil man se, at det virkelig er undtagelsen, at søn følger far. Kun i ni ud af et par og tredive regenter følger en søn. Andre gange er det en bror, fætter, onkel, barnebarn etc. Men ser man på [[kongerækken]] indtil [[Oldenborgske slægt\|Oldenborgerne]], dvs fra Gorm den Gamle frem til [[Christian 1.\|Christian den Første]], vil man se, at det virkelig er undtagelsen, at søn følger far. Kun i ni ud af et par og tredive regenter følger en søn. Andre gange er det en bror, fætter, onkel, barnebarn etc. Danmark havde [[valgkongedømme]] indtil [[enevælden]] i [[1660]], hvor [[Frederik 3.\|Frederik den Tredje]] reducerede adelens indflydelse. Enevældens afskaffelse i [[1848]] gjorde, at [[Christian 9.\|Christian den Niende]] blev udråbt til ~~Konge~~konge i [[1863]] efter omfattende lovgivning og international anerkendelse. I vore dages demokratiske Danmark foretages udnævnelsen -udråbningen- af en konge (regent) af [[Folketinget]], der ved lov udpeger den næste konge. Således skal det forhold, at [[kronprins Frederik]] står til at overtage tronen (og kronen) efter [[Margrethe]] ses i [[Tronfølgeloven]], snarere end ved kongehusets beslutning. Folketingets lovgivning er dog en vigtig lov på dette område.

Kroning: Forskelle mellem versioner