Sortgran: Forskelle mellem versioner

| navn = Sort-GranSortgran

[[Bark (plantedel)|Barken]] er først rødbrun og behåret. Senere bliver den rødgrå og afskallende, og på gamle [[Grengren (plantedel)|grene]] og stammer er den rødligt mørkegrå med små, grå skæl. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er omvendt ægformede og lysebrune. Nålene er tynde, stive og firkantede i tværsnit, og de sidder tæt hele vejen rundt om [[Skud (botanik)|skuddet]]. Oversiden er mørkegrøn med et blåligt skær, mens undersiden har to lyseblå striber.

[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] er normalt fladt og højtliggende, men på gode [[voksested]]er kan der udvikles en [[pælerod]]. [[Art (biologi)|Arten]] har [[mykorrhiza]] med [[Hulstokkethulstokket Rørhatrørhat]] (''Suillus cavipes''), [[Rødrød Ametysthatametysthat]] (''Laccaria laccata''), [[Tvefarvettvefarvet Ametysthatametysthat]] (''Laccaria bicolor''), ''Pisolithus tinctorius'' og med arter af slægterne ''Cenococcum'' og [[Skægtrøffelskægtrøffel]] (''Rhizopogon'').

Sort-GranSortgran er udbredt i hele det trædækkede [[Canada]] og [[Alaska]], hvor den danner skovgrænse ind mod [[tundra]]en. Desuden findes arten spredt på [[surhedsgrad|sure]] og våde [[biotop]]er i [[USA]]'s stater ved de store [[sø]]er og i [[New England]].

I provinsen [[Manitoba]]s lavland op mod [[Hudsonbugten]], Canada, finder man en åben skovtype, hvor arten er dominerende over en [[vegetation]] med bl.a. [[Arktiskarktisk Pilpil]], [[Blåbær-Pilblåbærpil]], [[Fjeld-Revlingfjeldrevling]], [[Hvid-Granhvidgran]], [[Sump-Birksumpbirk]] og [[Tyttebærtyttebær]]<ref>[http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic13-4-210.pdf J. C. Ritchie: ''The Vegetation of Northern Manitoba''] {{en sprog}}</ref>