Smålandsfarvandet: Forskelle mellem versioner

Smålandsfarvandets brede, åbne bugt inklusive Karrebæksminde Bugt er 908&nbsp;km² stor; bugtens sydlige del med Sakskøbing Fjord 249&nbsp;km².<ref>Naturstyrelsen: ''Vandplan 2009–2015'', s. 72 f.</ref> Det har et samlet opland på 3.445&nbsp;km^2., herHer bor der ca.omkring 335.000 mennesker.<ref>Naturstyrelsen: ''Vandplan 2009–2015'', s. 14.</ref> Vanddybden er på omkring 10 mmeter, ved Venegrunde og Kirkegrund kun 6 mmeter. Overfladevandets saltholdighed aftager med 6 til 8 PSU fra vest mod øst.<ref>Aktuelle målinger: {{cite web | url = http://www.dmi.dk/hav/udsigter/havprognoser/#smaalandsfrvdt | title = Indre farvande | accessdate = 2016-01-16 | publisher = DMI }}</ref>

Cornelis Anthoniszoon (ca. 1560), [[Gerardus Mercator|Gerard Mercator]] (1595) og Joan Blaeu (1623/45) tegnede bugten som en smal forlængelse af Guldborgsund og Grønsund.<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee. Ihre Entwicklung von den Anfängen bis zum Ende des 18. Jahrhunderts'', Hamborg 1968, ill. I og ill. V; Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort. En historisk oversigt med bibliografiske noter for perioden 1570–1770'', 1975, ill. 52.</ref> Også [[Robert Dudley (opdager)|Robert Dudleys]] ''Dell'Arcano del Mare'' (1646), den første verdensomfattende søatlas, bragte endnu en gang kun ret upræcise [[søkort]] over de danske farvande af Lucas Janszoon Waghenaer (1580erne1580'erne).<ref>Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort'', S. 76 f.</ref>

[[Johannes Janssonius]] var den første, som i 1647 fremstillede den karakteristiske åbne bugt, tegnet efter skitser af [[Hans Lauremberg]].<ref>Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort'', s. 13, nr. 16.</ref> Samtidigt gjorde [[Johannes Mejer]] (1650) store fremskridt. Men navnet Golbersond hænger ved – eller erstattes med ''de groene sont'' (Grønsund) i [[Abraham Ortelius]]' atlas ''Theatrum Orbis Terrarum'' (1584).

Den afgørende forbedring følger med den ''Ny søkort over sund og bælterne'' (1777) af [[Christian Carl Lous]].<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee'', s. 68 samt ill. XX.</ref> Han kunne støtte sig til nye geodætiske opmålinger, som [[Thomas Bugge]] havde udført på Danmarks store øer. [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] (fra 1784 direktør for [[Det Kongelige Søkort-Arkiv|Søkortarkivet]]) stod for de første moderne søopmålinger, som blev afbrudt af [[Napoleonskrigene]] i 1807. Danmark hemmeligholdt resultaterne for ikke at lække krigsvigtige oplysninger til England.<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee'', s. 56 u. 68.</ref>

I første halvdel af 1900-tallet konkurrerede forskellige navne med hinanden: ''Smålandshavet'', ''Vordingborg Bugt'' og ''Søen mellem Smaalandene''.<ref>J.P. Trap: ''Danmark. Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark'', bd. 3 og 4, 4. opl. 1921/23.</ref> Denne betegnelse fandtes bl.a.eksempelvis på danske skolekort indtil 1930'erne.<ref>Verner Dahlerup: ''Ordbog over det danske sprog'', bd. 20, 1941, sp. 746.</ref> „Smålandene“"Smålandene" eller „de"de små landsdele“landsdele" var allerede i middelalderen et udtryk for [[Langeland]], Lolland, Falster og Møn.<ref>Bent Jørgensen: ''Danske stednavne'', 3. opl. 2008, s. 263.</ref> ''Smålandshavet'' og ''Smålandsfarvandet'' kom i brug i begyndelsen af 1900-tallet.<ref>Bent Jørgensen, s. 263.</ref> Mens ''Smålandshavet'' var mest udbredt indtil 1970erne1970'erne,<ref>Geodætisk Institut: ''Kort 1412 - Korsør'', 1956; ''Lademanns leksikon'', bd. 17 (1974), s. 248; ''Gyldendals tibinds leksikon'', bd. 9 (1978), s. 21; ''Lademanns leksikon'', bd. 26 (1993), s. 120.</ref> er ''Smålandsfarvandet'' siden hen blevet standardbetegnelsen.

[[Fil:Enoe.jpg|thumb|[[Enø]] ved Smålandsfarvandets nordkyst: Med tiden er der sket en udligning af kystlinjen. Det materiale, Enøs klint taber, tilføres [[tange|landtangen]] Draget.]]

[[Weichsel-istiden]]s sidste fremstød skete for 13–1413-14.000 år siden og trængte frem fra sydøst i nordvestlig retning. Gletsjeren efterlod randmorænen Knudshoved Odde–Venegrunde–OmøOdde – Venegrunde – Omø Stålgrunde. Denne moræne deler havbunden i en nordlig og en sydlig del.<ref>Johannes Krüger og Steen Sjørring: ''Geologi og landskabsudvikling på Lolland Falster Møn''. I: Svend Cedergreen Bech, ''Danmark'', bd. 8 (Lolland Falster Møn), 1988, s. 242-258, s. 242 f.</ref>

For 8.000 år siden udgjorde Danmark landforbindelsen mellem Centraleuropa og [[Fennoskandinavien]]. Østersøen var et indhav ([[Østersøens udviklingshistorie|Ancylussøen]]). De store floder der løb nordpå har præget bælthavets topografi ved at skabe floddalerne [[Femern Bælt]]–Store – Store Bælt, Guldborgsund–Smålandsbugten–StoreGuldborgsund – Smålandsbugten – Store Bælt og [[Hohwacht (Østersøen)|Hohwacht]] – [[Lillebælt]]–Samsø – Samsø Bælt.<ref>Johannes Krüger og Steen Sjørring, s. 251.</ref> I det vestlige Smålandsfarvand findes stadigvæk to render med en dybde på op til 40 mmeter. AtDen destærke ikkevandstrømning blevmenes fyldtat medvære sedimenterårsag siden hen menestil, at værede forårsagetikke afblev denfyldt stærkemed vandstrømningsedimenter sidenhen. Gennem renderne kan bundvandet trænge ind i bugten vestfra, mens der kun tilstrømmer overfladevand østfra gennem Guldborgsund og Grønsund.<ref>Naturstyrelsen: ''Vandplan 2009–2015'', s. 72.</ref>

Allerede i 1956 havde Nationalmuseets forskere fundet en stenalderboplads i 4–54-5 meters dybde ved Argusgrunden. Dengang var den [[marinarkæologi]]ske undersøgelse endnu ikke mulig, først i 1984 kunne man gå i gang. Forskerne fandt bl.a.ved deres undersøgelser et velbevaret ildsted og knogler fra mindst fire grave.<ref>Anders Fischer: ''An entrance to the Mesolithic world below the ocean. Status of ten years’ work on the Danish sea floor'', in: ders., ''Man and sea in the Mesolithic. Coastal settlement above and below present sea level'', Osbow, Oxford 1995, ISBN 0-946897-96-4, s. 371-384, s. 374 f.</ref>

[[Fil:Paa stranden ved Karrebaeksminde 1898.jpg|thumb|[[L.A. Ring]]: ''Dame ved Karrebæksminde Strand'' (1898). Maleren fandt mange landskabsmotiver i sin hjemegn omkring Næstved, bl.a.eksempelvis i Karrebæksminde og på [[Enø]].]]

Smålandsfarvandets øhav og nor byder på gode raste- og yngleområder for vandfugle, især for [[digesvale]], [[ederfugl]], [[spidsand]], [[havterne]], [[fjordterne]], [[dværgterne]], [[grågås]] og [[klyde]].<ref>[http://www.dofbasen.dk/IBA/status.php?lokid=118 Lokalitet Smålandsfarvandet] Dansk ornitologisk forening, hentet 20. december 2015.</ref> [[Knopsvane]]n yngler her i kolonier. I juli fælder knopsvanen de store håndsvingfjer på en gang,: så at fuglen iI en god måneds tid herefter er svanerne ikke kani stand til at flyve. Derfor samles svanernefuglene på store, fælles fældepladser i de lavvandede kystlaguner.<ref>[http://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Fugle/Knopsvane knopsvane] Naturhistorisk museum, hentet 20. december 2015.</ref> Om vinteren får de selskab af strejffugle fra både Nordeuropa, Baltikum og Tyskland, fordi bugten sjældent fryser til om vinteren.

Store dele af Smålandsfarvandet er naturbeskyttelsesområde for sæler.<ref>[http://www.dn.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fNatur%2fDyr%2fpattedyrsfoldere%2fPattedyr_Havet.pdf Pattedyr i havet (PDF)] Danmarks naturfredningsforening, hentet 28. december 2015.</ref> Den danske stat har indrettet tre [[Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark|Natura 2000]]-områder: nrNr. 169 (Havethavet og kysten mellem [[Karrebæk Fjord]] og [[Knudshoved Odde]]), nr. 170 (Kirkegrund) og nr. 173 (Smålandsfarvandet nord for Lolland; Guldborgsund; Bøtø Nor; Hyllekrog-Rødsand).<ref>[http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-2009-15/ Natura-2000 planer] Naturstyrelsen, hentet 28. december 2015.</ref>

Der blever forholdsvis sjældent registreret større iltsvind i bundvandet. MegetI meget varme somre førtehar der dog tilværet registreret kritisk lave kritiskeiltniveauer, målingereksempelvis i 2002 og 2010.<ref>[http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/havmiljoe/iltsvind/arkiv/ Iltrapporter, arkiv] Institut for Bioscience, [[Aalborg Universitet]], hentet 29. december 2015.</ref>

[[Fil:KarrebæksmindeHavn.JPG|thumb|Karrebæksminde havnHavn.]]

DerTidligere foregik især fangst af [[rødspætte]]r. Men fiskebestanden gik stærkt tilbage i 1980erne1980'erne, så atog fangsten efterhåndener ermed blevettiden forskudt til Store Bælt.<ref>

[http://www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrapporter/Forskningsrapporter_siden_2008 Nr. 281-2014 Kystfisk I. Udviklingen i kystnære fiskebestande (PDF)] DTU Aqua, Institut for akvatiske ressourcer, hentet 20. december 2015.</ref> Den invasive art [[Sortmundetsortmundet kutling]] har bredt sig i østersøen siden 1990 og fanges nu ved Bornholm og i Smålandsfarvandet ved Lolland, især i Guldborgsund.<ref>{{cite web | url = http://www.fiskepleje.dk/Nyheder/2014/09/Noeglefiskerrapport-2011-2013 | title = Danske fritidsfiskere registrerer fangster | accessdate = 2015-12-27 | publisher = DTU Fiskepleje }}</ref><ref>{{cite web | url = http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/fisk/saltvandsfisk/sortmundet-kutling | title = Sortmundet kutling | accessdate = 2015-12-27 | publisher = Naturstyrelsen }}</ref>

I sommeren [[2013]] effektueredeindførte [[Fødevareministeriet]] et stop for [[bundtrawl]] i en beskyttelseszone omkring visse [[rev]] og [[Flak (sandgrund)|flak]] i Smålandsfarvandet. Den nye lovgivning er en del af en landsdækkende indsats på initiativ af den Danske Stat, som efter eget udsagnfor skalat sikre fuld beskyttelse af rev i danske farvande. Lovgivningen er en naturlig konsekvensdel af Danmarks forpligtelser i EU -samarbejdet. UdoverUd over områderne i Smålandsfarvandet omfatter de nye love havbundsområder i [[Langelandsbælt]], [[Hjelm Bugt]] og [[Aarhus Bugt]]. Alle beskyttelseszonerne er på 240 mmeter, og den nye lovgivning trådte i kraft med virkning fra 1. september 2013.<ref>[http://naturerhverv.dk/servicemenu/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/danmark-beskytter-havets-oaser/ Danmark beskytter havets Oaser] NaturErhversstyrelsen (30. august 2013)</ref><ref>[http://www.tv2east.dk/artikler/fiskeforbud-i-smaalandsfarvandet-og-hjelm-bugt Fiskeforbud i Smålandsfarvandet og Hjelm Bugt] TV2 Øst (30.06.2013)</ref> [[Danmarks Fiskeriforening]] har udtrykt en vis bekymring for de nye regler, bortset fra fredningerne af [[Mejlflak]] i Aarhus bugtenBugten.<ref>Biolog Henrik Lund fra Fiskeriforeningen, har udtalt: "Som udgangspunkt synes vi, at det er en god idé at passe på stenrevene, for store trawl vil uden tvivl påvirke miljøet. Men andre steder end Mejl Flak kan forbud være et problem." til P4 Østjylland (16. jul. 2013). Kilde: [http://archive.is/N6XVs Lynforbud mod trawl i Aarhus Bugt].</ref>

Da [[Vindmøllepark]]en [[Vindeby Havmøllepark]] blev opført i 1991 og, var den verdens første havmøllepark. I 2008 blev [[Bølgeenergi|bølgemaskinen]] [[Poseidon (bølgemaskine)|''Poseidon 37'']] søsat her.<ref>[http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/havvindmoller/idriftsatte-parker-nye Eksisterende parker og aktuelle projekter] Energistyrelsen, hentet 23. december 2015.</ref> Hvis planerne godkendes, skal der rejses en anden havmøllepark ved Omø Stålgrunde mellem Omø og Vejrø. Opførelsen skal være afsluttet i 2020.<ref>[http://naturstyrelsen.dk/media/162577/land_projekt-og-anlaegsbeskrivelse_smaalandsfarvandet-havmoellepark.pdf Smålandsfarvandet Havmøllepark (PDF)] Naturstyrelsen, hentet 20. december 2015.</ref>

* [[Naturstyrelsen]]: ''Smålandsfarvandet. Vandplan 2009–2015'' ([http://naturstyrelsen.dk/media/129464/25-smaalandsfarvandet_med_forside.pdf PDF]).