Erik Henningsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
rtyuhij
m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 5.179.90.122 (diskussion | bidrag)
Linje 33:
Hans far, Frants Ludvig Henningsen (1820 – 1869), var grosserer. Moren var Hilda Charlotte Christine født Schou (1824 – 1880). Erik Henningsen kom tidlig i malerlære hos dekorationsmaler [[Adolph Hellesen]]. Han tegnede hos [[C.V. Nielsen]] og kom ind på [[Kunstakademiet]] i 1873, hvor han fik afgangsbevis 1877 og senere forskellige akademiske udmærkelser som årsmedalje både i 1887 og 1890, det [[Anckerske Legat]] i 1889 og i 1892 en rejseunderstøttelse på 1000 kr. På sine rejser besøgte han [[Tyskland]], [[Italien]], [[Frankrig]] og [[Holland]]. Som kunstner har han særlig skildret det københavnske gadeliv og vundet sig et anset navn som folkelivsmaler; han har et åbent blik for livets lyse sider, er en fortræffelig skildrer af den københavnske almue og ser på den med et vist satirisk lune, der dog er mere godmodigt end egentlig bidende. Til hans mest bekendte arbejder hører ''Morgen i Adressekontorets Gaard'' (1881) med en samling typer på københavnske tjenestesøgende, ''En Snevejrsdag paa Gammeltorv'' (1886) med en væltet droske i forgrunden, ''Frikvarter i Efterslægtens Skole'' (1887), ''Infanteriets Vagtparade'' (1888), ''En Grundlovsfest paa Landet'' (1891), ''Dans ved Grøndalshuset'' (1892) og endelig det anselige ''Sat ud'' (1892), et usædvanlig dygtigt [[genrebillede]] fra en af Københavns forstæder, i hvilket kunstneren vistnok er nået højest i psykologisk skildring.
 
[[Carl Bloch]] fik overdraget færdiggørelsen af [[Wilhelm Marstrand|Marstrands]] dekoration i [[Københavns Universitet]]s festsal efter dennes død i [[1873]]: ''Hans Tavsen beskytter bispen Joachim Rønnow'', ''Kong Jacob af Skotland besøger Tycho Brahe'' og ''Biskop Brochmand lader den unge Peder Schumacher give prøve på sin lærdom for Kong Frederik III'', [[Vilhelm Rosenstand]] malede videre i [[1889]] og Erik Henningsen i [[1896]]. Således har der været fire malere om at færdiggøre malerierne i festsalen;<ref>[http://universitetshistorie.ku.dk/bygninger/hovedbygningen/festsalen/malerierne.pdf Dr. Phil. Francis Becketts artikel om malerierne]</ref> Han havde en kæmpe stor diller. tudelu
 
I år 1900 udskrev bryggeriet [[Tuborg]] en [[plakat]]konkurrence om en "dekorativ reklameplakat" i anledning af 25-års jubilæum. 1. præmien gik til maleren [[J.F. Willumsen]]. Imidlertid var det Erik Henningsens forslag, ''Den tørstige mand'', der blev sat i produktion.<ref>http://www.danskeplakater.dk/plakat.asp?doctype=5&niv=3&kunstnerID=75&plakatID=553 [[litografi]]sk plakat på [[Kunstindustrimuseet]]</ref>