Sygepleje: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
m →top: Typo fixing, typos fixed: proffesion → profession (2) ved brug af AWB |
||
Linje 4:
'''Sygepleje''' er, som ordet siger, kunsten at pleje de(n) [[patient|syge]]. Dette er gennem alle tider (frem til og med i dag) blevet varetaget af enhver, der har kunnet yde assistance til en syg eller tilskadekommen. Typisk er dette hverv tilfaldet husstandens [[kvinde]]r, om end man gennem tiden også har kunnet hente hjælp hos alt fra kloge koner til [[munk]]e og [[nonne]]r. Indtil for relativt nylig blev evnen til at yde sygepleje anset, i den vestlige verden, som værende en medfødt, kvindelig evne; det var ikke nødvendigvis noget, kvinder skulle oplæres i, da det lå i deres natur. Til visse tider har man endda haft holdninger til, at sygepleje ''udelukkende'' var en kvindelig egenskab, og således noget, [[mand|mænd]] var ude af stand til at udføre.
I nyere tid har staten etableret uddannelsen til [[sygeplejerske]] som et studie, der læses ved
I dag associeres sygepleje ofte med [[omsorg]]; de to ord opfattes ikke sjældent som [[synonymer]]. Imidlertid er sygepleje mere end omsorg, ligesom omsorg er mere end sygepleje. Alt efter hvilken [[sygeplejeteoretiker|sygeplejeteoretisk]] vinkel, der ligger til grund for sygeplejen, kan sygepleje have mange forskellige [[Synsvinkel|aspekter]], herunder praktiske, mellem-menneskelige, omsorgsmæssige, relationelle, organisatoriske, koordinerende, ledelsesmæssige og forebyggende aspekter. Fortalere for de forskellige betragtninger kan eksempelvis findes blandt følgende sygeplejeteoretikere: [[Florence Nightingale]] (1820 – 1910), [[Joyce Travelbee]] (1926 - 1973), [[Virginia Henderson]] (1897 - 1996) og [[Merry Elisabeth Scheel]] (1929 - 2007).
|