Andelsbevægelsen i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{Salmonsens}}; kosmetiske ændringer
m →‎Andelsbønderne: - sprogret
Linje 13:
Andelsfolkene i 1880’erne var typisk middelstore [[Gårdmand|gårdmænd]] med [[Grundtvigianisme|grundtvigianske]] holdninger, og de havde typisk en tilknytning til Venstre-gruppen i Folketinget. Den nye gårdmandsklasse på vej op var i opposition til godsejerne, der var den gamle magtelite. Den havde svært ved at acceptere, at almuen skulle være regeringsegnet. Gårdmændene blev indtil omkring [[1900]] holdt udenfor indflydelse i [[Rigsdagen]], hvilket var svært at acceptere for en økonomisk mere og mere betydende gruppe, der mente, at et ægte folkestyre krævede, at folket fik magten, og det folk var ifølge dem selv bønderne.
 
En følge af magtkampen var at andelsbevægelsen blev brugt som ideologisk våben. Den kunne vise, hvor progressive og demokratiske gårdmændene og dermed deres politiske bevægelse var, modsat deres konservative modstandere. En udløber denne konflikt var også en konkurrence mellem andels- og herregårdsmejerierne på kvaliteten af produktionen. Vigtigt for andelsbevægelsens [[ideologi]] var en bevidsthed om uafhængighed, selvorganisering og selvstyre over for statsmagt og privat [[Kapitalisme|kapitalisterneprivatkapitalisterne]]. Denne [[ideologi]] har sin rod i den lille enhed: Familiebruget, hvor produktion og salg til eksport udgik fra, det som er grundlaget for den danske agrarkapitalisme.
 
At produktionen var spredt ud på flere mindre enheder udjævnede forskellen mellem klasserne og gav umiddelbart et mere demokratisk præg. Ligesom demokratiet krævede det, krævede landbrugsfællesskabet også enighed i beslutningerne mellem de uafhængige og ligeværdige parter.